Annonce
Viborg

Trappetorvet bør også kunne rumme mennesker, der ikke har så mange steder at være

Annonce

Læserbrev: Jeg har som formand for udsatterådet fulgt interesseret med i debatten om Trappetorvet (blandt andet Viborg Stifts folkeblad 23/9 samt 2/10).

Første gang, det blev nævnt for mig, er en måneds tid siden til et møde mellem social- og sundhedsudvalget og udsatterådet. Der blev talt om, at der angiveligt skulle være noget ballade nede på Trappetorvet. Efterfølgende har jeg i Viborg Stifts Folkeblad kunne læse mig frem til, at der er andre med samme opfattelse.

Min forståelse af det er, at der er nogle socialt udsatte, som huserer, larmer og gør folk utrygge og forringer mulighederne for butiksindehaverne i Gravene, da folk ikke bryder sig om at være i nærheden af Trappetorvet. Og at der er foreslået, at kommunen eller eventuelt de frivillige foreninger, for eksempel Kirkens Korshær, der arbejder med socialt udsatte, gør noget for at stoppe larmen på Trappetorvet.

Allerførst er det vigtigt at skille tingene lidt ad. Jeg vil forsøge at dele problematikken op i tre:

Butikkerne i Gravene lider under balladen på Trappetorvet.

De socialt udsatte har overtaget Trappetorvet.

Det frivillige foreningsliv kan løse opgaven.

Det er ikke nogen hemmelighed for nogen, at butikkerne i byen de sidste år har haft det svært. Der er mange, der har måtte lukke, nethandlen har overtaget store dele af markedet, og corona har medvirket til, at omsætningen er faldet. Men at give de social udsatte skylden er for nemt. I hvert fald har man glemt at pege fingre af nogen, hvis det er det det handler om.

Viborg Byråd har, historisk set givet mulighed for storcentre, hvilket har flyttet en del af handelen fra midtbyen og ud til storcenterområdet. Desuden er huslejen for butikker i Viborg midtby stadig meget høj på trods af de reelle forretningsmuligheder, hvilket for mig at se også er medvirkende til, at det er svært at være butikslejer i midtbyen.

Det har igennem debatten undret mig, at ingen har taget kontakt til dem, man mener er problemet. Altså de udsatte. Så jeg har talt med nogen af dem. De forklarede mig, både høfligt og venligt, at ja – de holder til udenfor på Trappetorvet, og ja – der er nogle gange ballade.

Jeg spurgte ind til, hvordan det kan være, de er blevet så synlige nede foran Trappetorvet, og de fortæller at de har været der i mange år, men at de grundet rygeforbud i cafeen nu går udenfor, når de skal ryge, og når vejret ellers er til det. Altså er socialt udsatte på Trappetorvet ikke et nyligt opstået fænomen, hvilket der sikkert er nogen, der ved en masse om, men er først for nylig blevet synligt for de mennesker, der opholder sig der eller passerer forbi.

Derudover blev jeg klogere på, at det ikke er mængden af socialt udsatte, der laver balladen, men at der er nogle få stykker, som fylder meget på en uheldig måde. Jeg vil godt understrege, at jeg bestemt heller ikke bryder mig om at blive truet, hvis jeg går forbi Trappetorvet. Men at det, som også i andre sammenhænge er de få, der ødelægger det for de mange.

Endeligt har jeg i flere år haft min gang både i Kirkens Korshær, de frivilliges hus og er ofte i kontakt med flere af de mennesker, der fordeler de økonomiske midler til foreningsarbejdet. Jeg ved derfor, at det bliver sværere og sværere at få økonomien til at hænge sammen for dem, der gerne vil gøre en positiv forskel for socialt udsatte.


Det er himmelråbende, at man sparker nedad, at man tillader sig at pege fingre af dem, der i hvert fald også har været ramt af corona. Som har været isolerede, ensomme og som egentlig sjældent har haft særlig meget at gøre med økonomisk.


Jeg blev så sent som forleden gjort opmærksom på, at Kirkens Korshærs Varmestue bliver nødt til at spare en kvart stilling væk, og et måltid mad i varmestuen er blevet sat 5 kr. op som et forsøg på at få økonomien til at hænge bedre sammen. Jeg er sikker på, at Kirkens Korshærs medarbejdere meget gerne vil komme forbi Trappetorvet også, men det kan sandsynligvis ikke gøres gratis, og de arbejder på højtryk både i varmestuen og på Ellekonebakken.

De fleste frivillige i Viborg, der er indenfor området socialt udsatte, har rigeligt at se til, da gruppen af mennesker, der har brug for hjælp, vokser, og selv som frivillig er der grænser for, hvor meget man kan nå, selv om man gerne vil.

Til slut vil jeg gerne understrege, at ja, corona tiden har ramt butikkerne hårdt. Det ved jeg, og det ved alle andre. Men det er himmelråbende, at man sparker nedad, at man tillader sig at pege fingre af dem, der i hvert fald også har været ramt af corona. Som har været isolerede, ensomme og som egentlig sjældent har haft særlig meget at gøre med økonomisk.

Det er trist med den ”os og dem” mentalitet, som jeg oplever har været dominerende i debatten omkring Trappetorvet. Det er smukt at foreslå, at Trappetorvet skal gøres til en lille oase, hvor man kan hvile sig mellem de mange stressende indkøb, man har råd til at gøre sig.

Jeg synes, det er knapt så smukt, at man ikke tåler, at Trappetorvet rummer nogle af de mennesker, som har meget få steder at være. Jeg håber, det er muligt at finde et kompromis, som er tåleligt for alle, og hvor alle får noget ud af det. Jeg ser frem til en konstruktiv og løsningsorienteret debat, som jeg med glæde vil tage del i.

Annonce
Viborg

Høst fordelene af hjemmearbejde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg

Flid for et godt formål

Annonce