Svar til Lars Norup - Viborg Stifts Folkeblad - på hans leder, hvor han spørger: Er det virkelig den akademisk uddannede sygeplejerske, der er mest brug for? Er det ikke netop de "varme hænder"?
Debatten omkring ”de varme hænder” er atter blusset op. Sundhedsvæsenet er på randen af kollaps til trods for, at både jordemødre, sygeplejersker og plejepersonale har forsøgt at råbe vagt i gevær igennem mange år.
Nu kører Chefredaktør Lars Norup det tunge skyts frem og søger debatten nuanceret af spørgsmålet, om det virkelig er de akademisk uddannede sygeplejersker, der er mest brug for. Det korte svar er JA!
Der er et massivt behov for, at der kommer flere veluddannede sygeplejersker ind i vores sundhedsvæsen, ikke kun på baggrund af den store mangel på sygeplejersker, som er estimeret til at udgøre ca. 6.000 sygeplejersker i 2025, men også på baggrund af støt stigende ældre befolkning og de dertilhørende komplekse, multisyge patientgrupper, som har behov for en kompetent sygepleje baseret på et videnskabeligt fundament.
”De varme hænder” er blevet et synonym for alt plejepersonalet i vores sundhedsvæsen. Jordemødrene, sygeplejerskerne, plejepersonalet, pædagogerne - der er mange. Og det er simpelthen nedværdigende at reducere fagprofessionelle til et par ”varme hænder”.
For ja, Lars - det handler nemlig også om vores ældre borgere. Patienterne i dag har komplekse patientforløb. Ofte har patienterne flere komplekse sygdomme og med fare for at den offentlige styringslogik og markedslogikken tager over, og patienten reduceres til et produkt eller en ”brugertilfredshedsundersøgelse”, så kræver det, at sygeplejersker - sammen med vores tværprofessionelle kollegaer - kan tilpasse og varetage en behandling til den enkelte patient og ikke til ”en standard”.
For at kunne dette, så kræver det en høj teoretisk baggrund, evnen til at observere, analysere, reflektere og træffe valg med efterfølgende handling. Det kræver evne til klinisk lederskab og klinisk beslutningstagning. Mon et par ”varme hænder” kan det? For hvor meget har fru Andersen mon drukket i dag?
Har hun tisset? Hvordan ser det ud? Hvordan lugter det? Og hvad med bleen? Huden er den hel? Er der tegn på begyndende tryk? Hvordan ser indholdet ud? Er der tegn på sygdom? Skal vi have reguleret kosten? Hvordan går det med mobiliseringen? Skal der mon bestilles hjælpemidler? Og hvorfor har Fru Andersen mon særligt behov for en snak og trøst i dag? Er hun bange? Har hun lige mistet sin mand? Er hun lige diagnosticeret med en alvorlig sygdom?
Chefredaktør Lars Norup skriver at det er en hædersbetegnelse at være omsorgsfuld i sit job. Det er vi helt enige i. Omsorgen er essentiel i sygepleje. Sygeplejeprofessor Charlotte Delmar har i årevis forsket i omsorgens betydning i sygeplejen, omsorgens etik og livsfænomener. Det er netop her, de akademiske sygeplejersker kommer på banen. Det er det, som gør os i stand til at varetage og tilpasse sygeplejen til den enkelte. Hvis livsmodet ikke er til stede, så vil et rehabiliteringsforløb ikke bringe megen fremgang. På samme vis vil en masse udviklingstiltag ikke give mening, hvis ikke håbet er til stede.
Retorikken bør ændres!
Et par ”varme hænder” oplever vi som nedværdigende, fordi det sidestilles med opgaver som ”alle” kan varetage - selv ufaglært personale - og helt ærligt, så tror vi ikke på, at vores borgere, patienter - ja, sågar vores politikere - vil være tilfredse med at blive behandlet af ufaglærte, hvis akut sygdom og krise ”banker på døren”.
Hvorfor er det så svært at anerkende behovet for akademisk uddannet personale? I virkeligheden er det jo en måde at kvalitetssikre plejen, sikre en fortsat udvikling af vores sundhedsvæsen, så vi kan tænke innovativt og følge med samfundsudviklingen, som lige nu skriger efter flere sygeplejersker - om end det er en vanskelig proces.
Den 5. oktober kunne en rapport fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) da også afsløre, at 47% af stillingsopslagene til sygeplejerske i perioden december 2020 til april 2021 ikke kunne besættes. Og vi spørger igen.
Er det så underligt, at det er vanskeligt at rekruttere og fastholde dygtigt og kvalificeret personale, når diskursen i vores samfund er, at sundhedsprofessionelle reduceres til et par ”varme hænder” ? Når løsningsforslag formuleres uden om de sundhedsprofessionelle og brugerne af vores sundhedsvæsen?
Vi er frustrerede på vores patienters vegne, på vores fags vegne og den ringe agtelse det åbenbart har at udføre sundhedsprofessionelle ydelser, at løsningsforslag formuleres som ”pukkelafviklinger” og at vi må tage til takke med hædersbetegnelser.
Der er behov for et skifte i retorikken. Der er behov for flere kloge hoveder i sundhedsvæsenet - hænderne skal som sagt nok følge med, hvis arbejdsvilkårene er i orden.
