Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


De oversete helte. Giv din kassedame et smil


De oversete helte. Giv din kassedame et smil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Af Carsten Jensen
Søren Bidstrup/Scanpix Denmark
Debat. 

En af hverdagens oversete helte er kassedamen eller -manden i det lokale supermarked.

Skraldemændene, der skramler i baggården klokken seks om morgenen, hører også til de oversete helte.

Det samme gælder sygeplejerskerne og skolelærerne.

Hvis jeg skal nævne fire støttepiller i vores samfund, så er det dem, jeg vil nævne. 

Jeg vil nødigt forestille mig et samfund uden skraldemænd, skolelærere, sygeplejersker eller kassedamer. Jeg kan se skraldet flyde i gaderne, børn, der aldrig lærer hverken at læse eller skrive, patienter, der forbløder på gangene. Vil der overhovedet være supermarkeder uden kassedamerne?

Uden skraldemænd, skolelærere, sygeplejersker og kassedamer ville vi slet ikke have nogen civilisation.

Men får de en løn, der afspejler deres betydning? Nej, tværtimod.

Det er derfor, de er oversete helte.

Der er en, der mener, at kassedamer - og mænd ikke er helte, men blot arbejdsdyr, hvis indsats vi skal tage for givet, uden at tænke noget særligt, når vi passerer kasseapparatet.

"Jeg går heller ikke ind i et supermarked og siger til den danske kasseassistent, at jeg er imponeret over, at han er i arbejde og forsørger sig selv og familien. Det ville forekomme en smule underligt, hvis vi ikke havde den forventning til hinanden."

Ordene stammer fra integrationsminister Inger Støjbjergs blog i BT, og nøgleordet er selvfølgelig det lille adjektiv "dansk".

Når vi danskere nu har for vane at tage hinanden for givet, aldrig give hinanden en lille anerkendelse eller en smule respekt, men blot stramlæbede passerer forbi i hverdagen uden et smil eller et nik, hvorfor tror indvandrere og flygtninge så, at de har krav på særbehandling? Vi danskere er ikke noget særligt. Det skal indvandrere heller ikke tro, at de er. Det er Inger Støjbjergs sure budskab.

Jeg er af den modsatte opfattelse. Jeg synes, at alle kassedamer og -mænd, uanset etnisk oprindelse, er mennesker, der fortjener et anerkendende nik for deres opslidende, underbetalte job, som de altid bærer med et smil og en høflig hilsen til kunderne.

Og tænk nu, hvis din danske kassedame var nyskilt eller lige havde mistet en datter i et trafikuheld. Ville du så ikke synes, det var en flot præstation, at hun sad i kassen? Ville du ikke give hende et smil til opmuntring?

Og hvis hun nu var en af de flygtninge, der i stadig større antal kommer hurtigere og hurtigere i arbejde? Du tænker måske ikke over det, men sandsynligvis kommer hun fra en kultur, hvor det er usædvanligt, at kvinder har arbejde uden for hjemmet. Alligevel sidder hun der.

Det er ikke usandsynligt, at hun kommer fra et de mange krigshærgede områder i Mellemøsten og har set ting, der ville sende en dansker på livsvarig, psykologisk krisehjælp. Alligevel sidder hun der.

Hun er måske flygtet fra sit eget, bomberamte hus og har måttet sige farvel til hele den verden, hun voksede op i og holdt af. Måske har hun oven i købet mistet et barn eller en anden nær slægtning. Og alligevel sidder hun der bag kasseapparatet. Hun hilser på dig, hun siger farvel og ønsker dig en god dag.

Er det en selvfølge?

Er det ikke, når man tænker over det, temmeligt imponerende?

I dag er det lørdag, og køen foran supermarkedets kasseapparat er ekstra lang. Når du endelig når frem til kassen, er du måske sur og træt og føler, du spilder tid på en kostbar fridag. Tag dig alligevel sammen og giv kassedamen et smil, en tak og et anerkendende nik.

Uanset om hun er dansk eller kommer et andet sted fra, fortjener hun det.