Annonce
Debat

Latinerhaven: Spisende gæster er ikke en katastrofe!

Arkivfoto: Morten Dueholm


Annonce

Læserbrev: Kære Ole Capion. Tak for dit indlæg i VSF lørdag den 20. juni om Latinerhaven. Jeg tror, at mange kan følge dig rigtig langt i dine synspunkter omkring gennembrydningen af kampestensgærdet i Sct. Mathias Gade lige over for LY i den hensigt at etablere en trappe samt et areal i selve haven til spisende LY-gæster. Du mener, at Viborg Byråd ødelægger en historisk kulturarv, som kan dateres tilbage til 1700-tallet.

Jo – jeg har da fra tid til anden frekventeret den smukke have - med hustru, børn og børnebørn eller som et lille ego-trip. Der er lidenheden til trods nok at se på – bl.a. nogle relativt sjældne planter. Næh…haven var alligevel ikke af en sådan kaliber, at den kunne trække os ind fra Overlund, men hvis vi alligevel var inde i byen – så kunne det bedre gå an.

Hvis jeg går langt tilbage -til min drengetid i Viborg (forfærdeligt længe siden) - så var vi nogle purke, som morede os med at sejle med modelskibe i vandbassinet midt i haven i forsænkningen. Nå, det var næppe lige dét, bassinet var beregnet til, men på den anden side: vi var temmelig stilfærdige (mener jeg) og forstyrrede vistnok ingen. Desuden var vi ”renlige” – forstået således, at vi ikke henkastede papir eller andet i eller uden for bassinet. Den slags unoder er først kommet til de senere år.

Men jeg tænker lige på, om det egentlig er rigtigt, at haven har mange gæster – og mon de kommer til at føle sig generede over, at der formentlig kommer til at sidde spisende LY-gæster ved nogle borde. Det er jo ordentlige mennesker, som kun finder det hyggeligt at nyde mad og drikke i denne gamle have. Men naturligvis har du ret i, at en servering i haven medfører et øget pres på havens arkitektur, skulptur og beplantning, og således medfører ordningen vel en belastning af de offentlige udgifter. – Jeg profeterer dog: det bliver næppe særlig mærkbart. I øvrigt er jeg sikker på, at Ly´s ejere og personale vil sætte en ære i at renholde de arealer, som deres gæster har brugt.



Undertiden har jeg ved besøg i haven reflekteret lidt over tiden – såvel over nuet som over den tid, der er gået, samt iagttaget det lille stenhus på hjørnet af Sct. Mogensgade og Sct. Mathias Gade. Det var engang i fordums tid rektors lysthus, altså et sted, hvor han kunne trække sig tilbage og slappe lidt af. Her skal man lige huske, at den store flotte bygning i Sct. Mogens Gade nr. 1 for mange år tilbage var latinskole (katedralskole). Senere blev bygningen anvendt som administrationsbygning i Viborg Kommune. Og i havens ene hjørne ud mod de nævnte 2 gader, byggedes i 1780 et lysthus. Egentlig et underligt ord – men måske havde rektor lyst til et spil skak ind imellem?

Man kan måske nævne -ganske en passant- at fru Marie Grubbe, som var født adelig på Tjele Gods år 1643, fra tid til anden opholdt sig i dette lille hus sammen med sin elsker, der var staldkarl. (Mon husets betegnelse passer bedre her?). Hun havde flere elskere/ægteskaber i sin lidet glorværdige karriere. På et tidspunkt blev hun forvist fra Tjele Gods og endte sammen med sin elsker Søren Møller, helt nede på Falster ved Grønsund, hvor de ernærede sig som gøglere og drev et lille gæstgiveri. Ak, at starte som smuk og fornem adelig kvinde og så ende livet som forslidt og udstødt fattiglem i dyb armod.

Hvad har nu alt dette at forrette med Latinerhaven? Tilsyneladende ikke meget – og dog! Måske viser ovenstående, at man godt kan frekventere Latinerhaven, nyde ”historiens vingesus” og lade nostalgien få frit løb. Men jeg kan udmærket forstå, at du og givetvis mange andre kan være lidt kede af de bebudede ændringer i haven. Dog er jeg af den opfattelse, at med tiden vil det føles ganske naturligt at være på sightseeing i det sidste grønne område i midtbyen, Latinerhaven - med eller uden spisende gæster.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce