Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kronik: Jeg er en atypisk kvinde, jeg elsker kød og sex


Kronik: Jeg er en atypisk kvinde, jeg elsker kød og sex

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Musiker Sine Bach Rüttel
Billede
Debat. 

Nu kan jeg ikke længere holde min mund i denne kønskamp, vi åbenbart står i. Mænd og kvinder er fantastiske på hver deres måde, men vi er forskellige. Vi har forskellige interesser, forskellige mål med livet, og så er vores kroppe (gudskelov) udformet på forskellige måder, som blandt andet gør, at kvinder kan føde børn, og at mænd som udgangspunkt er fysisk stærke. Vi burde hylde vores forskelligheder og lade være med at bekrige hinanden.

Når det så er sagt, så er vi mennesker også forskellige fra dyr, og det gør, at vi ikke behøver at være, som vi blev skabt fra naturens side. Man kan ikke lære løvemor, at hun ikke skal skaffe føde til løvefar, og man kan ikke lære gedebukken at tage sig af sine gedekid på lige fod med gedemor. Men vi mennesker kan det hele. Kvinden kan jage, blive bodybuilder, bygningsingeniør og direktør, mens manden kan blive pædagog, sygeplejerske, blomsterbinder eller hjemmegående husfar. Alligevel er det ikke så nemt for os. Samtidig med, at vi har svært ved at acceptere, at en kvinde vælger karriere fremfor sine børn (det er de ord, vi gerne bruger, når det er en kvinde, der har et fedt arbejde), så vil vi have kvoter og tvinge flere kvinder i bestyrelser og på direktørposter. Og samtidig med, at vi vil have flere mænd i institutionerne, må de ikke skifte ble på de små eller tage dem op, når de er kede af det.

Kvinderne vil gerne have en "rigtig" mand, som kan få dem til at føle sig trygge. Mens de leder efter ham, bliver de fornærmede over at få komplimenter for deres udseende, som de har brugt lang tid og mange penge på eller over at få et klap i røven. Når hun så har fundet manden, bruger hun resten af livet på at pille mandigheden ud af ham, og skælder ham ud, når han køber kød med for høj en fedtprocent.

Når de så endelig bliver skilt, er det kvinden, der får børnene, og manden kan glæde sig over at være weekendfar. Hvis børnene bor hos faderen, er det, fordi han har taget børnene fra moderen. Hele vores system er indrettet, som om kvinden helt naturligt er den bedste forælder, og i rigtig mange tilfælde er skilte par enige om, at børnene skal være mest hos kvinden, fordi hun prioriterer børn og familie, mens manden prioriterer arbejde og karriere. Det er vores naturlige instinkt, at moderen passer børnene, ligesom dyremor passer ungerne, men vi har heldigvis udviklet os siden huleboerne. Mange par prioriterer børn og arbejde på den samme måde, og i andre skilsmisser er det manden, der burde være det naturlige valg som børnenes primære forælder. Men vi har svært ved at se igennem køn og se mennesker for det, de er.

I mine øjne viser folks opfattelse af #metoo-kampagnen, at der er noget galt i den måde, vi tænker køn. Det er godt at få belyst de problemer, der findes, og at kvinder nu tør stå frem og sige fra, for selvfølgelig skal mænd ikke krænke kvinder seksuelt eller på andre måder. Men det er jo ikke, fordi de er mænd. Kvinder skal heller ikke krænke mænd. Det er godt, at der bliver sat fokus på de alvorlige sexchikanesager, der har været rundt omkring i verden, men det hele bliver overdøvet af højtråbende kvinder, der kvidrer #metoo, hvis de får et kompliment, samtidig med højtråbende mænd, der brøler, at kvinder bare skal klappe fissen i.

Alle mennesker, uanset køn, bør sætte sine egne grænser og respektere andres. Det er vitterligt ikke nemt, for vi er forskellige! Ikke bare som hvert vores køn, men som mennesker. Det betyder, at vi, uanset køn, altid vil komme til at overskride hinandens grænser. Hvis vi tydeligt har vist vores grænser, skal vi ikke acceptere, at det samme menneske gang på gang overskrider dem, men vi er nødt til at leve med, at der ikke er nogen, der kan læse vores tanker. Fremmede vil gå over stregen - ikke for at træde på os, men fordi de ikke kender os.

Jeg er en atypisk kvinde. Jeg er god til at køre bil og til at spille et instrument, jeg er dårlig til multitaske og sætte tøj sammen, jeg elsker kød og sex, jeg hader at shoppe og smalltalke, jeg griner af prutter og vittigheder under bæltestedet, jeg kalder en spade for en spade, og synes det er naturligt, når mænd råber "store patter", og jeg bruger ikke særlig lang tid foran spejlet. Omvendt er jeg stødt på adskillige mænd, der er fuldstændig modsat mig, og fuldstændig ligesom de kvinder, jeg har beskrevet. Vi har både nogle urgamle instinkter og en mulighed for at være lige præcis, som vi ønsker at være - uanset køn.

I min branche ser jeg også kønsdebatten rase. Der er for få kvinder på de danske scener, og det er tilsyneladende mændenes ansvar at rette op på det. Da mine veninder hørte New Kids on the Block, og interesserede sig for makeup og modetøj, hørte jeg Beatles og øvede mig på banjo. Jeg har aldrig oplevet at blive sorteret fra som musiker på grund af mit køn. Og hvis jeg havde, skulle jeg nok have sagt venligt fra. Lad os glæde os over vores fantastiske forskellige styrker som mennesker, respektere hinanden uanset køn (og religion og seksualitet og alder og udseende og ...) og huske at sætte vores egne grænser. Så burde det faktisk ikke kunne gå helt galt..

Kronik: Jeg er en atypisk kvinde, jeg elsker kød og sex

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.