Sexchikane er også et attentat på demokratiet. Sexisme udelukker kvinder fra kommunalpolitik


Sexchikane er også et attentat på demokratiet. Sexisme udelukker kvinder fra kommunalpolitik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Medlem af DSU's forretningsudvalg, tidl. medlem af Nordfyns kommunalbestyrelse, Lasse Haugaard Pedersen
Billede
Debat. 

Jeg husker tydeligt mit første møde med sexisme i en lokalpolitisk sammenhæng. Jeg befandt mig sammen med to rejsekammerater i et mørkt lokale i Tokyos centrum. En tsunami af jakkesætsklædte sorthårede mænd omringede mig, alle ivrige for at starte en samtale. Ingen med sproglig evne til at gennemføre den. I hvert fald ikke før en af aftenens eneste kvinder ankom. Hun var ligesom jeg selv inviteret som oplægsholder. Temaet var lokalt demokrati.

"Det er ikke bare det, at de ruller øjne, når jeg taler. Det er direkte ubehageligt, de ting de råber efter mig," startede Ayaka Shiomura: "Måske du skulle vente med at udtale dig om den slags, til du har født nogle børn, undskyld mig, lille pige, men måske du skulle tie, når mændene taler, og når du ikke engang er gift, har du intet at bidrage med".

Tro det eller lad være, men sådan var hverdagen for Japans yngste kvindelige byrådsmedlem, indtil hun end dag sagde fra og gik til modangreb på sine mandlige kollegaer.

Efter hun stod frem, væltede en lavine af #metoo-lignende bekendelser frem for kvinder i de politiske miljøer i Japan. Kvinder, der ikke turde tage på studieture af frygt for seksuelle overgreb. Kvinder, der blev verbalt nedgjort eller udskammet på trods af deres demokratiske mandat. Ud af 147 adspurgte kommunalbestyrelsesmedlemmer havde 87 oplevet sexisme og sexchikane. Debatten, Ayaka startede, blev så omfangsrig, at selv det nationale parlament blev nødt til at blande sig for at sikre, at demokratisk valgte politikere kunne deltage i lovgivningsarbejdet. Selv om disse forhold ikke direkte kan overføres til en dansk sammenhæng, tyder det sidste halve års debat på, at sexisme også spiller en rolle i dansk kommunalpolitik. Her må vi spørge os selv, om det kan være en medvirkende faktor til den lave kvindelige repræsentation i de danske kommuner?

98 nye kommunalbestyrelser kan begynde arbejdet den første dag i det nye år. 2018 markerer 110 årsjubilæet for kvinders valgret til kommunale valg. Efter 110 år skulle man tro, at vi nærmede os ligestilling, men de sidste 25 år er udviklingen stagneret. Det virker som om, der er opstået en konsensus, hvor lige repræsentation er blevet til en attraktiv destination i horisonten, som ingen længere gider styre efter. Kommunalpolitikere vælges ikke på baggrund af deres faglighed, men vælges for at tilføre lokalt kendskab til den politiske proces. Dermed bliver prioriteringen af samfundets ressourcer et spørgsmål om mobilisering af lokale interesser og deres evne til at præge de politiske beslutninger. Ud fra dette rationale er det direkte skadeligt, at misforholdet mellem mænd og kvinders indflydelse i lokale forhold er så markant.  

Der sondres mellem to forklaringer af den manglende ligestilling. En efterspørgselsorienteret tilgang, som kommer til udtryk gennem den såkaldte mæthedshypotese, og den udbudsorienterede tilgang, som kommer til udtryk ved berufshypotesen. Mæthedshypotesen peger i korte træk på, at partiforeningerne og vælgerne ikke efterspørger flere kvinder end mæthedspunktet, som i en dansk kontekst vil ligge mellem 25-30 pct. Det skal ikke forstås som en direkte modarbejdelse af flere kvindelige kandidater, men når man nærmer sig de 30 pct., opfattes det ikke længere som en pinlig situation. Derfor bliver fokus rettet mod andre marginaliserede grupper. Empirien tilsiger, at der ikke er nogen hjælp at hente i kampen om de "valggivende pladser". Det underbygger hypotesen om Danmark som et glasloftsland, hvor mætheden af kvindelige politikere ligger omkring 30 pct.

Vi kan dog se, at dette mætningspunkt ikke gør sig gældende ved nationale valg. Denne diskrepans leder os mod den mere udbudsorienterede berufhypotese. Som udgangspunkt vil man forvente, at andelen af kvinder er højere i kommunalbestyrelser end i nationale parlamenter. Denne forventning bunder i en traditionel kønsopfattelse, hvor arbejdsopgaver i kommunerne matcher kvinders interesser. Samtidig burde det være mere foreneligt med hjemlige pligter, hvor kvinder stadig trækker det største læs. Derudover er det normalt lettere for mindre inkluderede grupper at opnå valg lokalt.

Alligevel forholder det sig omvendt i Danmark. Det hænger højst sandsynligt sammen med, at lokalpolitik er en fritidsbeskæftigelse, og altså ikke et Politik als Beruf, og i takt med at kvinder er blevet ligestillet på arbejdsmarkedet, men stadig bære størstedelen af arbejdsbyrden i hjemmet, dannes der en naturlig barriere for deltagelsen i det lokale demokrati. En yderligere tilføjelser til det kunne være, at den mandsdominerede kultur, som hersker i politiske miljøer, er en ekskluderende barriere for kvinder. Selv om forholdene i dansk politik højst sandsynligt ikke står så grelt til som i Japan, ved vi, at sexisme stadig forekommer.

Når danske politikere udsættes for befamlinger og kommentarer om, at de "knalder sig til tops", kan man ikke fortænke dem i at holde sig fra lokalpolitik. Når kvinder får kommentarer om deres ben til budgetforhandlinger, eller får at vide, at de "trænger til at blive kneppet", er det et direkte angreb på hele det lokale demokrati. At alle stemmer vægtes ens, er jo ikke tilfældet, hvis en stemme på en kvindelig politiker, afværges af en syg politisk kultur.

Sexchikane er også et attentat på demokratiet. Sexisme udelukker kvinder fra kommunalpolitik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce