Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Posten skal ud. Er der nogen hjemme hos postvæsnet?


Posten skal ud. Er der nogen hjemme hos postvæsnet?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Martin Jensen, Møllevej 21a, Haarby
Portræt af forfatter Martin Jensen
Debat. 

Posten. Jeg vil gerne udskrive en konkurrence, hvor vinderen er den, der kan dokumentere over for avisen Danmarks læsere og mig, det er lykkedes at komme til at tale med en ansvarlig person i PostNord. Præmien er et eksemplar af min seneste roman Overleveren.

Baggrund: Vi er nu på tredje uge uden postomdeling pga. kloakarbejde. Jeg ringede derfor onsdag til PostNords Kundeservice for at tale om, hvordan vi og vore naboer kunne få vores post f.eks. valgkort. Svaret var, at når posten ikke kunne afleveres, blev den returneret til afsenderen. Men jeg havde altså nogle løsningsforslag! Dem kunne vedkommende ikke tage stilling til, men jeg kunne blive ringet op af distributionschefen torsdag.

Torsdag kom og gik. Fredag formiddag ledte jeg forgæves efter distributionschefens telefonnummer, så kl. 10.30 ringede jeg til Kundeservice og bad om nummeret på denne chef. Det kunne ikke udleveres. Jeg insisterede. Nej, det var forbudt, men supervisoren, som den stakkels medarbejder kontaktede efter megen insisteren fra mig, lod meddele, jeg ville blive ringet op snarest.

Dagen gik, weekenden med. Mandag morgen ringede jeg til Kundeservice og bad om at tale med en leder med ansvar. Det kunne ikke lade sig gøre. Den arme mand måtte ikke udlevere kontaktoplysninger til kunder, men ville ringe til distributionschefen og spørge ind til problemet. Jo, men det kendte jeg som sagt og havde løsningen, så hvad med om jeg fik nummeret? Nej. Jeg mærkede min stemme blive vred, da jeg bad om at tale med supervisoren. Nej, det kunne ikke lade sig gøre, men hun kunne ringe tilbage. Jeg forklarede ham, at min vrede ikke var vendt mod ham, men mod PostNord, som jeg efterhånden følte gjorde grin med mig.

Supervisoren ringede. Og nej, jeg kunne ikke få kontaktoplysninger til distributionschefen eller en i organisationen med ledelsesansvar, men chefen ville ringe til mig. Det var jeg jo blevet lovet to gange, så jeg tillod mig at tvivle og bad igen om kontaktoplysninger til en ansvarlig leder. De måtte ikke udleveres. Hvorfor? "Det kan jeg bare ikke."

På PostNords hjemmeside kan man finde medarbejdere. Herunder en Katrine uden efternavn, der er Custom Relation Manager. Mit engelsk fortæller, det nok har noget med kundeservice at gøre. Denne Katrine skriver, at "Vores kunder skal opleve god kvalitet og stå tilbage med en god følelse efter de har været i kontakt med os," hvilket jeg gerne vil diskutere med hende. Men der er hverken telefonnummer eller mail-adresse på hende. Eller på andre ledere i PostNord. Ingen af dem er til at finde kontaktoplysninger på, heller ikke den øverste ledelse, som ikke optræder på listen over medarbejdere, men skal findes under Group Executive Team og præsenteres med både for- og efternavn, men altså uden at ville oplyse, hvordan kunderne kommer i kontakt med dem.

Når man ringer til PostNords kundeservice får man at vide at, "vi arbejder løbende på at forbedre kvaliteten af vores kundeservice", hvorefter man stilles på standby. Sidste gang nåede jeg at spille en gang hjerterfri og læse en artikel om Thomas Hobbes i the Guardian, inden jeg nåede frem til en medarbejder.

Argumentet for de høje ledelseslønninger i PostNord er bl.a. det store ansvar, lederne har. Hvorfor gemmer de sig så for kunderne i stedet for at stå ved det ansvar? Hvorfor tror de, at det at kalde medarbejdere og kunder ved fornavn kan gøre det ud for service?

Jeg er ikke blevet ringet op af distributionschefen, mens jeg har skrevet dette. Måske fordi vedkommende har fået at vide, der er en vred mand i den anden ende af røret, måske fordi tiden bruges til at sætte sig ind i sagen. Men det kunne jeg jo have fortalt i onsdags, så vi sammen kunne have fundet en løsning. Så mine naboer og jeg kunne have modtaget vores valgkort.

Jeg ville gerne have sendt dette til Peter Kjær Jensen, der er chef for PostNord Danmark, så han kunne tage ansvar. Nu må jeg håbe, dels at han læser avis, dels at han vitterlig vil tage ansvar.