Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Partidisciplin hos socialdemokraterne. Uenighed gør stærk


Partidisciplin hos socialdemokraterne. Uenighed gør stærk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Erik Boel, tidligere international sekretær (S) og debattør
ErikBoel
Debat. 

Partidisciplin: Folketingsmedlem Mette Gjerskov fra Socialdemokratiet har meddelt, at hun agter at stemme imod burkaforbudet med den begrundelse, at staten ikke skal bestemme, hvordan vi går klædt. Hermed bryder Gjerskov partilinjen. S-formanden advarer hende og meddeler, at man bliver frataget ordførerskaber, hvis man stemmer imod partiets kurs.

Tidligere har uddannelses- og forskningsordfører Mette Reismann slået til lyd for, at DF's flygtningelejre kan sammenlignes med kz-lejre. Og 4 socialdemokrater, herunder Yildiz Akdogan, udeblev den 20. december fra afstemningen i folketinget om kvoteflygtninge. Ud fra det synspunkt, at forslaget ses som et de facto stop for kvoteflygtninge.

Det ser ud som om, at det såkaldte mandsmod i den moderne verden snarere er et kvindemod.

Det lyder måske ikke af meget sådan at udeblive fra en afstemning og denne dissens fik ikke synderlig omtale i medierne. Men når man kender partidisciplinen i Socialdemokratiet, er det et stort skridt og et meget klart signal således at gå imod flertallet i folketingsgruppen. Det er en indstilling, der kræver politisk mod og en afgørelse, som man kun træffer efter nøje overvejelse. For S-dissidenterne handler det både om at holde fast i Danmarks internationale forpligtigelser og profil - men også om at stå vagt om nogle grundlæggende socialdemokratiske værdier.

Udover at rokke ved den forlorne enighed om udlændingepolitikken kan dissidenterne forhåbentlig også være med til at give ilt til den helt nødvendige diskussion om, hvilken vej Socialdemokratiet skal gå fremover. Alt for længe har der været lagt låg på debatten.

Partidisciplinen har traditionelt været stærk i Socialdemokratiet. Det er partiets styrke - og svaghed! I en 2-3 årtier i slutningen af sidste århundrede i kølvandet på ungdomsoprøret var det anderledes - der var højere til loftet. I 1990'erne kunne jeg fra første række følge bataljerne i bl.a. partiets Forretningsudvalg og Hovedbestyrelse. Ofte - men ikke altid - var grupperingerne organiseret omkring the fab four - Poul Nyrup Rasmussen, Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft og Svend Auken. Fire markante og meget dygtige politikere med klare, stærke og engagerede holdninger til socialdemokratisk politik.

Bølgerne gik højt. I Forretningsudvalget og Hovedbestyrelsen ofte dommineret af ræverøde Auken-folk. Med aktivt med- og modspil fra bl.a talentfulde DSU-formænd i skikkelser af Morten Bødskov, nævnte Henrik Sass Larsen og Kristian Madsen. Vi skrev debatbøger, politikoplæg og kronikker om socialdemokratisk politik i ét væk.

Der var masser af tanker og forslag på banen, kaffeklubber og fraktioner- Hilden and the Hackers satte rav i den. SIDs Hardy Hansen kaldte os klasseforrædere.

Vist gav det trælse skriverier i pressen om et Socialdemokrati i splid. Og jeg vil ikke fortænke Nyrup i mere end én gang at have overvejet, om partiet da for pokker ikke bare kunne bakke op bag hans og regeringens behjertede indsats for at føre socialdemokratisk politik.

Men tilbage står billedet af et sprudlende Socialdemokrati i 1990'erne. Fuldt af saft, kraft og vitaminer. Et Socialdemokrati som på mange måder satte den idepolitiske dagsorden i årtiet og i høj grad var med til at lægge sporene for fremtidens danske velfærdssamfund.

Partiet fastholdt regeringsmagten ved valgene i 1994 og 1998. Valgresultaterne lå typisk omkring de 35% - skyhøjt målt med dagens alen.

I de senere år har der været ro på bagsmækken, nærmest larmende tavshed. Men samtidig har Socialdemokratiet i 0'erne og 10'erne oplevet 12 års ørkenvandring i opposition og kun knap fire år i regering. Og, profilløs vel netop bl.a. fordi partidisciplinen og selvcensuren har været hård.

Naturligvis kan et politisk parti ikke leve med anarkiet. Men på den lange bane sander et parti til, hvis der ikke er plads til synspunkter, som er andet end efterplapren af kandiserede partiparoler. Uden den åbne debat - hvor besværlig den end kan være - bliver politikerne forvaltere og administratorer. Ideudviklingen kommer til at foregå i andre partier end Socialdemokratiet; typisk på fløjene.

Når man i dag spørger i Socialdemokratiet, hvorfor der er kæft, trit og retning i folketingsgruppen, er svaret typisk, at man er bange for karrieren og for at blive lagt på is. Husk, at det er i disse måneder at ministerholdet bliver opstillet for det tilfælde, at landet får en socialdemokratisk regering efter næste folketingsvalg.

Men Socialdemokratiet er ikke Tvind eller Scientology med en rigid enhedskultur - bør i al fald ikke være det. S-dissidenterne fortjener en varm tak. De tilbyder husly til de mange socialdemokrater, der er blevet politisk hjemløse efter Socialdemokratiets kopiering af Dansk Folkepartis udlændingepolitik.

Partidisciplin hos socialdemokraterne. Uenighed gør stærk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.