Annonce
Viborg

Viborgs store attraktioner har fået et falmet skær

Farverne er falmet over hoveddøren til Skovgaard Museet.
Annonce

Viborg er den gamle jyske hovedstad: (Citat fra avisen Danmark uge 38/2020). Viborg er kongernes gamle by. Ingen var konge, før hyldningen på Viborg Landsting var gennemført. Den første hyldning var Kong Hardeknud omkring år 1025.

Op gennem middelalderen har alle konger underskrevet adelens håndfæstning for at kunne hyldes på Tinget i Viborg, derefter var statens dagsorden sat. Den sidste kongehyldning var i 1657 var Kong Christian den 5.

Viborg har ikke sovet i timen, byen har fulgt med tiden helt fra år tusind op til i år 2020. Herfra kan vi fortælle danmarkshistorien gennem hele middelalderen, hvor vi med det kreative og informative nu er kommet i de fine selskab Unesco Creative City blandt store byer ude i verden. Nok er dette godt gået, men jeg tror fast på, at ordet, det skrevne, altid vil være det stærkeste kommunikationsmiddel, vi har. Det har hele vores historie til alle tider vist os.

Som overskriften antyder, er det ikke alt, som skinner rent og pænt. Byens markante institutioner ser falmende, grå og triste ud. HVi stopper op ved Skovgaards museum, der blev bygget i 1728 af arkitekt Claus Stallknecht.

Find Lindermann ser gerne, at der bliver gjort noget mere for at holde Viborgs midtby frisk.

Nu har dette fine museum endelig gennem år formået at tiltrække gæster og turister i pænt antal, takket være den driftige og flittige direktør Anne-Mette Villumsen, som også tør vise udstillinger, der virkelig skaber debat. Hvordan byder museet så sine gæster velkommen? Den store, brede hovedtrappe som ses først, trænger i den grad til en hård rengøring for alger og snavs m.v.

Og så det allervigtigste, sandstens monumentet over hoveddøren og ned langs døren, som det dog ser ud.

Her har Kong Frederik den 4. (1699-1730) sit monogram med kongekrone på en falmet rød baggrund og monogrammet i en blå cirkel, som mangler den blå farve. Nedenunder står årstallet 1728 i en blå afskallet farve. Tænk, hvis dette blev sandblæst rent, med sand eller vand. Hvordan det bør gøres, det ved fagfolk alt om.

Naboen, Viborg Domkirke, taler sit helt eget sprog. En fantastisk bygning, der tiltrækker turister i tusindvis hver eneste år. Dette bliver nok ikke mindre når nationalmuseets folk bliver færdig med det omfattende arbejde med renoveringerne af Skovgaards malerier. Mon ikke kirkens bygherrer under opførelsen af kirken har skævet lidt - hinsidan: tilstorebroderen i Lund. Blot en lille stænk malurt i dette bæger, for kun få gæster ser nogen symbol i hoveddøren mellem tårnene.

Ved Gråbrødre Kloster kan man besøge kirkens store mand, Hans Tausen (1494-1561), der var johannitermunk og lærte af selve Luther. Han blev den store reformator ved overgangen fra katolsk til protestantisk tro. Viborg har en gammel og en nyere statue af reformatoren, og de er begge to vanskelige at holde i pænt stand, da de står under store træer. Derved bliver de grønne af træernes blade. Nørgaards fortolkning af Hans Tausen ser simpelthen misligholdt ud.

Latinerhaven, en oase i Viborg, er fra omkring 1930, men er oprindeligt anlagt på en brandtomt efter den store brand, som ramte Viborg i 1726. I haven findes en mindetavle over Fugle-Mortensen (ringmærkning af fugle) og en buste af den store hededigter Steen Steensen Blicher.

Her i denne smukke og meget velplejede have har vi Rektors Lysthus opført omkring år 1800. På en plade på muren står, det er kulturarv. Mon det så også betyder, at bygningen ikke må vedligeholdes, eller ej?


Der mangler en tagsten, andre sidder ikke, som de skal. Murværket bærer præg af fugt, og helt galt ser vinduerne ud. Kommer der en kraftig efterårsstorm, og kitresterne fra ruderne blæser væk, ja så falder ruderne ud. Træværket skriger på maling og udskiftning.


Nu fik vi da så endelig langt om længe slået hul i muren, om det så pynter i haven eller ej, tja, mon ikke svaret blæser i luften. Men Rektors Lysthus ser simpelthen faldefærdigt ud.

Der mangler en tagsten, andre sidder ikke, som de skal. Murværket bærer præg af fugt, og helt galt ser vinduerne ud. Kommer der en kraftig efterårsstorm, og kitresterne fra ruderne blæser væk, ja så falder ruderne ud. Træværket skriger på maling og udskiftning.

Bjørn Nørgaards Hans Tausen skulptur er fyldt med alger.

I juli havde Erik Kierkegaard en fin udstilling "Fuglenes have". Fremtidige udstillinger fortjener en gennemgribende istandsættelse af huset. Min mening er, at Rektors Lysthus ikke fortjener at blive brugt som opbevaringsskur for park-mandskabets haveredskaber. Det er vist heller ikke meningen med en kulturarv.

På en spadseretur fra Latinerhaven ud i Mathias Gade vil man først komme forbi Dahls Vinhandel, en forretning hvor kaffemøllen snurrer i vinduet, og duften af kaffe og kultur fornemmes bare det at gå forbi denne forretning. Hvad mon betydningen af denne runde snavsede grå metalbeholder, som står ud for forretningen egentlig har i dag? Så vidt jeg erindrer, kunne man i hine tider kigge ned i tønden og se nogle lyspletter eller lignende. I dag kan man se cigaretskodder, papirrester, ølkapsler samt skidt og møg.

Ikke langt derfra har vi Nytorv. Om få uger, når julen nærmer sig, har vi Danmarks flotteste juletorv. Selv København City kan ikke nå dette niveau. En skam at Hjultorvet hverken er fugl eller fisk! Da Mathias Gade for år tilbage blev opgravet og totalrenoveret, burde man så ikke have planeret og ført Hjultorvet op til en ny og moderne plads, velegnet til mange kulturelle aktiviteter. Men sådan blev det ikke.

Gågaderne fik den rette dimension, da Gravene blev istandsat og ført sammen med Mathias Gade. En stor og fremtrædende bygning i Gravene er Viborg Teater, der blev bygget i en nyklassicistisk stil 1909 af arkitekt Søren Vig-Nielsen (1876-1964), og som er fredet.

De to trekantgavle med de smukke sandstens ornamenter, der symboliserer tragedien ved den sure mand og komedien ved den smilende mand, trænger meget til en omfattende rensning, og det gør alle de andre kanter karnapper og gesimser.

Overalt kan man se træværk og vinduer, der mangler maling, også på husets bagsider op ad Grønnegade. Ved siden af hovedindgangen er der to små og smukke vinduer med blyindfattede motiver af blomster. Vinduesrammer er så askegrå af snavs, at den oprindelige farve næsten ikke ses.

Hvis vinduespartierne omkring hovedindgangen blev vasket, vil det friske ganske meget op. De store og imponerende lamper over hoveddøren, der næsten hænger i en kongekrone, trænger ligeledes til en opgradering. Den ene kuppel har en revne i. Til sidst: Få sat en vimpel op på flagstangen på taget, det vil pynte, og det er et smukt symbol.

En almindelig rengøring og løbende vedligeholdelse af ovennævnte i vores by vil ikke på nogen måde belaste kommunekassen synderligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce