Unge med særlige behov: Vi savner vores hverdag

Havredal: - Det er er hårdt at undvære sin familie. Men det er godt, at vi stadig har noget, vi skal til hverdag.

21-årige Andreas Trige, der er i gang med en landbrugsuddannelse på Havredal praktiske uddannelser, savner livet før coronakrisen. Men han holder som de øvrige elever humøret så nogenlunde oppe, fordi der trods alt er noget at stå op til hver dag.

Sammen med blandt andre 19-årige Emil Mikkelsen passer han frilandsgrisebesætningen på Havredal, og de to elever viser gerne marken og dyrene frem for folkebladets udsendte, som har fået dispensation til et besøg under åben himmel, selvom uddannelsesstedet i princippet er lukket for både ind- og udgang.

- Vi har slået ring om Havredal, som Mette Navntoft, konstitueret forstander, udtrykker det.

Det betyder, at kun medarbejderne, som jo bor med deres familier andetsteds, må bevæge sig til og fra.

Næsten alle elever, unge med særlige behov, bor i tilknytning til uddannelsesstedet, hvor de således også får botræning og har et socialt fællesskab. Eleverne bor spredt på flere huse og ejendomme, som tilhører Havredal.

- Heldigvis har vi jo omkring 150 hektar, de unge kan fordele sig på, siger Mette Navntoft.

De fleste elever arbejder enten med landbrug eller gartneri, begge dele økologisk, og derfor råder Havredal over store arealer og en række landbrugsejendomme. Foruden svinebesætningen med søer og smågrise i det fri, er der også blandt andet heste og en kvægbedrift samt et gartneri med grøntsager, der alt sammen skal passes, coronakrise eller ej.

- Vi kan jo ikke bare lukke alt ned. Men det betyder også, at de unge har noget at give sig til og ikke kommer bagud med deres uddannelse, påpeger den konstituerede forstander.

Men siden statsministeren lukkede landet ned, har meget altså alligevel været anderledes. På arbejdsdage kan de unge ikke længere spise sammen i større grupper og i det hele taget være tæt på hinanden.

Og i fritiden køber de ikke selv ind til madlavningen. De må heller ikke mødes på kryds og tværs af de forskellige huse, som de bor i.

Mange aktiviteter er dog bibeholdt - med behørige sikkerheds-foranstaltninger. Blandt andet en række hobby- og værkstedstilbud. Mette Navntoft fortæller, at vagtplanerne er ændret, så der generelt er mere personale på om aftenen og i weekender.

Der bliver blandt andet arrangeret længere gåture og kørt en masse på mountainbike i de nærliggende skove og naturområder.

De fleste elever bor sammen i husfællesskaber, hvor de - selv om de holder afstand - alligevel oplever fællesskabet på forskellig vis. Sådan er det for eksempelvis Emil Mikkelsen. Men for Andreas Trige er det lidt anderledes, for han bor i en udslusningslejlighed i Frederiks.

- Når jeg er færdig med at arbejde, er jeg for det meste alene og bruger mest tid på at spille computer, fortæller han.

For ham er noget af det sværeste af alle corona-restriktioner nok, at han ikke kan komme hjem til forældrene eller få besøg af familien. Det med at "slå ring om Havredal" bliver taget bogstaveligt.

Familieafsavnet er der dog på det seneste rådet lidt bod på. Andreas Trige har ganske vist ikke været hjemme i Aarhus, og hans forældre har heller ikke været inden for hans dør. Til gengæld er det ordnet sådan, at de kan mødes i det fri og gå nogle ture sammen, og det har familien Trige benyttet sig af nogle gange, fortæller han.

Havredal praktiske uddannelser har omkring 50 elever og i omegnen af 40 ansatte. Selv om det selvfølgelig for alle er en stor udfordring at skulle holde det hele i gang under coronakrisen, synes konstitueret forstander Mette Navntoft, at det alt i alt går fint. De unge har brug for en struktur og forudsigelighed omkring deres hverdag - og struktur er der stadig på Havredal. Den er blot lidt forskellig fra den sædvanlige.

- Vi glæder os selvfølgelig til, at alt det med coronaen er ovre. Men det tager jo nok endnu noget tid. Vi går lidt med livrem og seler og regner med at fortsætte på samme måde som nu i hvert fald i ugen efter påske, fortæller hun.