Annonce
Livsstil

Valgets madmåling

Tegning: Gert Ejton

At udskrive folketingsvalg er det samme som at trykke på en knap af store følelser. Kalendere ryddes, og stemninger piskes op og pirrer sanserne. Ikke mindst fordi udsigten til demokratiets festdag sparker mange andre valg i gang. Mindre valg, javel, og et af de helt små og ikke særligt omvæltende, man skal foretage sig, er at beslutte, hvad man skal vælge at spise under den store valgaften.

Mens stemmerne bliver talt op, glider der jo også noget ned. Og for nogle letter den sidstnævnte proces måske ligefrem den første.

For mig dukker der altid en tydelig brise af salt og hav frem, når valgdatoen endelig bliver officiel.

Lige så længe, jeg kan huske - og længe før jeg fik stemmeret - er valgaftenerne nemlig blevet toppet med høje franskbrødsrejemadder drysset med salt og peber, mayonnaise og et skvæt friskudpresset citron.

Og det hele med en sådan præcision, at jeg troede, det var sådan, man gjorde på valgaftener. Simpelthen. Ligesom man køber and til jul og æg til påske.

Derfor kom det meget bag på mig at finde ud af, at mange af mine venner og bekendte slet ikke forbinder valg med det samme som mig.

De fleste har ikke engang nogen kulinariske traditioner, de skal glæde sig til frem mod første onsdag i juni. Det ved jeg, for jeg har foretaget en lille og helt aldeles ukvalificeret måling, som overraskende for mig selv placerer mig midt i Minervamodellens blå og violette segment af småkedelige traditionalister.

Når det kommer til valgets madvalg, er jeg åbenbart blandt de pragmatiske personer, der "hylder det materielle, men på den anden side ikke er så moderne, at de overvejer at skifte en gammel tradition ud med en ny". Tag dén!

Men hvorfor lave om på noget, der virker? Når nu valget hver eneste gang har smagt himmelsk, selv om stablede rejer selvfølgelig ikke er det letteste at spise foran tv med måsen i sofaen og bordkanten oppe om skuldrene. Og uanset hvem, som sent på aftenen ender med at sende fire triumferende fingre frem i luften foran fotograferne på den brede trappe op til Landstingssalen, har eftersmagen været den samme. Sejre har fået samme smag som nederlag - uden at det har betydet, at jeg har fået udpræget smag for det sidste.

Og hvad spiser alle andre så på valgaftenen, tænker du måske. Imellem så mangefarvede svar som pølsemader, snaps, sushi, citronmåne og "det, der tilfældigvis er i køleskabet", er der kun nogle enkelte, der gør en dyd ud af at gøre, som de plejer, når valgaftenen ruller frem i familiens hjemmebiograf, viser min lille undersøgelse.

Enkelte er faldet i samme traditionalist-gryde som mig. Kunne jeg brede undersøgelsen ud, ville det formentlig vise sig, at servering af rejemadder på valgaftenen er et særligt og hidtil overset nordvestfynsk fænomen. Uanset hvor på stemmesedlen der forinden er sat et kryds.

Nogle få fortæller, at de rent faktisk disker op med klassisk valgflæsk på valgaftenen - i hvert fald i de år, hvor der ikke er for mange veganere til stede. Én enkelt inviterer hele familien - også dem, der endnu ikke er stemmeberettigede - på indkøb i Frellsens Chokolade, hvor der netop den dag har været frit valg på alle hylder.

En smart måde at få politik til at glide ned hos små, kommende vælgere, men også en grund for alle til om nødvendigt at tage de sure resultater med det søde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Betjente var sikre i deres sag, da de nåede frem: Anholdt 71-årig havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce