Annonce
Rejser

Nordkap: Turen til verdens ende i det nordligste Norge

Svartisen er Norges næststørste gletsjer, og selv om det småregnede, så var det traveturen på en god time på de våde klipper værd. Foto: Hanne Bliksted
Turen til Nordkap i det nordligste Norge er en flot naturoplevelse.

Tågen lå tæt, og sigtbarheden var kun mellem 20 og 25 meter. Stemningen i bilen var en smule trykket, for gennem bilruden var der kun udsigt til et goldt og trist landskab med lave buske og store sten. Det blev ikke bedre af, at Brødrene Olsens version af ”The End of the World” om et forlist kærlighedsforhold strømmede ud af højttalerne.

Og ja, det føltes, som om vi bogstavelig talt var ved verdens ende, da vi på vores ottende feriedag ad en relativ stejl vej nærmede os ferieturens højdepunkt. Det var søndag, og der var kun 10 graders varme, da vi var tæt på Nordkap.

Med midnatssol og smukke klippeformationer står Nordkap i det nordligste Norge for mange som en drømmedestination. Det berømte plateau 307 meter over havet har i mange år også stået højt på rejse-ønskesedlen hjemme hos os. Flere gange er det dog blevet overtrumfet af bilture til både Italien og Østrig, hvor vejret som regel er godt, og mad og drikke er noget billigere end i Norge.

Da den planlagte tur til USA i sommeren 2020 gik i corona-vasken, besluttede vi at køre til Nordkap. Efter to overnatninger i smukke Oslo satte vi kursen mod Nordkap. Men ak - allerede i en tunnel under hovedstadens befærdede gader var turen ved at tage en uønsket drejning, en lampe i instrumentbrættet lyste faretruende rødt. Efter et pitstop og et par kopper kaffe hos et lokalt VW-værksted sad vi igen i bilen med kurs mod nord.

Der er både rener og elge på vejene i Norge, og det er med at tage sig i agt, for de kan komme næsten ud af det blå. Foto: Hanne Bliksted
Annonce

Elge og rener

Norge er ikke just berømt for sine motorveje, og efter Lillehammer hedder det landeveje med en tilladt maks.-hastighed på 90 kilometer i timen. Og med både elge og rener på vejene og masser af automatiske fartmålere gør man klogt i at overholde fartgrænserne.

Renerne er både grå, hvide og brune, og derfor kan de være svære at få øje på. Foto: Hanne Bliksted

Det er dog ikke bare at køre de 2500 kilometer mod nord, vejret spiller også en afgørende rolle på en ferietur nord for polarcirklen. Et par uger før afrejsen faldt der 20-30 centimeter sne i den sydlige del af Norge, og i Telemarken frøs det om natten. Så foruden sommertøj havde vi i kufferten flere sæt uldundertøj, som lå klemt inde mellem vandrestøvler, tykke trøjer og øl og cola på dåse.

Er det en sø? Eller er det en fjord? Eller måske en elv? Sådan lød det mange gange, når vi via en tunnel havde skåret os gennem endnu et fjeld med sorte, brune, grå eller rosafarvede klipper. Naturen overraskede gang på gang, og vi kørte forbi et utal af søer og fjorde med blågrønt vand, og når vi var i tvivl om, hvorvidt det var en sø eller en fjord, så viste de gule bøjer ved de utallige lakseopdræt, at nu kørte vi langs en fjord.

Annonce

Forkrøblede birketræer

Nordkap er langt væk, og man skal være glad for at køre i bil, hvis man skal nå derop. Men den lange køretur opvejes af den smukke natur, som igen og igen overrasker. Langstrakte åbne vidder højt oppe i fjeldet minder med sine forkrøblede birketræer og grå klipper mest om Sibirien, men når man kommer tættere på, så er der farvestrålende blomster og græsser, og selv her midt på sommeren er der sne på mange af fjeldtoppene i det fjerne.

Fra Lillehammer og resten af turen nordpå er der advarselsskilte om elge eller rener på vejen. Nogle steder er der skilte med begge dyr, og på andre strækninger er der skilte med stor elgfare eller stor renfare.

Globussen i stål er kendetegnet for Nordkap. Foto: Hanne Bliksted

Når man kun kender rener fra tv, så er det en stor oplevelse at se dem i virkeligheden. De er ikke gråbrune, som vi kender rensdyret Rudolf fra billeder. Renerne er både brune, grå og hvide, ja, faktisk har de lige så mange farver som klipperne, og derfor kan man sagtens køre forbi dyrene uden at opdage dem. Altså bortset fra når de med den største selvfølgelighed overtager landeveje og bevæger sig fremad i så langsomt et tempo, at biler, autocampere og lastbiler pænt må blive bagved.

Øde er det, og ifølge Politikens guidebog ”Turen går til Norge” er landet så stort, at hvis man placerer hele Jordens befolkning i Norge, så vil hver person have 50 kvadratmeter til rådighed - om end en del af menneskene dog skal spændes fast for ikke at styrte ned ad stejle skrænter eller klipper.

Annonce

Snescootere

Snescootere er nødvendigt køretøj i et land med meget sne, og mange steder stod snescootere i sommerhi ved husene. På Alta Museum er der en afdeling for snescootere gennem tiden fra de første modeller bygget af træ til de nyeste modeller med pangfarver, skinnende lak og dyrt teknisk udstyr.

Som biler og knallerter kan snescootere naturligvis også købes brugt, og de forhandles mange steder, og det er lidt af en aha-oplevelse, når man ser en kæmpe plads fyldt med mere eller mindre brugbare snescootere. Jeg tror, at min for længst afdøde far, som elskede at reparere udtjente plæneklippere, ville have nydt at gå i kast med gamle snescootere.

