Annonce
Læserbrev

Viborgs fjernvarme. Hvad er op og ned på varmeproduktionen i Viborg?

Annonce

Læserbrev: Der kommer i øjeblikket mange udsagn om varme- og elproduktionen i Viborg, og flere er ikke korrekte.

I midt 90-erne var det nye "sort" gasfyrede kraftvarmeværker, og mange byer, herunder Viborg, fik pålagt det såkaldte kraftvarmekrav. Det betød, at den nye varmeproduktion skulle ske i et kraftvarmeværk, der producerer el samtidig med varme.

Kraftvarmekravet består, og dermed hænger el- og varmeproduktion uløseligt sammen i Viborg. Ud over kraftvarmeværket har Energi Viborg Kraftvarme nu 4 gasfyrede kedelcentraler rundt omkring i Viborg. Det giver en stor sikkerhed for, at alle kan få varme selv på den koldeste dag, og det giver os mulighed for at producere varmen, hvor det er billigst.

På kraftværket, hvor gasprisen er reduceret pga. store afgiftslempelser, eller på gaskedlerne. Afgiftslempelsen skyldes kraftvarmeværkets elproduktion.

Vi producerer altså kun på værket, når priserne er sådan, at varmen bliver billigere, end hvis den blev produceret på kedlerne. Den producerede el sælges ”ud af huset” og har intet med Energi Viborgs elhandelsselskab at gøre.

I øjeblikket er der en stor diskussion om, hvorvidt vi op gennem årene skulle have opdelt el- og varmeproduktionen. Det har vi aldrig gjort, da aftalerne mellem distributørerne og os medfører, at alle elindtægter som udgangspunkt kommer varmekunderne til gode. Værkets væsentligste formål er jo at sikre varme til fjernvarmekunder i Viborg. Men på grund af tvivlen er vi i gang med at afklare forholdet med Forsyningstilsynet.

Hvorfor skal vi også opdele omkostningerne? Omkostningerne er der jo på grund af et myndighedskrav, nemlig kraftvarmekravet, og vi søger via produktion på kraftvarmeværket, når priserne er gode, at indtjeningen dækker omkostningerne. Og det er de blevet - så godt og vel. Bare i tilskud (grundbeløb) har varmekunderne nydt godt af hundredevis af millioner kr. i perioden 2003-2018, hertil kommer selve overskuddet fra elproduktionen.

Nu er tilskuddet væk, - og hvad så?

Selskabet har en samlet indtjening på 66 mio. kr. i regnskabet 2019 for el og varme til dækning af de faste omkostninger. Indtjeningen fra varmeproduktion kan beregnes til ca. 13 mio. kr., og fra elproduktionen til ca. 53 mio. kr. Når årets faste omkostninger udgør ca. 46 mio. kr. alt i alt, så er det tydeligt, at elproduktionen også i 2019 medfører, at varmeprisen kan reduceres i forhold til, hvis varmen var produceret på gaskedlerne.

Faktisk over 40 mio. kr., hvis omkostningerne fordeles mellem varme- og elproduktion.

Men vi skal selvfølgelig være opmæksomme på tegn på, hvis det på sigt viser sig, at udviklingen i el- og gaspriserne eller indfasning af anden varmeproduktion medfører, at kraftvarmeværket har færre og færre driftstimer. Så skal vi til at se på en evt. senere udfasning af værket. Og det er korrekt, som det har været fremført, at i 2020 har kraftværket ikke kørt ret mange timer, men forventes alligvel at give en fint bidrag til dækning af omkostningerne.

Hvad er det så der går galt, når andre regner?

Jeg tror, at den væsentligste faktor i de seneste fejlagtige beregninger er, at der ikke tages højde for, at vi via afgiftslempelser får en meget betydelig rabat på gaskøbet til elproduktion. Derfor er det direkte forkert, når der regnes én gennemsnitspris ud på det indkøbte gas, og regnes videre på denne pris.

Vi er meget åbne omkring vores regnskaber og budgetter og har gennem tiden søgt at forklare principperne om den kombinerede el- og varmeproduktion. Det har vi - som det ses af læserbrevene i det seneste - indtil nu desværre ikke haft det store held med. Måske lykkes det nu.

Mette Urup. Foto: Preben Madsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg

Mindeord om Tove Nielsen

Viborg

Ny, stor Aldi åbner sidst på året

Annonce