Annonce
Viborg

Sct. Mathias Port med de høje mål

Parkeringen i midten kendetegnede i mange år Sct. Mathias Port.

I 1897 fik Sct. Mathias Port sit nuværende udseende - lidt a la storstad.

Annonce

Den mest pompøse »verdslige« bygning i Viborg er uden for enhver tvivl kreditforeningens bygning - nu hjemsted for Viborg Private Realskoles ældste elever. Denne bygning fra 1906 er i sig selv en seværdighed.

Standeren med vejviserpile i alle retninger siger alt om, at krydset mellem Dumpen, Gravene ?og Sct. Mathias Gade var byens knudepunkt.

Men Sct. Mathias Port har også andre huse, som alle er en omtale værd. Hele det brede gadeparti er noget »storstadsagtigt« med høje ejendomme på begge gadesider, helt op til fem etager. Oprindelig lå på begge sider en del mindre huse. De fleste var hvidkalkede lave huse med røde tegltage. Alle var beboelsesejendomme, og der var ikke butikker i nogen af dem.

Da banegården i 1897 flyttede til sin nuværende placering, skete der en ændring i gadebilledet, således at Sct. Mathias Port fik sit nuværende udseende.

Der er dog én ting, som for mig stadig står uafklaret. Det er husnumrene på højre side, set fra vest. Husene er nummererede fra Jernbanegade, men hvor er de lave numre blevet af? Det første hus er det tidligere Højskolehotel, der har nummer 12.

Da alle husene er opført i begyndelsen af 1900-tallet, vil det være nemmest at beskrive dem efter alder. Det ældste hus er huset med nummer 28 på hjørnet af Dumpen. I dag huser det »Sliktrolden«, men mange forretninger har der været i tidens løb. De første, jeg husker, var Fællesbageriets udsalg og Smørhuset. Derefter var der en herreekviperingsforretning, »Ole Mik«. På 1. sal var det i næsten 50 år et ægtepar, som drev henholdsvis en damefrisørsalon og en tandteknikervirksomhed. Det var Olga og Hans Skov.

Hotellet er næstældst
Den næstældste bygning i Sct. Mathias Port er Palads Hotel, indtil 1991 Missionshotellet. Den er opført i 1899-1900 og er tegnet af H.C. Amberg (1837-1919), der var professor ved Kunstakademiet i København. Han var i øvrigt broder til professor Herman Amberg, der var domorganist i Viborg.

H.C. Amberg var mest kendt for sine store restaureringsarbejder flere steder i Danmark. Her i Viborg udførte han blandt andet trappegavlene på Karnapgården og Sct. Mogens Gade 9 og stod for opførelsen af Sparekassens udvidelse i Sct. Marthias Gade 49-51, umiddelbart ud for Mageløs. Denne ejendom fra 1889 er også med trappegavle.

Ejendommen i Sct. Mathias Port blev opført for urmager og grosserer J. F. Larsen. Han gik senere i kompagniskab med en kollega, C.M. Rosenstand, således at firmanavnet blev til Larsen & Rosenstand. Dette firma blev senere overtaget af J.F. Larsens sønner, Holger Larsen og Jens Frederik Larsen. Men økonomiske problemer i 1930'erne var årsag til, at de to brødre måtte sælge ejendommen, for - hver for sig - at fortsætte deres egen virksomhed inden for urbranchen.

Ejendommen blev derefter købt at hotelejer Oscar Leonhardt, som her indrettede Missionshotellet. I 1940'erne blev det først solgt til hotelejer Madsen, Viskum, og senere til Viggo Nielsen, hvis søn, Gerner Bach Nielsen, i dag forsætter hotellets drift. Det er det eneste af byens 14 hoteller fra før krigen, som stadig er i drift.

I 1939 viser en hotelfortegnelse fra Viborg, at Missionshotellet havde 30 værelser med i alt 45 senge. I dag breder hotellet sig i adskillige bygninger.

Den ejendom, som Skals Sparekasse - nu: Den Jyske Sparekasse - befinder sig i, blev oprindelig kaldt »Schiblers ejendom«, idet det var glarmester Schibler, der lod den opføre i 1910 med Søren Vig-Nielsen som arkitekt. Her lå tidligere Svineslagteriets udsalg fra 1917 til 1976, og købmand Arne Jørgensen fra 1937, derefter Jørn Dollerup, som senere overtog et supermarked på Aalborgvej.

På hjørnet til Sparretoftestræde var der tidligere en legetøjs- og galanteriforretning, tilhørende N.O. Schribler. Her var senere en fotohandel i de samme lokaler.

Vokseværk
I 1912 opførtes flere bygninger i gaden. Først Højskolehotellet på hjørnet af Jernbanegade. Det eksisterede til 1976, hvorefter det fik navnet Grand Hotel, som ophørte i 1985. I dag finder vi her restaurant Mumbai Masala.

Derefter følger Sct. Mathias Gade nummer 14, hvor Sct. Mathias Apotek indtil 2001 havde til huse, og hvor nu Galleri NB har sin »kunsthal«. Den er opført som borgmestergård i 1912 efter tegning af Vig-Nielsen. Men da embedet som kongelig udnævnt borgmester ophørte i 1919, og byen fik en folkevalgt borgmester, blev der ikke mere behov for denne embedsbolig. I 1918 rykkede Sct. Mathais Apotek ind i stueetagen - som det tredje apotek i Viborg.

Nummer 16 og 18 er Odd Fellow Logens bygning, ligeledes tegnet af Vig-Nielsen og ligeledes fra 1912. I alle årene har logen drevet bygningen som en erhvervs- og butiksbygning med mange lejemål.

Blandt lejerne gennem årene kan jeg nævne fotograf Charlotte Schönfoff og M. Ramsings isenkramforretning.

Den sidste ejendom, som er opført i 1912, er Westend, nu med For Enden af Gaden. Den blev opført af den legendariske fabrikant Brems, men har naturligvis skiftet ejer flere gange. Det samme er tilfældet med restaurant Westend. Også den har skiftet ejer flere gange, men var i mange år et stabilt element i byens restaurationsliv.

Solide bygninger
Viborg Stifts Folkeblads høje bygning er opført i 1916, ligeledes med Søren Vig-Nielsen som arkitekt. Mange forbinder stadig folkebladet med bygningen, skønt mediehuset har taget springet til Vesterbrogade.

Ejendommene i Sct. Mathias Port er de samme, som da de blev opført, den sidste i 1916. Selv om der er sket store forandringer indendørs og med butikkerne, er facaderne stadig uændrede. Arkitekten Vig-Nielsen har her virkelig sat sit præg på byens indkørsel fra vest.

Derimod er selve den brede gade blevet forandret i takt med den stigende trafik. Omkring begyndelsen af 1900-tallet var gaden grusbelagt. Omkring 1912 blev den brolagt med store brosten. Forretningerne foran ejendommene fik efterhånden delvis fliser og små brosten som fortove - på ejernes egen bekostning! Først i 1937 blev gadestykket moderniseret. Der blev lagt fliser på begge sider, og selve gaden blev asfalteret. Og - det mest imponerende - der blev indrettet en parkeringsplads midt i gaden. Virkelig en sensation på et tidspunkt, hvor bilismen var meget beskeden.

Men trafikforøgelsen gjorde det nødvendigt i 1965 atter at fjerne disse p-pladser, og endelig kom der i 1979 lysregulering i de travle kryds ved Dumpen og ved Jernbanegade.

Den oprindelige port
Den oprindelige Sct. Mathias Port havde i 1700-tallet haft sin plads, hvor Privatbankens tidligere bygning nu er beliggende. I 1994 forsøgte man at genskabe porten, men denne gang længere mod vest. Ud for kreditforeningen plantede man en del træer, som skulle markere en port. Gennemkørsel blev forbudt og hele gadepartiet blev pyntet op, som det kendes i dag.

Som afslutning på denne modernisering holdtes der en stor fest, og et laug, Sct. Mathias Lauget, blev stiftet. Sidst på året 1994 blev den store stenfugl med vandkunsten af Jørgen Glud opstillet ud for Westend-bygningen og blev meget passende navngivet som Sct. Portalius. Men denne betegnelse er vist glemt af de fleste.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce