Annonce
Navne

Til minde om Elsa Maria Andersen: En bedstemor med spræl i

91-årige Elsa Maria Andersen gik bort 28. januar. Privatfoto
Elsa Maria Andersen er gået bort i en alder af 91.
Annonce

Mindeord: Børnebørnene Joakim, Annika, Anja, Tommy og Lena samt vores børn, forældre (Ib, Pia, Karin og Ivan) og bedstefar, Ejvind skriver følgende mindeord over Elsa Maria Andersen:

Vores bedstemor Elsa Maria Andersen er gået bort i en alder af 91 år d. 28. jan. 2021.

Selv i den sidste svære tid, kunne vi mærke hendes altid store kærlighed til os alle, hendes uforglemmelige humor og altid friske bemærkninger. Selv i den mørkeste tid havde hun sit gode humør og sprællende gemyt og hendes omsorgsfulde bekymringer.

Bekymringer var et udtryk for en enorm omsorg, som præsten sagde til begravelsen. Og det havde hun ret i. Hun tænkte på andre og deres ve og vel og var der altid i svære tider med opkald, blomster eller mad til både folk og fæ.

Desuden skulle vi altid hilse. Det var vigtigt, at vi hilste både venner, kærester og bekendte omkring os. Sådan var det med alle, hun mødte, for hun var et livsstykke. Hun spredte glæde hos alle omkring sig, og mon ikke mange børn på Nordentoften i Skals husker at have ringet på og har fået en knald (et stykke slik), en småkage eller en flødebolle, når de kom forbi og sagde hej. I en årrække var der et livligt rend hos hele Nordentoftens bedstemor.

Vores venner og bekendte husker hende også tydeligt, selvom de kun mødte hende få gange. Hendes glade facon, friske sind, omsorgsfulde og charmerende væsen glædede alle og satte sig i hjertet.

Hun er en, man husker og holder af. Hun har sat spor, uanset om man kendte hende flygtigt eller i tættere relationer som f.eks. den ugentlige kaffeklub, som både vores bedstemor og bedstefar har nydt at være en del af de sidste mange år.

Andre venner har de haft med på diverse busture i Europa. Bedstemor ville ikke gå glip af noget og var et socialt væsen, der helst ville sidst hjem fra en fest eller anden komsammen, så hun skulle naturligvis også opleve verden i selskab med gode mennesker.

Camping med Camp-letten rundt i Danmark holdt de også af at tage på oplevelse med. Hun holdt af samværet med andre, og til hendes sidste og seneste nytårsaften, for ikke så længe siden, kom hun i øvrigt først hjem kl. 2.30 som en ægte selskabelig natteravn.

Vores bedstemor, Elsa, var på mange måder en klassiker inden for bedstemødre. Førhen var hun altid i plisseret nederdel med små pæne sko og trind om livet. Engang synes hun faktisk bredere end høj - i hvert fald med barneøjne, men hun var også kun halvanden meter høj og brugte str. 35 i sko.

Hun havde altid en lille pose snolder i lommen - endnu et klassisk bedstemortræk. Engang var det til os fem børnebørn, som hun i øvrigt forgudede og glædede. Der blev altid sørget for os. Også når vi var syge som børn og måtte være hos dem og blev forkælet til op over begge ører.

Desuden elskede vi de utallige ferier, vi har haft som børn på deres gård i Låstrup, hvor vi også var på utallige ture - store som små - eller sad under blommetræet en sommerdag med saftevand og kiks.

Senere kom de små oldebørn til - også de fik kærlighed og snolder, for vores bedstemors kærlighed går (også) gennem maven. Og vi elskede hendes gode klassiske specialiteter; nougathorn, solbærsaft, vildtsovs, rejemadder og klassisk frugtgrød man fik til middag, som hende og bedstefar hentede bær til i spandevis, når bærhøsten var på sit højeste.

Sådan var det, da bedstemor var barn, og sådan er det også nu.

Familien kalder bedstemor Elsa "en bedstemor med spræl i". Privatfoto

Bedstemor Elsa voksede op med sin mor og sin sejlivede bedstemor - noget ulig tidens trend, og det var ikke altid lutter lagkage, for der blev knoklet og puklet for måltiderne, og det var desuden på dassets tid.

Men bedstemor var hele Østerbølles kæledægge, som heller ikke dengang kunne undgå at lægge mærke til hendes charmerende væsen.

Hun ville frem i verden, og fik, atypisk for tiden, en uddannelse og arbejde som syerske på undertøjsfabrikken Asani i Viborg. Hun boede med en veninde i byen, da hun mødte sit livs livsledsagerske, Ejvind, vores bedstefar.

Da de mødtes, var han soldat (en flot en af slagsen) og aftjente sin værnepligt, men ellers var han en såkaldt herregårdsbisse, der tjente på en herregård som karl.

Bekendtskabet med en herregårdsbisse bekymrede hele Østerbølle, men dette blev hurtigt gjort til skamme. De købte gården i Låstrup, som voksede med årene. Bedstemor serverede, syede på hobbyplan og hjalp til på gården som medhjælpende hustru og tog sig af hus og hjem.

De levede ikke et liv i den overflod, der ses i dag, men dog altid i fremgang og med nogle af de teknologiske opfindelser, der stormede frem i 60'erne.

Rig er ikke den, som har meget, men som behøver lidt (Luk. 16, 19-31), citerede præsten til begravelsen. Det passer godt på bedstemor og måske hele hendes generation.

Bedstemor og bedstefar var sammen i over 70 år og var gift i mere end 68 af dem. De fik to børn: Karin og Ib. Desuden fem børnebørn og seks oldebørn (indtil videre).

Det meste af livet levede de på gården i Låstrup. Senere flyttede de til Skals, hvor bedstemor bl.a. var frivillig i genbrugsbutikken Kirkens Korshær i en årrække og desuden løste kryds og tværs til den store guldmedalje og sørgede for bagværk, som den vaskeægte bedstemor hun var.

"Jeg har haft et godt liv. Vi har altid haft fremgang. De største øjeblikke i livet er, når det er gået godt for mine børn og børnebørn, og når de små er kommet til verden," var nogle af hendes sidste ord i en af vores sidste samtaler.

Her nævnte hun og bekymrede sig også for bedstefar. Vi måtte tage os af ham og besøge ham. Og det lover vi. Vi tager os hjerteligt af bedstefar, men han kan nu godt selv! Han har lært at lave frugtgrød og vaske tøj som 92-årig.

Æret være bedstemors sprælske minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg

Her er forklaringen på kaos: Regionen indkalder langt flere end der er vacciner til

Annonce