Annonce
Viborg

Tangeværket: Laks, livsløgn og langt omløbsstryg

Annonce

Læserbrev: Sportsfiskerne, lodsejerne, Randers og Favrskov kommuner, Niels Due Jensen samt mange andre aktører kæmper for at få gravet et 11-12 km langt omløbsstryg østen om Tange Sø. Denne løsning på det 30 år lange ”søslag” føres hyppigt frem i den offentlige debat. Senest i en række kommentarer til MF Kristian Pihl Lorentzens læserbrev fra primo juli her i Folkebladet, og i Bjerringbro Avis.

Fortalerne for det lange omløbsstryg lokker politikerne med løfter om, at laks og havørreder i så fald vil indfinde sig i hobetal til gavn for både diversitet i naturen og millionindtægter fra lystfiskerturismen.

Problemet er bare, at fortalernes laksedrømme i årenes løb er blevet helt urealistiske.

De lever derfor på en livsløgn – alt imens de fremturer og presser politikerne voldsomt til at vælge den allerdyreste løsning på en ny og bedre faunapassage ved Tangeværket. Selv om de ved eller burde vide, at deres løsning ikke giver målopfyldelse i skikkelse af laks helt op til Silkeborg. Ej heller i forhold til de indtægter fra lystfiskerturismen, som der fables om.

Det er ikke i orden i min bog. Det er uetisk adfærd.

Sportsfiskernes og lodsejernes billede af de faktiske naturforhold ved Gudenåen er forældet: Siden 2004 har Randers Kommune pø om pø etableret fem store vådområder mellem Langå og Randers; primært for at bundfælde de næringssalte, som Gudenåen fører med sig.

Disse vådområder er blevet til levesteder for et mangfoldigt dyreliv – herunder også en række fugle, fisk og pattedyr, der alle har vandrefiskenes yngel på menukortet. Og de mæsker sig dernede ad Randers til, ja helt ud til Udbyhøj. Det i en sådan grad, at havørrederne er så godt som forsvundet fra Gudenåen inden for de senere år.

Forskerne ved DTU Aqua og de lokale sportsfiskere frygter og tror, at hovedårsagen skal findes i de nye vådområde-søer. Sagen er ved at blive udforsket. Et projekt til 3,6 mio kr. over to år.

Sportsfiskere og lodsejere har også en urealistisk forestilling om de penge, der er i lystfiskerturisme:

Skjern Å er landets bedste laksevand, og her har VIVE, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, i 2014 opgjort den årlige lystfiskeromsætning til 14,6 mio kr. I Gudenåen under det halve, skønner Rambøll. Med andre ord: Peanuts i det store turismebillede.


Forskerne ved DTU Aqua og de lokale sportsfiskere frygter og tror, at hovedårsagen skal findes i de nye vådområde-søer. Sagen er ved at blive udforsket. Et projekt til 3,6 mio kr. over to år.


Lystfiskerturismen i Danmark omsætter for en lille milliard. Slet ikke de tre milliarder, som DTU Aqua i 2010 bildte Folketinget og alle os andre ind. Langt, langt de fleste kroner kommer fra kystfiskerne. Kun en lille andel fra ferskvandsfiskerne, oplyser Center for Regional og Turismeforskning.

Randers Kommune, som ellers i den grad siden 1987 har brugt millioner af skattekroner på at få Gudenålaksen tilbage, har nu umuliggjort sin egen laksevision med disse vådområde-projekter. Forstå det, hvem der kan?

Men alle os, der gerne ser faunapassagen ved Tangeværket forbedret med et relativt billigt, kort omløb, har fået fornyet håb, nu katten er sluppet ud af sækken. Mon dog ikke miljøminister Lea Wermelin er til at få i tale i denne sag? For der er jo ingen grund til at grave lange, kostbare omløbsstryg, hvis ikke det vil føre til en selvreproducerende laksestamme i Gudenåen, vel?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce