Et skarpt hjørne: Omstridt virksomhed fylder 100 år

Tangeværket, eller Gudenåcentralen som driftsselskabet hedder, er helt unikt og tager sig også smukt ud fra luften. Foto: Morten Dueholm

Et skarpt hjørne: Omstridt virksomhed fylder 100 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er i dag 100 år siden, at høje kulpriser betød stiftelsen af driftsselskabet Gudenaacentralen og opførelsen af Danmarks største vandkraftværk blev søsat.

Tange: I dag, den 12. juli, er det nøjagtig 100 år siden, at bestyrelsen i driftsselskabet Gudenaacentralen trådte sammen for allerførste gang. Året var 1918, da der blev afholdt stiftende generalforsamling i det andelsselskab, der på statens vegne havde påtaget sig opgaven med at opføre og drive et vandkraftværk ved Gudenåen, nærmere bestemt i Tange.

100-års dagen markeres dog ikke på dagen, men nuværende bestyrelsesformand for Gudenåcentralen, Jens-Ove Simonsen fortæller, at der er sendt indbydelser ud til stor reception fredag den 17. august. Det var Aarhus Kommune, der var drivkraften bag det nystiftede andelsselskab. Det var også Aarhus Kommune, der havde tegnet sig for ejerskab af den største portion andelsbeviser. Hele 402 andele ud af 1.000 mulige.

Derfor var det kun naturligt, at det også var Aarhus, der kom til at føre taktstokken i bestyrelsen, der fik byens daværende borgmester, Ernst Drechsel, som sin første formand.

Bestyrelsesarbejdet i de første to og et halvt år kom til at dreje sig om én eneste vigtig ting: At få opført Tangeværket - og det i en susende fart.

Der var gode grunde til, at det skulle gå hurtigt: Første Verdenskrig havde fået kulprisen til at eksplodere, og da landets konventionelle kraftværker var enten kul- eller oliefyrede, betød det meget dyr energi. Et vandkraftværk var datidens svar på denne udfordring: Tangeværket kunne levere billig strøm helt uafhængig af prisen på kul og olie til det meste af Midt- og Østjylland.

- Der bruges også en pæn andel af værkets driftsoverskud på at renovere og vedligeholde bygninger, maskineri og de naturskønne omgivelser.
Jens-Ove Simonsen, bestyrelsesformand i Gudenaacentralen
Lidt om Gudenåcentralens ejerforhorhold
- An/S Gudenaacentralen har to ejere: Eniig, der har 999 andele, og Viborg Kommune, der har 1 andel- Indtil december 2017 var der to andre ejere bag Gudenaacentralen, nemlig NRGi og Aura Energi. Men begge selskaber har nu solgt deres andele til Eniig

- Bestyrelsesformand er direktør Jens-Ove Simonsen, Salling Vindkraft, Jebjerg

- Øvrige bestyrelsesmedlemmer er: - Næstformand, Helle Georgi, Rødkærsbro; - bestyrelsesmedlem, direktør Jan Skytte Pedersen, Silkeborg; - bestyrelsesmedlem, direktør Mikkel Abildtrup, Herning; - bestyrelsesmedlem, direktør Bent Kristensen, Horsens
Nuværende bestyrelsesformand i selskabet, der i dag kan fejrer 100 års jubilæum, er Jens- Ove Simonsen. Foto: Presse
Nuværende bestyrelsesformand i selskabet, der i dag kan fejrer 100 års jubilæum, er Jens- Ove Simonsen. Foto: Presse

Megen debat

Men ting tager tid: Tangeværket stod først klar til drift den 8. januar 1921, og da var kulprisen igen på vej ned, så det kom til at vare lidt længere, end stifterne havde håbet på, at få anlægssummen på 14,5 millioner kroner forrentet og afdraget. Alligevel var Gudenaacentralen, helt frem til omkring 1950, en stor og vigtig aktør i det jyske el-landskab.

I dag producerer Tangeværket stadig 12 -14.000.000 kWh årligt, hvilket svarer til forbruget hos cirka 3.500 parcelhuse.

På det ydre ser alt også ud, som da værket blev indviet i 1921, og driften er stadig lagt i hænderne på et andelsselskab.

- Det er i sandhed en helt unik virksomhed, som jeg og mine fire bestyrelseskollegaer er sat i spidsen for. Det er vi også meget bevidste om i hverdagen. Bygninger og anlæg er fredet, så vi forvalter en uvurderlig kulturarv på samfundets vegne, siger Jens-Ove Simonsen og tilføjer:

- Der bruges også en pæn andel af værkets driftsoverskud på at renovere og vedligeholde bygninger, maskineri og de naturskønne omgivelser. Samtidig med at man hele tiden finder på nye projekter, der skal få flere og flere borgere til at interessere sig for stedet og dets historie.

Jens-Ove Simonsen understreger, at alle sådanne initiativer kun kan finde sted, fordi Tangeværket stadigvæk er en kommercielt drevet og lønsom virksomhed:

- Det er jo velkendt, at der til tider er megen offentlig debat om vores Tangeværk. Men vi fortsætter driften, så længe politikerne vil give os tilladelse til at bruge Gudenåens vande til el-produktion. Til gengæld lover vi at anvende tilladelsen til at understøtte samfundets omstilling til CO2-neutral energiforbrug samtidig med, at vi er parate til at strække os til det yderste for at komme de legitime natur- og sportsfiskerinteresser, der knytter sig til Gudenåen, i møde.

Grønne perspektiver

Gudenaacentralen har for nylig sendt Viborg Kommune en ansøgning om at måtte anvende den CO2-neutrale el-produktion til at drive en stor varmepumpe, der ved hjælp varmevekslere nedsænket i Gudenåen foran værkets turbiner, kan producere prisbillig, CO2-neutral fjernvarme til forbrugerne i både Bjerringbro, Rødkærsbro, Ans og Ulstrup. Hvis den plan realiseres, har Gudenaacentralen skabt sig et delvist nyt eksistensgrundlag som producent af 65-70 grader varmt vand:

- Derfor håber vi naturligvis på, at vore lokale politikere kan se de grønne perspektiver i det, vi gør. Men skulle vi ikke få tilladelsen, klarer vi os nok endda med den oprindelige el-produktion, siger Jens-Ove Simonsen.

Foreningen til bevarelse af Tange Sø har i sidste uge sendt Viborg Kommune et forslag om at anlægge en helt ny faunapassage ved Tangeværket. Et kort, slynget omløb, som markant vil forbedre de nuværende passageforhold:

- Denne ansøgning kan vi og vore ejere i Eniig fuldt og helt støtte, og vi vil også gerne være med til finansiere planen ved at stille de nødvendige arealer til rådighed sammen med en større del af Gudenåens vand, som vi altså leder væk fra el-produktionen, oplyser Jens-Ove Simonsen.

Selve værket, der stod opført et par år senere, fejrer sit jubilæum i 2021.

- Den mærkedag passerer vi den 8. januar 2021, og den fest, som nok heller ikke holdes på dagen, da vejret vil være for koldt, skal fejres med lokalbefolkningen, siger Jens-Ove Simonsen.

Et skarpt hjørne: Omstridt virksomhed fylder 100 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce