Annonce
Rundt om Viborg

Rensdyr-eventyret på heden: Lyngen blev for dyrt et foder

Johannes Bech, forfatter med mere, var manden bag indførelsen af rensdyr i det midtjyske - først ved Frederiks og dernæst på Kongenshus Hede. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Karup
I et nyt illustreret hæfte fortæller fynsk forfatter om forsøget med at sætte rensdyr ud ved Frederiks og dernæst Kongenshus Hede. Det gik egentlig godt, men prisen på lyng var medvirkende til, at projektet alligevel kuldsejlede under 1. Verdenskrig.

Frederiks/Kongenshus: For lidt over 100 år siden forsøgte Johannes Bech, en degnesøn fra Ryde ved Vinderup, at genindføre rensdyret i Danmark. Først på en forsøgsstation ved Frederiks og dernæst på Kongenshus Hede.

Det fortæller fynske Nils Mogensen Svalebøg om i et nyt, 36-sider stort og illustreret hæfte, han har kaldt "Rensdyrene på Heden".

Grundfortællingen er i det midt-vestjyske kendt af mange. Men de færreste ved nok, hvorfor forsøget, der lignede en succes, alligevel mislykkedes.

Da man under 1. Verdenskrig måtte man slagte alle 700-800 dyr, var det ifølge Johannes Bech, fordi der var kommet renpest i flokken. Men cirka 25 år senere forklarede han det i en bog i stedet med, at det bedre kunne betale sig at eksportere hedens lyng og rensdyrlav, som rensdyrene jo levede af.

Det var det krigsførende Tyskland, som under verdenskrigen købte alt det lav og lyng, som kunne skaffes, til at fyre med - men også til faskiner i skyttegravene. På et tidspunkt afgik der hele 150 lyngfyldte togvogne om dagen fra Karup Station.

Samtidig var prisen på renkød også særdeles høj, og det til sammen gjorde angiveligt, at ren-eventyret på den midtjyske hede sluttede brat i 1917 - syv år efter det begyndte.

Annonce
Udsigtstårnet ved rensdyr-forsøgsstationen i Frederiks blev vistnok aldrig bygget færdigt. Arkivfoto: Lokalhistorisk Arkiv i Karup

Udsigtstårn i Frederiks

Johannes Bech, der satte det hele i gang, fik ifølge Nils Mogensen Svalebøgs bog allerede i 1890'erne ideen om at hente rener til Jylland. Den vidt berejste mand blev inspireret af ophold hos canadiske indianere og senere norske samer.

Efter det gik der dog en del år, før Bech tilfældigt i Vejle mødte en same-familie, der levede af at rejse rundt og fremvise sine rener. Men samernes medbragte renføde var sluppet op, og de frygtede, at dyrene ville dø, før nye forsyninger nåede frem fra Norge.

Det fik Johannes Bech til at hente et læs med rensdyrlav på nærliggende Randbøl Hede. Og da renerne med god appetit kastede sig over lavet, blev Bech igen optændt af ideen om at indføre dyrearten til avl i Jylland.

I 1909 flyttede han til Frederiks, og derfor blev det her, han gjorde klar til at indlede et forsøg. For at skabe opbakning og skaffe kapital fik han en snes lokale mænd med til at stifte "Foreningen for Rensdyr på den Jyske Hede".

I 1910 rejste Johannes Bech sammen med Johan Cramer, sognerådsformand i Frederiks, til Norge for at hente de første rener, som skulle anbringes på en såkaldt forsøgsstation ved Frederiks by. Forsøgsstationen blev blandt andet synligt, da der tæt ved den nuværende brugs blev bygget et 10 meter højt udsigtstårn, hvorfra man kunne holde øje med renerne. Ifølge tidligere lokalarkivar Inger Merstrand, Kølvrå, der også har skrevet om forsøgsstationen og renerne på heden, blev tårnet dog vist nok aldrig bygget færdigt.

Fejde med Aakjær

Det viste sig, at renerne ikke alene kunne lide den jyske rensdyrlav. De spiste også løs af lyngen, og dermed så det ud til, at der var gode muligheder for, at de kunne trives i hedeområder.

Dem var der den gang på grund af den omfattende opdyrkning ikke længere så mange af. Men den store Kongenhus Hede var fortsat uopdyrket, og med økonomisk bistand fra en dansk rigmand Hans Dall, der boede i Hamborg, blev 865 tønder land hedejord opkøbt til formålet. Senere blev tilkøbt yderligere 1100 tønder land af hedebønder i Resen, Daugbjerg og Haderup.

Undervejs var der i samfundet bredt stor uenighed om, hvorvidt det var en god idé at indføre renerne. Eller rettere genindføre, for tilbage i stenalderen levede der også rensdyr på den jyske halvø.

Blandt modstanderne var forfatteren Jeppe Aakjær, der blandt andet i avisartikler gjorde store udfald mod både rensdyr-projektet og mod Johannes Bech personligt.

Om dette og meget mere kan man læse om i Nils Mogensen Svaleløgs "Rensdyrene på Heden", der kan købes for 69 kroner "hos førende boghandlere" samt Hotel Kongenshus Kro og købmanden i Hagebro.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce