Skal en landmand genskabe et overpløjet dige? Han mener selv, at der bare er tale om en gammel markvej - politikerne har udsat afgørelsen

Foulum: De gamle sten- og jorddiger, som ligger rundt om i landskabet og adskiller marker, er omfattet af en restriktiv beskyttelses-lovgivning. De vurderes generelt som værdifulde, fordi de fortæller kulturhistorie om gamle dyrknings- og landskabsgrænser og ofte også er værdifulde for naturen, fordi dyr og planter kan spredes gennem digerne.

Det sker af og til, at en landmand fjerner sådan et dige og af myndighederne får besked på at genskabe det. Sådan en sag er landet på bordet i Viborg Byråds nye klima- og miljøudvalg, og i første omgang valgte udvalget at udsætte behandlingen, fordi man vil have sagen undersøgt nærmere.

Det drejer sig om et beskyttet dige, der er forsvundet på en ejendom på Nedergårdsvej ved Foulum. Viborg Kommune er blevet opmærksom på det i forbindelse med anden sagsbehandling i området, og kommunens forvaltning har klart indstillet til politikerne i klima- og miljøudvalget, at de skal sende sagen videre til Slots- og Kulturstyrelsen "til videre foranstaltning med henblik på retablering af diget". Fra forvaltningens side er der tale om en klar indstilling, for det fremgår også af dagsordenen, at der ikke er alternativer til den beslutning, som forvaltningen lægger op til.

Godt nok mener den pågældende landmand, at der slet ikke er fjernet et dige. Han mener, at den pågældende stribe jord ikke har været beskyttet, og at der i stedet er tale om en gammel markvej, hvor der hen over tid er spiret træer frem.

Til det bemærker forvaltningen, at diger, der er med på Geodatastyrelsens fire centimeter kort fra 1992, er beskyttede, og at diget er på dette kort. Forvaltningen mener, at det er fjernet mellem 2007 og 2008, fordi diget tydeligt kan ses på et luftfoto fra 2007.

Forvaltningen har orienteret Slots- og Kulturstyrelsen om sagen, for det er denne styrelse, som fører tilsyn med, at reglerne bliver overholdt. Generelt gælder det, at et ændret dige skal bringes tilbage til den tilstand, som det havde før ændringen, og at det er den nuværende ejer eller bruger, som skal bringe forholdet i orden, også selv om det eventuelt er sket i en tidligere ejer eller brugers tid.

Eva Pinnerup (S), der er formand for klima- og miljøudvalget, fortæller, at sagen blev udsat, fordi nogle af medlemmerne af udvalget ønskede en nærmere undersøgelse af baggrunden for at kræve, at diget skal genskabes.

- Kommunen skal gå ind og vurdere, om det pågældende dige er bevaringsværdigt enten på grund af kulturhistorie eller biodiversitet. Det følte vi os ikke i stand til at vurdere umiddelbart. Vi skal have vurderet på, om vi tror på, at det er bevaringsværdigt.  Vi er jo et helt nyt udvalg, så vi vil godt have sagen undersøgt lidt nærmere, siger Eva Pinnerup.

Det fremgår af forvaltningens redegørelse, at kommunen kun kan give dispensation, hvis det fjernede dige hverken har været landskabeligt, kulturhistorisk eller biologisk værdifuldt.

"Det fjernede dige har landskabeligt markeret et skel som en del af et større sammenhængende digesystem. Diget har derved såvel landskabelig betydning som kulturhistorisk betydning. Med hensyn til den biologiske betydning anses det for sandsynligt, at diget har været levested  for insekter, fugle og andre dyr. Men da diget ikke er der, er det vanskeligt at vurdere konkret", skriver forvaltningen.