Engang var Rasmus Tantholdt altid klar til at tage af sted til verdens brændpunkter og jagtede den anerkendelse, der fulgte med, når han gik så tæt på begivenhederne, at han selv risikerede at blive forbrændt. I dag har han lært at lægge verden til side og koncentrere sig om en rørhøne i baghaven. Han har også erkendt, at anerkendelsen reelt var tomme kalorier, som ikke for alvor gjorde noget for selvfølelsen. I stedet har han fundet en motivation i at fortælle de historier, som ellers ikke bliver fortalt, som han aktuelt gør det fra Ukraine på TV 2 og i en ny bog om den russiske besættelses første måneder.
Annonce
