Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

For meget stilstand og for få visioner. Kommunalpolitikken trænger til nye og yngre kræfter


For meget stilstand og for få visioner. Kommunalpolitikken trænger til nye og yngre kræfter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal Jeppesen
Billede
Debat. 

I 2017 synes kommunalpolitisk alt andet end cool. Mediedækningen har foreløbigt været minimal, og vejrer man stemningen i befolkningen, er der ikke megen interesse at spore. Nøjagtigt som at manglen på politiske budskaber og fremtidssikrede visioner nærmest synes at gå hånd i hånd med en overrepræsentation af mænd på omkring de 60, som alt for ofte står øverst på listerne.

Kommunalvalget er årets vigtigste demokratiske begivenhed. Et valg, man som engageret og demokratisk samfundsborger naturligvis følger tæt. Et valg, som for os her i vandkanten er særdeles vigtigt, da netop muligheden for en attraktiv fremtid her ofte balancerer på en knivsæg. En forkert beslutning kan hurtigt få fatale konsekvenser. Alt i mens de rigtige visioner kan gøre en verden til forskel. Derfor er det så vigtigt at få valgt de dygtigste og mest visionære lokale politikere. Altså politikere, der for alvor har noget på hjertet og kan få den lokale hverdag til at virke - ikke bare lige nu og her, man også i forhold til den store verden - og i fremtiden.

For nej - en positiv fremtid i provisen er ikke kun et anliggende for Dem på Christiansborg. Selvom vi med rette kan anklage Dem for årtiers centralisering og enøjede fokus på urbaniseringen. Og ja tak, her er stadig brug for mange flere statslige arbejdspladser, større decentralisering og medvind til de muligheder som findes her. Men når det er sagt, har vi også selv et ansvar for at skabe liv og udvikling og gøre vores sted attraktivt. Altså såfremt vi vitterligt ønsker, at flere skal flytte til og vitterligt mener, at livet her ikke blot skal væren en ringere løsning.

Kommunalpolitik handler om det nære, hverdagslivet og de rammer vi bor, virker og skal vokse i. Det handler om det lokale fællesskab og det, der gør folk stolte og tilfredse med netop deres sted. Plejehjemmet, dagplejen, skolen, de lokale naturområder, snerydningen, livet i hallerne, landsbyplaner, jobskabelse og ikke mindst muligheden for en gylden fremtid lige netop her. Men hvad der måske kan synes banalt ved navns nævnelse, f.eks. skolen, viser sig ved nærmere granskning at indeholde flerdimensionelle lag af overordentlig stor betydning, i hvert fald når de ikke virker. Skolen er meget mere end bare skolen. Skolen er også tildelingsmodeller, dannelse, opdragelse, lærdom, motivation, inklusion, motion, moppepolitik, tryghed og arbejdsglæde på læreværelset. Skolen er det sted, vi tiltror vores børns lærdom og fremtid. Skolen er også et kommunalt ansvar.

Og hvor mennesker tidligere bosatte sig, hvor de var født, vælger folk i dag selv, hvor de vil bo. Konkurrencen, særligt mellem landkommunerne, er tiltagende. Folk kommer ikke bare, som andre steder af sig selv, fordi her er store arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, central infrastruktur og naboer, der ligner én selv. Nej, moderne mennesker stiller krav og shopper rundt, inden de beslutter sig for, hvor de gerne vil bo. Og skal de for alvor vove deres fremtid og kapital med en underskrift på et skøde uden for de urbaniserede vækstområder - derude, hvor realkreditinstitutterne dårligt gider kigge hen, og deres venner aldrig kunne drømme om at flytte ud - skal stedet ikke bare fungere, men derimod være et attraktivt alternativ. Og et attraktivt alternativ bliver man ikke, hvis man som kommune kun gør, hvad man altid har gjort-  eller som alle de andre gør. Attraktiv er man ikke, hvis man fornægter den moderne verdens realiteter og tidens og moderne menneskers krav til det liv, de gerne vil leve.