Ved det officielle punkt for polarcirklen har mange bygget små og store stenvarder. Foto: Hanne Bliksted

Med daglige kørestrækninger på seks-otte timer er det skønt med musik. Foruden Brødrene Olsens ”The End of the World” hørte vi igen og igen både Henning Stærk, Gnags og Poul Krebs, hvor han i nummeret ”Sommer ved havet” synger om det enkle liv og drikker rødvin af en kop. Og netop det passede meget godt til os. Ferieturen var af den primitive slags. De fleste dage overnattede vi i en campinghytte, og der er noget hyggeligt over at flytte ind med sovepose og hovedpude, hurtigt lave aftensmaden og derefter nyde maden inklusive rødvin af en kop og så fordøje dagens oplevelser, mens solen stadig står højt på himlen.

Frokosten var nogle dage en sandwich fra tankstationen, andre dage et par hjemmelavede sandwich med leverpostej og torskerogn, som vi smurte på stedet. Og lun tarteletfyld på dåse og rugbrød kan sagtens gøre det ud for aftensmad efter en lang dag på farten. Indrømmet, nej, det er ikke noget særligt, når man kunne slænge sig med kulørte drinks og skønne salater ved en middelhavsstrand, men når man først er i naturen, er det fantastisk.

Nordkap er målet for mange turister fra hele verden. Foto: Hanne Bliksted
Annonce

Højderne

Højder er ikke min stærke side, og selv om udsigten var fantastisk, er jeg ikke vild med kørsel på stejle bjergsider, og slet ikke når der til den ene side er mange hundrede meter ned til en fjord eller en sø. Alligevel er jeg imponeret over de veje, tunneller og broer, som ingeniører gennem tiden har beriget Norge med. Og det ser ud til, at der altid er større vejarbejder i gang et eller flere steder.

Mange steder arbejdede entreprenørfirmaer med store kraner, gravemaskiner og andet grej, hvor mandskabet med broer og tunneller gør de relativt øde strækninger mere fremkommeligt. På den måde erstattes en snoet vej på en fjeldside af en tunnel, hvor man kan køre hele året uden at blive stoppet af snemasserne.

Norge er ikke kun uendelige lange øde vidder. På turen tilbage fra Nordnorge er der mange færgeture på 20-30 minutter, hvor man krydser fjorde. Indtil for cirka 15 år siden skulle man også sejle et stykke for at nå Magerøya, hvor Nordkap er. Sejlturen er nu afløst af en tunnel på 6875 meter, som løber 200 meter under havet.

Fårene har ikke travlt, og de har ofte lagt sig godt til rette i vejsiderne. Foto: Hanne Bliksted
Annonce

Tågen lettede

Da vi ankom til Nordkap-plateauet, lå tågen stadig tæt. Af samme grund var der ikke mange biler på parkeringspladsen, hvor vi uden besvær fandt en plads - altså, da vi lige var kommet os over, at det kostede 700 norske kroner (knap 500 danske kroner) for parkering og billet til museet. Men så måtte vi også holde på pladsen i 12 timer.

Inde på Nordkappmuseet så vi flere spændende udstillinger. Museet er så at sige bygget ind i klippen, og vi gik ned gennem en lang gang/tunnel for at komme ud på udsigtsplatformen.

Trylleri var det ikke, men til vores store overraskelse var tågen nu godt en time efter ankomsten til Nordkap forsvundet, og vi kunne se om ikke til verdens ende så ud i horisonten, hvor alt imellem himmel og jord bliver til ét, som Gnags synger på nummeret ”Fuldmånen lyser”.

Denne søndag eftermiddag var der ikke andet end en lille båd, som tøffede rundt i vandet langt under os. Faktisk kunne man indtil 1977 kun nå Nordkap med en postbåd, som lagde til for foden af plateauet, og fra anløbsbroen gik gæster op ad de stejle klipper for at nyde udsigten. Og ja, udsigten her ved verdens ende er smuk.

På Alta Museum er der en afdeling for snescootere gennem tiden. Her er en af de første modeller.  Foto: Hanne Bliksted
Fjorde er der mange af i Norge, og mange steder er der færgeforbindelse fra den ene side til den anden. Foto: Hanne Bliksted

Turen til Nordkap

Nordkap hæver sig 307 meter over havet. Klippen blev navngivet af den engelske opdagelsesrejsende Richard Chancellor, da han i 1553 passerede stedet på jagt efter Nordøstpassagen.

I tidens løb har flere prominente personer besøgt stedet, blandt andre norske kong Oscar II i 1873 og kong Rama V af Thailand i 1907, hvilket er grunden til, at museet har en lille thailandsk afdeling.

Nordkaptunnelen går under Magerøysundet fra det norske fastland til Magerøya i Troms og Finnmark fylke i Norge. Tunnelen er 6875 meter lang og ligger 212 meter under havet. Byggeriet af den startede i 1995, og da tunnelen i 1999 åbnede for trafik, var den verdens længste undersøiske vejtunnel.

Nordkap er et yndet turistmål, fordi man kan opleve midnatssol om sommeren og nordlys om vinteren. Stedet besøges af omkring 200.000 mennesker om året.

At Nordkap er kendt som Europas nordligste punkt er ikke sandt. For det første ligger spidsen af Knivskjellodden 1500 meter længere mod nord, og både denne lokalitet og Nordkap er en del af øen Magerøya. Det nordligste fastlandspunkt er Kinnarodden nær ved Magerøya.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Rejser

Oplev Mallorca fra toppen

Annonce