Der skal være plads til det hele. Jeg er glad for vores velfærd - både den offentlige og den private


Der skal være plads til det hele. Jeg er glad for vores velfærd - både den offentlige og den private

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Finansminister (V) Kristian Jensen
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Debat. 

Du kan bruge dine penge selv, eller politikerne kan bruge dem for dig. Jeg går ind for en balance mellem de to. Der skal både være plads til vores egne dispositioner og til at have fælles offentlig service, indkomstoverførsler og investeringer. I Danmark er de offentlige udgifter høje, og det nyder bred opbakning fra et stort flertal af befolkningen. Pengene går jo til både service i form af bl.a. skoler og sygehuse, til indkomstoverførsler i form af bl.a. pensioner og dagpenge, for ikke at tale om investeringer i form af bl.a. veje og jernbaner.

De fleste danskere ved godt, at de offentlige udgifter er høje. Men nogle gange glemmer vi, hvor høje de egentlig er. Vores offentlige udgiftstryk var på knap 54 pct. af BNP i 2016. Det er næsten 10 pct.-point højere end gennemsnittet blandt de øvrige vestlige lande i OECD. Kun Finland og Frankrig havde højere offentlige udgifter i 2016. På den baggrund er det lidt mærkværdigt at høre påstandene om, at det offentlige hele tiden bliver skåret ned. Samlet set har væksten i de offentlige udgifter været høj siden år 2000. En ny analyse fra Finansministeriet viser, at de samlede offentlige udgifter (ekskl. renteudgifter) i gennemsnit er vokset med 8 mia. kr. om året siden år 2000, når man fraregner almindelige prisstigninger. I alt er de offentlige udgifter (ekskl. renteudgifter) vokset med 136 mia. kr. siden årtusindskiftet.

Det er rigtigt, at politikerne vælger at begrænse udgifterne enkelte steder, men så bliver pengene til gengæld brugt andre steder i det offentlige. Samlet set er der ingen reduktion. De penge, man sparer ét sted i sundhedsvæsenet, bliver med usvigelig sikkerhed brugt et andet sted i sundhedsvæsenet - og mere til. For eksempel er der hver eneste dag - undtagen om søndagen - siden 2001 i gennemsnit ansat én læge ekstra på hospitalerne. Samtidig er der hver eneste dag - også om søndagen - ansat én sygeplejerske mere på hospitalerne. Siden år 2000 har der været en realvækst i det offentlige forbrug på sundhedsområdet på ca. 50 mia. kr., mens det reale offentlige forbrug på uddannelses- og socialområdet er steget med henholdsvis 12 mia. kr. og ca. 18 mia. kr. i 2017-priser.

Jeg er glad for, at det især er vores sundhed og sygehusene, der bliver brugt flere penge på. Forbrugsudgifterne på sundhedsområdet er vokset med ca. 50 mia. kr. siden årtusindeskiftet. Det har været en bevidst prioritering. Danskerne skal have et sundhedsvæsen, der er mindst på højde med de bedste i verden. Og vores prioritering af sundhedsområdet har skabt gode resultater. I 2001 var ventelistetiden for danske patienter i gennemsnit omkring tre måneder for at blive opereret. I dag udredes næsten 8 ud af 10 somatiske patienter indenfor 30 dage, og ventetiden til operation er halveret.

Det er afgørende, at vi har en god kernevelfærd i Danmark. Det er også afgørende, at vi har en sikker styring af udgifterne, når den offentlige sektor fylder så meget i dansk økonomi. Det er også afgørende, at vi så vidt muligt bruger pengene på service frem for forsørgelse, dér hvor vi kan. Det er ærgerligt at skulle bruge pengene på ledighed frem for at bruge pengene på at få leveret sundhed og uddannelse. Hellere så mange som muligt i job, og så mange penge som muligt til offentlig kerneservice. I 00'erne steg de offentlige udgifter så kraftigt, at det bidrog til en destabilisering af vores samfundsøkonomi. Det har ingen af os en interesse i at gentage, tværtimod. Derfor skal vi sikre en stabil, kontrolleret og holdbar vækst i de offentlige udgifter.

I 2017 gik udviklingen den rigtige vej, da udgiftstrykket faldt. Og jeg ser gerne, at vi stille og roligt opnår en mere ligelig balance mellem offentligt og privat forbrug i Danmark. For mens de offentlige udgifter i Danmark er meget høje sammenlignet med tilsvarende vestlige lande, så er det private forbrug til gengæld forholdsvis begrænset. Jeg er glad for både den velfærd, jeg opnår sammen med min familie, når vi rejser og oplever. Og jeg er glad for den velfærd, jeg opnår i kraft af den offentlige service på mine børns skoler, eller på de sygehuse, som de efterhånden har klippekort til. Og så er jeg decideret taknemmelig for den service, min far modtager for sin kræftbehandling.

Danmark skal have plads til både vækst i de offentlige udgifter og vækst i det privatøkonomiske råderum. Vi er så privilegerede, at velstanden siden år 2000 målt ved BNP pr indbygger er steget fra 338.600 kr. til nu 372.000 kr. (målt i 2017-priser). Det er en stigning på 10 procent. Derfor kan vi diskutere fordeling og offentlige udgifter nok så meget. Men i sidste ende handler det om den kloge økonomiske vækst, som skal give plads til et bedre liv for alle.

Der skal være plads til det hele. Jeg er glad for vores velfærd - både den offentlige og den private

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce