Annonce
Danmark

Vi diskuterer flygtninge som om der kun er et enten-eller

Martin Jensen

Det må du jo mene som kulturradikal.

Jeg gloede forbavset på hende. Vi sad hos en fælles bekendt og var nogle stykker, der havde haft en snak om bl.a. Lindholm, som jeg havde givet udtryk for er spild af penge med mindre, tilføjede jeg, man ikke mener, at negativ udenlandsk omtale kan købes for dyrt. Min forbavselse skyldtes, at hun, som jeg aldrig havde truffet før, efter en halv times snak kunne fastslå, at jeg er kulturradikal. Hvilket er lodret forkert, men det tjente det næppe noget formål at anføre. Bevares, vi var da uenige på flere punkter, men også enige. Jeg havde for eksempel klart udtrykt min opfattelse af, at vi som land ikke kan tage mod et ubegrænset antal fremmede, hvilket hun tydeligvis ikke havde bidt mærke i.

På vej hjem funderede jeg over, om hun havde givet udtryk for meninger, jeg var enig i? Jeg måtte beskæmmet medgive, jeg ikke huskede det. At jeg kun erindrede det, vi var uenige om. Og lige dér gik det op for mig, hvorfor vi oftest taler forbi hinanden, når vi diskuterer flygtninge-/indvandrerpolitik: Vi mener, at hvis en person mener A, mener han også B. At hvad indvandrerspørgsmålet angår, findes der kun to måder at anskue verden på. Enten hopper man ned i en kasse, og køber alt, hvad den indeholder, eller også maler man sig godt op i et hjørne med ryggen mod virkeligheden og ser kun væggene, der omslutter én.

Sådan ser og hører vi jo politikerne fortælle os, at virkeligheden er. At der går en skillelinje mellem dem med de rigtige meninger og dem, der mener noget forkert, og ingen politiker holder et spejl op, så de to slags meninger kan finde genskær og brydes, endsige foreslår, at linjen kunne være punkteret. Og vi hører dem argumentere ikke så meget for, men mere imod. Imod de andres synspunkter, ja, imod de andre, så vi f.eks. 6. januar i Avisen Danmark kunne se en politiker tale om "menneskeretsjurister, forbrydere og andre slyngler".

Jeg abonnerer ikke på den måde at dele verden op på. Jeg mener, at det, at man synes A, ikke nødvendigvis medfører, man også går ind for B. Og jeg er overbevist om, at skal vi lande en politik, vi selv kan se i øjnene, må såvel vi som de politikere, vi har valgt til at beslutte om den politik, bryde ud af vore kasser, vende os om og gå ud af hjørnerne og lytte til, at A-sigerne kan have en anden opfattelse om spørgsmålet B, end dem, der stadig ligger og roder nede i kasserne eller har limet sig fast i hjørnet. Jeg mener for eksempel som sagt ikke, at vi kan tage imod al verdens flygtninge (hvem gør egentlig det?), men jeg mener, mennesker skal behandles ordentligt, og jeg anser rektoren på Nyborg Gymnasium for at være en hædersmand.

Jeg mener ikke, det er i orden at tvinge unge til at gifte sig eller at kræve, ens kone går i noget bestemt tøj, men jeg synes det er uartigt ved lov at ville tvinge kvinder til ikke at klæde sig som de vil - og jeg går ud fra, de taler sandt, når de hævder, det er deres valg, som jeg altid går ud fra, mine medborgere er oprigtige. Jeg mener, et land har ret til at beskytte sig mod indtrængende tiggere og tyve, men jeg mener, det er ganske ukristeligt at vedtage en lov, der gør hjemløse danskere til forbrydere, hvis de overtræder et påbud om at opholde sig i København. Jeg mener ikke, udlændinge, der forbryder sig mod dansk lov, har krav på at opholde sig i Danmark, men jeg finder det problematisk at fratage danske statsborgere deres borgerskab, hvad enten de er fødte eller naturaliserede danskere. Også selvom der skal en dom til, er det et skråplan.

Jeg mener ikke, medborgere, der frygter indvandrerbander, ser spøgelser. De bor måske blot steder, hvor sådanne bander udgør en trussel. Jeg tror ikke, medborgere, der stemmer for stramninger for indvandrere og flygtninge, er fascister. Derimod tror jeg, de er alvorligt bekymrede. De, der frygter for et opholdscenter i deres baghave, udviser ikke nazistiske tilbøjeligheder, men har måske en reel frygt for, dels at deres huse bliver mindre værd, dels hvad et sådant center egentlig vil medføre.

Politikere, der mener, at børn, der gerne vil have broccoli og kartofler, skal tvangsfjernes, er ikke onde. De mener blot, det vil gavne dem selv at overbyde andre partier, og ser derfor stort på deres partis værdisæt og dets statsministerkandidats udtalte ønske om at blive børnenes statsminister. Og nu talen er på værdier: Jeg mener ikke, der findes danske eller kristne værdier. Men der findes værdier, som deles af mange danske og kristne. Værdier, vi måske skulle finde frem som grund for en politik, der sætter alle mennesker i centrum, i stedet for at høre det, vi vil høre og ikke det, der bliver sagt. Men så må vi selvfølgelig rive os løs fra hjørnerne og lukke kasserne op indefra.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Forsiden netop nu
112

Betjente var sikre i deres sag, da de nåede frem: Anholdt 71-årig havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce