Annonce
Viborg

Syrisk flygtning i desperation: »Hvorfor skal min mor sendes til Bulgarien?«

<p>Hussein Abdelrahman Hussein i sin restaurant på Jernbanegade i Viborg. Hans mor var den kvinde, som i denne uge blev fængslet og dømt til udvisning. Foto: Andreas Søndergaard</p>

35-årig pizzeriaejer fra Viborg er desperat efter at beholde sin 62-årige mor i Viborg. Hun sidder lige nu fængslet og er snart på vej tilbage til Bulgarien, hvor hun skal bo fremover. Alene.

Hussein Abdelrahman Hussein har boet i Danmark i seks år. Han er en del af en særdeles velintegreret familie med tre børn og en kone. De bor i Houlkær, og hver dag sætter han kursen mod midtbyen, hvor der venter ham en 10-12 timer lang arbejdsdag.

Han driver spisestedet Crispy Chicken, hvor han er chef for et par fuldtidsansatte medarbejdere.

Han tjener sine egne penge, han bidrager, og han gør alt det, politikerne håber, at flygtninge gør.

Men Hussein er ved at bryde sammen af sorg.

For hans mor på 62 år sidder i fængsel. Det gør hun, fordi hun er rejst hertil, selvom hun ikke måtte.

Hun har nemlig søgt om asyl i Bulgarien.

På sin flugt fra Syrien, hvor den øvrige del af familien er dræbt eller flygtet fra, og hvor hele området ligger i ruiner som følge af den mangeårige krig, drog den 62-årige mor først videre til Tyrkiet, siden op igennem Europa, hvor hun blev standset af bulgarske betjente. Reglerne siger, at man enten skal søge om asyl i det land, man er i - eller også bliver man sendt retur.

Den 62-årige kvinde afgav derfor modvilligt sit fingeraftryk til myndighederne. Dermed stavnsbandt hun sig selv til en fremtid i Bulgarien - uden sin familie.

Alene

Hussein Abdelrahman Husseins tre søskende bor også i Viborg. Den ene af hans brødre kom hertil til så sent som for en måned siden, og han har nu fået arbejde på Husseins restaurant.

Da Husseins bror kom til Viborg, fortalte han sin sagsbehandler, at han mere end noget andet ønskede, at hans mor kunne komme herop. Den 62-årige kvinde har hverken familie tilbage i Syrien - hendes mand døde i 2006 - eller i Bulgarien, hvor hun altså fremover kan se frem til at bo.

»Min mor er det vigtigste for mig. Alle kommer et sted fra, men først og fremmest kommer man fra sin mor. Jeg vil så gerne hjælpe hende. Hun er 62 år og har sukkersyge. Hun skal ikke have penge af nogen. Jeg kan forsørge hende, og jeg kan også have hende boende. Hun skal bare ikke sendes til Bulgarien,« lyder det bønfaldende fra Hussein Abdelrahman Hussein, hvis øjne bliver blanke, mens han fortæller.

Kontaktede selv politiet

Han er sådan set meget taknemmelig, Hussein, fordi Danmark har hjulpet ham og hans familie.

Børnene taler kun dansk med hinanden, og han leverer som »tak« en arbejdsplads i midtbyen, der betaler skat, og han ansætter folk, der på den måde også bidrager til samfundet.

Sådan skal det være, siger han.

Men lige nu er det behandlingen af hans mor, der er det altdominerende for ham. Han kan ikke kan få sine tanker til at dreje sig om andet. I desperation og afmagt har han ringet til alverdens myndigheder, men han føler indtil videre, at han har løbet panden imod en mur.

Ingenmandsland

Et tungt system, som agerer - eller som måske i virkeligheden ikke agerer - så firkantet, at hans mor om fire uger sidder alene i ingenmandsland. Igen.

Den 62-årige kvinde var rejst til Danmark for at være sammen med sine børn og børnebørn, og det ønskede familien Hussein ikke at lægge skjul på. Det var derfor, at familien selv fortalte om det til deres sagsbehandler, og det var derfor, at de mødte op på politistationen, da de blev bedt om det.

Her blev deres mor altså anholdt, sat for en dommer og dømt til fire ugers fængsel med udvisning til Bulgarien som følge.

»Mit hjerte brænder op, når jeg ser min mor i fængsel, og når jeg ved, hvordan hun skal leve fremover,« siger Hussein nedslået, og spørger:

»Hvorfor kan jeg ikke bare få lov til at passe på hende her?«.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce