Miljødebat handler for meget om tro, ikke viden


Miljødebat handler for meget om tro, ikke viden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmark. 

Biodiversitet: Helle Solvang skrev 2. juli en kronik med nogle gode ideer til at være naturbevidst med henblik på at øge biodiversiteten.

Jeg er enig i en del af kronikken, men der er en del misforståelser, som ofte sker, når ikke-fagfolk skriver om landbruget, som det er populært at give skylden for stort set alt.

Kronikken er øjensynligt inspireret af en FN-rapport, hvor en spansk jurist misinformerer om økologi og er fortaler for global økologi uden at have erfaring på området. Det ville være dejligt, hvis landbrugets kritikere ville sætte sig bare en smule ind i det videnbaserede landbrugsdrift i stedet for at nøjes med en lille afdeling indenfor FN-regi, der agiterer for en driftsform, der med garanti vil medføre en global mangel på fødevarer.

Nogle få rettelser af faglige fejl i den i øvrigt udmærkede kronik, hvor jeg er enig i en del punkter, bla. usagkyndiges anvendelse af pesticider i haver, fortove og på vandværksgrunde:

Det er ikke 75 pct. af landbrugsafgrøderne, som kræver bestøvning som Solvang postulerer; faktisk er der kun få arealer i landbruget, der bestøves af bier; de fleste afgrøder er nemlig selvbestøvere - det burde være basal viden. Det er således hverken landbrugets pesticidtåger eller støvregnen, der er skyld i, at biarter forsvinder, som hun mener.

Helle Solvang burde se lidt på fakta vedrørende pesticider, og faktisk bliver man misinformeret af de såkaldte agro-økologiske skrifter, der ikke baserer sig på forsøg og forskning, men mere på tro, og det kan undre, at så mange naturinteresserede undlader at se på de faglige kilder, der benytter talrige forsøg med målinger af udbytterne.

Ser man på FN-rapporter udenfor økoområdet, erkender man, at pesticider er nødvendige, hvis man vil undgå at store dele af skov- og naturarealer omdannes til landbrugsarealer, for befolkningstallet siger voldsomt.

Man ved nemlig, at planternes eget forsvar mod diverse skadevoldere udvikler stærke giftstoffer, som følger produkterne. Det stærkt stigende befolkningstal er et langt større problemend det overeksponerede klimaproblem. Men hvorfor falder antallet af arter i Danmark? Som vanligt losser man problemet af på landbruget, men det er forkert adresse.

Måske skyldes det for stærk færdsel på naturområderne?

Den stigende anvendelse af jord til mange formål til den voksende befolkning medfører, at der inddrages ca. 20.000 ha landbrugsjord årligt til andre formål end at fremstille fødevarer.

Nye veje afskærer sanglærkens revirer, derfor falder den i antal, og et stigende befolkningstal og den tekniske udvikling reducerer antallet af levemuligheder for den vilde fauna.

Miljødebat handler for meget om tro, ikke viden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce