Annonce
Viborg

Udstilling: Museum vil sætte spot på retsopgør med dødsstraf

Museumschef Brian Wiborg håber, at det nye Viborg Museum kan åbne i den tidligere landsret-bygning med en stor og opsigtsvækkende udstilling om retsopgøret i Danmark efter 2. Verdenskrig. Arkivfoto: Morten Dueholm
Viborg Museum søger om 10 millioner stats-kroner til forskning og udstilling om retsopgøret - herunder henrettelserne i Undallslund Plantage - efter 2. Verdenskrig.

Viborg: Står det til museumschef Brian Wiborg, kommer Viborg Museum til at genåbne i slutningen af 2021 i den tidligere Vestre Landsret-bygning med en stor og opsigtvækkende udstilling om retsopgøret i Danmark efter 2. Verdenskrig.

Retsopgøret var et nationalt anliggende, men også i høj grad knyttet til Viborg, hvor en række danskere både modtog en dødsdom i landsretten, hvor 16 af i alt 46 henrettede i årene 1946-1949 tilbragte deres sidste døgn i arresten - for derefter at blive kørt ud og skudt ved nattetide i Undallslund Plantage lige uden for byen.

Foruden en udstilling indebærer projektet også, at Viborg Museum gennemfører et forskningsprojekt om hele retsopgøret - årsag og virkning.

Straffelovstillægget, hvor blandt andet dødsstraffen blev genindført, blev jo vedtaget med tilbagevirkende kraft på baggrund af et folkeligt og et politisk pres. Der var en grundlæggende lynchstemning

Brian Wiborg, museumschef i Viborg

For åbent tæppe

Projektet, der har fået arbejdstitlen "Retsopgøret efter 2. Verdenskrig - 75 år efter", er beregnet til at koste 10 millioner kroner at realisere.

Heraf 1,5 millioner til forskningen og resten til formidling gennem udstillingen.

De 10 millioner står ikke lige på museets budget, og derfor vil Viborg Museum gennem Folketingets kulturudvalg søge om at komme på Finansloven.

Første skridt bliver taget fredag i denne uge, hvor Brian Wiborg sammen med kommunens kulturchef, Steen Lindgaard, får foretræde for kulturudvalget i forbindelse med Folkemødet på Mors.

Det bliver et specielt foretræde, idet det kommer til at foregå "for åbent tæppe". Men publikum eller ej - Brian Wiborg er indstillet på, at han og Steen Lindgaard ikke lige på stedet får et ja eller et nej fra politikerne.

- Vi kommer kun til at give en information om projektet. Selve ansøgningen om at komme på Finansloven følger derefter, siger museumschefen.

Retsstaten under pres

Han mener, at der er mange gode grunde til både at forske og oplyse bredt om det danske retsopgør efter besættelsen.

- Det er 35 år siden, der på nationalt plan har været forsket i emnet, og bredt set i befolkningen ved ikke ret mange noget om retsopgøret. Når det gælder 2. Verdenskrig, ved de fleste noget om besættelsestiden, modstandsbevægelsen - og de såkaldte tyskerpiger, der fik håret klippet af. Men det, der foregik efter krigen, er lige så vigtigt og interessant, siger Brian Wiborg.

Det gælder både i forhold til de konkrete menneskeskæbner - de i alt 13.500 dømte, deres pårørende og efterkommere. Men det handler også grundlæggende om principper og praksis i en retsstat.

- Straffelovstillægget, hvor blandt andet dødsstraffen blev genindført, blev jo vedtaget med tilbagevirkende kraft på baggrund af et folkeligt og et politisk pres. Der var en grundlæggende lynchstemning. Forskningen skal blandt andet også lægge vægt på, hvordan en retsstat håndterer et sådant pres, siger Brian Wiborg, der mener, at spørgsmålet også er aktuelt i nutiden, hvor man blandt andet diskuterer, hvordan danske Syrien-krigere skal straffes.

Historikeren Henrik Gjøde Nielsen, der stammer fra Viborg, har i artikler og bøger beskrevet henrettelserne i Undallslund efter 2. Verdenskrig. På billedet står han på stedet, hvor henrettelserne angiveligt foregik. Arkivfoto: Jens Peder Østergaard
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg FF

Viborg FF delte med Vendsyssel - men overtager førstepladsen

Mest læste

Annonce