Annonce
Podcast

Smartphonen kan det hele, så jeg har droppet pungen

'Der er en app for alting', siger techkyndige. Fotoredigering: Leif Nørmark

Smartphonen kan meget. Ud over det oplagte - at ringe - bruger jeg den til at lytte til podcasts og musik, den er mit kamera, der hvor jeg læser avisen - og nu også  min pung.

Jeg har efterhånden sjældent min rigtige pung med, når jeg går ud. For mine betalingskort og mit kørekort er på min smartphone, og kontanterne er for mig efterhånden kun en skygge fra fortiden.


Det er nu vi skal beslutte, om vi vil leve i et totalt digitaliseret samfund - med de muligheder og risici, det giver - eller om vi vil holde fast i, at vi også skal kunne og have ret til at begå os som borgere uden altid at have en smartphone i lommen.


Med det nyeste skud på stammen, en digital version af det gule sygesikringskort, kan jeg faktisk kun se meget få situationer, hvor den gode, gamle muldvarp skal op af lommen.

Det er, for mig, dejligt let. Telefonen har jeg alligevel næsten altid ved hånden, og alt andet lige er det lettere kun at holde styr på én ting.

Og så er der smarte nye features ved de app-baserede kort. Du behøver ikke trykke kode, når du skal betale i butikken. Dit fingeraftryk er nok. Det er hygiejnisk, særligt i coronatid. Og det nye sygesikringskort, kaldt Sundhedskortet, indeholder automatisk også mine børns oplysninger. Det er smart, når jeg står ved lægen med et sygt barn og har glemt at få deres kort med.

Egentlig har jeg kun en reel bekymring. Nemlig at telefonen kan løbe tør for strøm eller værre, gå i stykker. Og så er jeg prisgivet.

Frygten for en uvirksom telefon får mig til at ændre adfærd. Jeg får sved på panden, når batteriet er under 20 procent. Jeg har oftest en oplader i lommen, og gerne en powerbank i tasken. Og jeg føler mig hjælpeløs, hvis jeg glemmer telefonen derhjemme. Også selv om jeg blot går en lille tur eller henter børn og strengt taget hverken har brug for betalingskort, kørekort eller Facebook.

Men jeg burde nok bekymre mig langt mere om noget andet og større: Hvor er vi på vej hen? Når al kommunikation mellem mig og min stat foregår over apps og digitale tjenester, er der så risici, jeg ikke umiddelbart har tænkt på?

Datasikkerhed lyder ekstremt tørt. Det er drønkedeligt. Men ikke desto mindre betyder en større digitalisering, at dine data bliver mere udsatte. Når vi flytter sårbar sundhedsinformation over på en app, er der altid en risiko for, at den ender i de forkerte hænder.

Og så er der det moralske: Er vi ved at skabe et samfund, hvor kun de digitalt indfødte er helt med?

En ting er sikkert. Det er nu vi skal beslutte, om vi vil leve i et totalt digitaliseret samfund med de muligheder og risici, det giver, eller om vi vil holde fast i, at vi også skal kunne og have ret til at begå os som borgere uden altid at have en smartphone i lommen.

Forsiden netop nu
Viborg

Vent med at smide mundbindet i skraldespanden: Det skal fortsat bruges på sygehuset og ved lægen