Annonce
Livsstil

Turistdirektøren bor i sin farmors hus

Pia Lange Christiansen blev kendt som studievært på TV Midt-Vest. I mange år har hun været leder og står i dag i spidsen for VisitAarhus, der er den officielle turistorganisation i Viborg, Silkeborg, Djursland, Skanderborg, Randers, Favrskov og Aarhus. Foto: Morten Pedersen
Pia Lange Christensen blev kendt som studievært på TV Midt-Vest. I dag står hun i spidsen for turismen i et stort regionalt område og bor skiftevis på landet nær Viborg og i en lejlighed midt i Aarhus. Tag med turistdirektøren en tur tilbage til rødderne.

Ravnstrup: Der står 46 helt unge æbletræer på Pia Lange Christensens grund i Ravnstrup. Æbletræerne har Pia Lange Christensen plantet for nylig. Planen er, at der skal laves masser af most og æblekager, når hun om mange år trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet og er blevet gammel.

Lige så gammel som hendes farmor, der engang boede i selvsamme hus og stod klar om eftermiddagen med nybagt brød og åbne arme, når Pia og hendes lillebror kom hjem fra Hald Ege Skole.

De fleste kender Pia Lange Christensen fra tv-skærmen. I seks år var hun studievært på TV Midt-Vest. De seneste mange år har hun været chef både på TV Midt-Vest, DR Midt & Vest og i Region Midtjylland. Jobbet som direktør for VisitAarhus regionen og leder for en stab med 40 ansatte er et drømmejob.

VisitAarhusregionen dækker en meget bred geografi og omfatter også turismeindsatsen i Viborg, Silkeborg, Djursland, Randers, Favrskov, Skanderborg – og altså Aarhus, hvor Pia Lange Christensen bor delvist i en lejlighed midt i byen.

Annonce

Regionale fordele

Det har været spændende – og udfordrende – at bygge en stor geografisk bred turisme-organisation op i en corona-tid, hvor turisme-erhvervet er under massivt pres, men Pia Lange Christensen tror på fremtiden og den store samlede destination, som hun betegner som vidunderlig.

Hun synes, det er genialt, at organisere turismeindsatsen i en større enhed og ”gøre kagen større”. Ikke mindst i forhold til de omkring 30 procent udenlandske turister, der forhåbentlig snart vender tilbage.

Her fortæller turismedirektøren om sin opvækst på Viborgegnen.

Annonce

Hvordan så det ud på dit barndomsværelse?

Jeg voksede op ude på bøhlandet i et klassisk 70ér hus to kilometer fra Ravnstrup og 50 meter fra, hvor jeg selv bor i dag. Mine forældre drev Danmarks dengang største rugeri og udklækkede millioner af kyllinger. Min mor er lige flyttet fra mit barndomshjem og ind til Viborg. Selv bor jeg i min farmors gamle hus. En rød murermestervilla fra 1930'erne, som min farfar og min oldefar byggede sammen.

En lille pige, der var pligtopfyldende i skolen og klatrede i træer og legede i naturen i fritiden. Pias forældre drev Danmarks dengang største rugeri i Ravnstrup. I dag spiser hun kun nødtvunget æggekage. Privatfoto

Mit eget barndomsværelse var helt almindeligt og meget 70'er-agtigt. Farverne var selvfølgelig orange og brune, og der var brune træpaneler overalt. Og der var et stort skab midt i mit værelse, som var fyldt med dukker. Min far rejste rigtig meget rundt i verden på forretningsrejser. Hver gang, han kom hjem fra et nyt sted, forærede han mig en dukke i nationaldragten fra det land. Jeg har stadig mindst 50 dukker fra hele verden.

Annonce

Hvad var de vigtigste værdier i dit barndomshjem?

Ansvarlighed og udsyn var store værdier i mit barndomshjem. Ansvar fordi mine forældre havde omkring 25 ansatte og ansvaret for tusindvis af dyr, der skulle passes og fodres hver dag. Og udsyn i kraft af, at min far rejste så meget og gjorde forretninger i for eksempel Saudi Arabien, USA og Rusland og kom hjem med kufferten fyldt med granatæbler og eksotiske ting og sager, han havde købt på sine rejser.