Krav som f.eks. det altafgørende behov for hurtigt bredbånd til alle. Rettidig og tidstypisk digital kommunikation. Muligheden for et rigt og aktivt børneliv under åben himmel. Grønne og bæredygtige visioner. Adgang til naturen. Muligheder for et sundt og aktivt fritidsliv - svømmehaller, sportsaktiviteter og kulturtilbud som også holder åbent, når folk har fri. Og ikke mindst, og måske vigtigst af alt, skal der være rum for lokalt fællesskab. Rum for at mødes, høre til og holde af. Krav, som er vigtige, hvis man gerne vil have tilflyttere og især børnefamilier.

Og netop fordi lokalpolitik er så vigtigt, er det forstemmende, at den forestående valgkamp endnu ikke har påberåbt sig mere opmærksomhed i medierne. Forstemmende, at der ikke er flere reelle og interessante politiske budskaber og diskussioner. Flere fremtidssikrede visioner, som vidner om, at her har vi nogle lokalpolitikere, som har en plan, der er så spændende, at vi borgere ikke kan sige nej.

Faktisk vil jeg påstå, at det virker som om, at kommunalpolitik er blevet ligegyldigt. Noget de færreste interesserer sig for eller gider beskæftige sig med. Kommunalpolitik i 2017 er ganske simpelt ikke cool. Og vejrer man stemningen i befolkningen, interessen hos de yngre generationer og de stærkt grånende valglister, hvor en overrepræsentation af mænd på omkring de 60 alt for ofte står øverst på listen (som jo burde være langt mere repræsentativ), er der ingen tvivl: Lokalpolitik er ikke cool. Noget er dysfunktionelt, folk interesserer sig ikke for kommunalpolitik, og ser desværre ikke opgaven som deres, og derfor er det mange steder en kamp at få listerne fyldt op. Og i særdeleshed med de nok bedst egnende, nemlig de yngre veluddannede generationer, som samfundet de sidste 20-30 år har postet milliarder i at uddanne og kvalificere.

Der er begyndt at dukke en jævn strøm af profilbilleder op af en nu fire år ældre kandidat i de lokale aviser og på Facebook. Og er de virkelig er i hopla, kandidaterne, kan de da også godt dele et billede af af  selv ved stranden på en smuk sommerdag, mens de smiler til vælgerne. Og skal der virkelig være valgkamp, kommer der måske også en kendis-Christiansborgpolitiker ud for at kaste lidt stjernestøv i manegen og få lokalpressen i gear. Men når det kommer til den reelle politik, og ordet bliver deres, kommer der sjældent meget andet ud end endnu en omgang generiske budskaber, som reelt intet betyder, fordi det ikke giver mening at sige det modsatte. Alle vil jo gerne have bedre skoler. Selvfølgelig skal fremtiden være grøn. Nøjagtigt som at alle gerne vil have lokal udvikling. Spørgsmålet er bare: Hvilken udvikling? Hvilke visioner har fremtidens lokalpolitikere og deres partiorganisationer for den lokale skole, den grønne udvikling eller landsbyen? Hvordan vil de f.eks. sikre bedre skoler? Har de overhovedet en skolepolitisk vision? Og hvilke ideer har de til at gøre netop deres sted så cool, at selv deres egne børn flytter hjem?

Hvor ville det dog være forfriskende for den demokratiske samtale og appetitsvækkende for det lokalpolitiske liv, hvis der var lidt heftigere og saftigere politiske diskussioner - lidt vildere visioner og måske noget på spil. Tænk sig, hvis der vitterligt var nogle politiske kandidater derude, som for alvor vil noget, tror på noget og tør stå på mål for sagen, fordi de mener, hvad de mener og har et politisk projekt - en plan - en ambitiøs og visionær plan om noget bedre - om den nødvendige forandring.

Vi skal huske, at vi har det demokrati, vi fortjener. Må det være en opfordring til alle borgere, særligt de yngre, om at tage demokratiets fremtid på sig og bruge tid og kræfter på at vælge de bedste egnede kandidater og støtte eller revolutionere de lokale partiforeninger. De trænger.

Imens kan vi så håbe på, at de nye lokalpolitikere ikke bare vil i kommunalbestyrelsen for positionens skyld. Men fordi de vitterligt har noget på hjertet. Fordi de har en plan.