Vi fik også besøg af mange forretningsforbindelser fra hele verden, der kom og så bedriften og var til middag og sad rundt om bordet og prøvesmagte dansk mad, uden at vi kunne kommunikere rigtigt med dem, for mange af dem talte ikke engelsk.

Det gav mig et indtryk af, at verden er stor, og at man ikke skal være bange for verden.

Glæden ved naturen og dyrelivet var også en stor værdi i mit barndomshjem.

Jeg var en rigtig udepige, der elskede at ride på min hest eller drøne rundt i skoven eller ved søen sammen med vores hund.

Arbejdsomheden har jeg nok også med hjemmefra. Og ordentligheden. Man skal holde sine aftaler og være god ved sine medarbejdere.

Annonce

Hvad var dit første fritidsjob?

Jeg gjorde faktisk rent på Viborg Stifts folkeblad som stor gymnasiepige, og mødte ukristeligt tidligt ind. Nogle af trykkerne sad stadig og drak øl, når jeg kom. Og jeg gik først, når de første journalister mødte ind om morgenen.

Jeg drømte om at blive journalist allerede i gymnasiet.

Derhjemme havde jeg naturligvis pligter og hjalp til. For eksempel med at være æg-indsamler.

Annonce

Kan du huske engang du fik skældud – og hvad lærte du af det?

Jeg husker en enkelt gang, jeg pjækkede fra EDB, og jeg fik skældud af både min mor og min lærer. Det var dengang, man gik til EDB og sad foran en eksotisk ting, som de kaldte en computer. Og kors hvor var det kedeligt. Det gik ud på, at man skulle programmere en orange plet til at bevæge sig i et sort felt. Og det tog 100 år.

Men bort set fra den ene gang husker jeg ikke, at jeg har fået skældud. Jeg var pligtopfyldende og dygtig i skolen. Mine forældre forventede, at min bror og jeg gjorde os umage. Sådan er det jo tit, når man selv gør sig umage.

Annonce

Hvem var din bedste barndomsven – og hvad lavede I sammen?

Jeg har to meget stærke barndomsvenskaber, som jeg er så heldig, at jeg stadig har i dag, og de bor oven i købet begge to stadigvæk i Viborg. Den ene er Anne Mette Buus, som jeg lærte at kende på Hald Ege Skole, da vi var seks år gamle. Vi har fulgtes ad lige siden. Hun er lektor på VIA i dag. Den anden er Malene Rind, som er min grankusine og et år yngre end mig. Hun er studievært på Radio Viborg i dag.

Foto: Morten Pedersen

Det er et kæmpe privilegium at have så nære veninder, der har kendt mig hele livet. Det er jeg dybt taknemlig over. Man skal ikke forklare og forsvare så meget, når man kender hinanden, som jeg kender Anne Mette og Malene. Jeg aner faktisk ikke, hvad jeg skulle have gjort uden de to i mit liv.

Annonce

Hvad var din største udfordring som barn?

Hvis jeg skal pege på noget, så havde jeg meget udlængsel. Især i de ældste klasser i folkeskolen. Og når undervisningen kedede mig lidt, kunne jeg godt sidde og dagdrømme om fjernere himmelstrøg. Derfor besluttede jeg mig også for at tage et år på udveksling i Australien efter 9. klasse. Jeg blev indkvarteret hos min fars gode ven i Sydney. Familien boede på landet, og jeg kørte halvanden time i bus frem og tilbage til High School i en 50 grader varm bus med kænguruer hoppende ved siden af bussen. Det var meget eksotisk. Og lige hvad jeg havde brug for, selvom det også var lidt voldsomt. Dengang kunne man jo ikke uden videre ringe hjem. Jeg måtte ringe i tre minutter hver 14. dag, fordi det var så utrolig dyrt. Jeg savnede selvfølgelig min familie og mine veninder. Men jeg lærte rigtig meget og fik tøjlet min udlængsel, inden jeg begyndte på Viborg Katedralskole.

Var du artig eller en ”Emil fra Lønneberg”?

Jeg var artig. Jeg fik gode karakterer og var grøn pigespejder. Jeg kunne også godt lide at kravle i træer og blive beskidt. Men jeg var ikke en type, der brød rammerne. Det følte jeg nok heller ikke, at jeg havde behov for, for jeg havde stor frihed i min opvækst. Min barndom var god og tryg. Når jeg kom hjem fra skole, gik jeg direkte op til min farmor, som jeg havde et meget nært forhold til. Jeg legede også meget med min lillebror, som jeg også har et nært forhold til i dag.

Pia Lange Christensen

I serien - Mig og mine rødder - portrætterer vi kendte profiler fra kommunen, der fortæller, hvordan deres opvækst har påvirket deres liv.

I denne uge:

Navn: Pia Lange Christensen

Alder: 47 år, født i 1973

Uddannelse: Journalist, diplom i ledelse fra Aarhus BSS, bestyrelsesuddannet fra CBS

Bopæl: Ravnstrup og Aarhus C

Oprindelig fra: Ravnstrup (femte generation)

Familie: Mor til to sønner 17 og 21 år. Hendes kæreste, Kim Kofod Hansen, er udviklingsdirektør i Region Midtjylland.

Hvilken af dine lærere husker du bedst – og for hvad?

Vi havde den samme klasselærer i 10 år på Hald Ege Skole, Henning Hornbæk, som var en rigtig rar og som regel piberygende mand med fuldskæg og bredriflede fløjlsbukser.

Det gode sammenhold, vi havde i klassen, skal han have en stor del af æren for. Han stod på mål for et godt socialt miljø, hvor alle kunne trives. Jeg er stadig i kontakt med mange af dem, jeg gik i folkeskole med.

Hvornår gik det op for dig, at din far ikke var den bedste til alt?

Det er nok aldrig rigtig gået op for mig. Min far døde desværre for tre år siden, 78 år gammel, af kræft. Der går ikke en dag, uden at jeg savner ham og tænker på ham. Jeg var ”fars pige”, og jeg ligner min far utrolig meget. Både hvad angår hans kvaliteter og hans begrænsninger. Ligesom ham kan jeg godt komme til at arbejde for meget. Flittighed er både en velsignelse og en forbandelse. Min far var et meget visionært menneske. En familiemand, der gik forrest og tog ansvar. Han havde næsegrus tiltro til både mig og min brors evner.

Min far var på mange måder et forbillede for mig og for mine sønner. Vi savner ham.

Er dit liv blevet som dine forældre forventede?

Jeg ved faktisk ikke, hvad mine forældre forventede, ud over at de forventede, at vi gjorde os umage. Min bror er professor i design og kreativitet på CBS (Copenhagen Business School red.) Og jeg tror ikke, at mine forældre var overraskede over, at jeg gik ledervejen. Jeg havde en del samtaler med min far om ledelse og ansvar, før han døde.

I dag, hvor verden forandrer sig så hurtigt, er det også svært at ”forvente” noget specifikt rent jobmæssigt af sine børn. Måske er de jobs, som mine sønner får i fremtiden, slet ikke opfundet endnu.

Hvilken del af din barndom har du givet videre til dine egne børn?

Jeg synes, jeg har givet de kerneværdier, jeg selv er opflasket med, videre til mine sønner. De har både fået rødderne med, fordi de er opvokset midt i rødderne. Og de har samtidig fået udsynet og modet på livet med sig. Min ældste søn er flyttet hjemmefra. Han læser statskundskab på universitetet i Aarhus. Den yngste går på Viborg Gymnasium i 2.g. De er sjette generation fra bøhlandet i Ravnstrup, og jeg beholder huset, selvom meget af mit liv og min hverdag er i Aarhus. Hvem ved, måske får en af dem lyst til at bo derude en dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg FF

Beæret Grønning om jubilæums-markering: - En stor ære for mig, at være anfører i en klub med så lang en historie

Annonce