Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Jeg kan ikke mere...

Poul Guldborg. Pressefoto

Jeg kan ikke mere...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jeg beklager... Jeg var egentlig i gang med at skrive en sjov klumme om politikeres troværdighed - eller mangel på samme... Men så dukkede der et brev op i min virksomheds E-boks - og nu bliver denne klumme til en åben jobansøgning i stedet. Hvis det offentliges seneste administrative diktat overfor erhvervslivet bliver til virkelighed, så lukker jeg min virksomhed og bliver lønmodtager igen. Jeg orker ikke mere bureaukratisk bøvl.

Folk, der kender mig, ved, at jeg er en positiv og livsglad person. At jeg er taknemmelig for hver eneste minut på denne jord. Jeg møder glad på arbejde hver eneste dag. Jeg elsker at hjælpe mine kunder med at trænge igennem med deres budskaber eller at gøre dem endnu bedre til at gøre deres egne kunder tilfredse - og jeg glæder mig som et lille barn, hver gang jeg skal holde kurser og foredrag.

Jeg etablerede min virksomhed, Guldborg Unlimited ApS, i 2006, og den er derfor også en af de virksomheder, der overlevede finanskrisen. Jeg frygter intet - hverken privat eller på jobbet - eller... rettere sagt ...næsten intet...

For når jeg modtager en sms om, at der ligger et brev fra en offentlig instans i min virksomheds E-boks, så får jeg den samme fornemmelse i maven som dengang, jeg havde spist nogle giftige blåmuslinger i Sydfrankrig... For man ved aldrig, hvad det offentlige nu har fundet på, og hvordan det kommer til at påvirke virksomheden.

Poul Guldborg
Poul Guldborg er indehaver af virksomheden Guldborg Unlimited ApS. Han hjælper - via rådgivning, kurser og foredrag - alt fra internationale koncerner til helt små virksomheder med at trænge igennem med deres budskaber og at få glade og tilfredse kunder. Har du kommentarer til denne klumme, er du velkommen til at sende dem til Poul på kontakt@guldborg.nu

Gebyr for ikke at producere affald

For nogle år siden fandt Aarhus Kommune på, at alle virksomheder skulle betale et gebyr for retten til at aflevere affald på de kommunale genbrugsstationer. Man kunne dog blive fritaget for gebyret, hvis man kunne dokumentere, at virksomheden ikke producerede affald.

Så jeg skrev en ansøgning, der dokumenterede at min lille enmandsrådgivnings-virksomhed ikke belastede genbrugsstationerne. Og så slap jeg for affaldsgebyret. Til gengæld skulle jeg så betale et administrationsgebyr for ikke at have noget affald. Det gør virksomheden stadig.

Vi er flere virksomheder, der har spurgt, hvorfor vi skal betale et administrationsgebyr, når der ikke er noget at administrere. Men ingen har, mig bekendt, fået et fornuftigt svar fra kommunen.

EU'papirmølle

På et tidspunkt løste jeg en kommunikations-opgave for en virksomhed, der havde et internationalt projekt, der blev støttet af penge fra EU. Desværre var EU's krav til rapportering så omfattende, at vi brugte mere tid på rapporteringen end på selve opgaven.

Du går i små sko, Skat

For en del år siden var både min virksomhed og jeg personligt så "heldige" at blive udtrukket til en total kulegravning af Skat. Jeg synes, det er helt fint, at Skat kontrollerer borgere og virksomheder, for alle skal betale den skat, de skal, så vi kan få lys i lygtepælene og wc-papir på plejehjemmene. Men selvom min virksomheds regnskaber var lavet af en ekstern bogholder og godkendt af et stort statsautoriseret revisionsfirma, så havde den pågældende skatte-medarbejder en nidkærhed, der var udover det sædvanlige.

Jeg modtog et mange sider langt brev, der bad mig redegøre for et hav af bilag. F.eks. skulle jeg forklare et bilag på 12 kroner inkl. moms for køb af to pærer og to blommer til et kundemøde. Og når det ligger halvandet til to år tilbage, så er det faktisk svært at huske, hvem der lige præcist spiste blommen og pæren på det møde - og om der blev noget til overs i frugtskålen efter mødet - hvilken frugt det evt. var - og hvad der så blev af den.

Det tog mig mere end en hel arbejdsuge at svare på alle skattemedarbejderens spørgsmål, og så måtte jeg naturligvis også betale revisoren og bogholderen for det ekstra arbejde, de udførte. Da vi alle var færdige, og efter en del korrespondance med Skat, blev resultatet, at Skat havde fået i alt 1.900 kr. på bundlinjen fra mig og min virksomhed.

Skattemedarbejderens timeløn må have ligget på samme niveau som en illegal burmesisk børnearbejders, og jeg tjente ingen penge i den uge, jeg knoklede med at svare på Skats spørgsmål. Det havde været billigere og bedre for begge parter, hvis Skat bare havde givet mig en dummebøde på 10.000 kr. og undladt kontrollen.

Efterfølgende har jeg, med stor undren, noteret mig, at Skat tilsyneladende kun har ca. 15-30 minutter til at kontrollere og behandle en sag, hvor en virksomhed ønsker en momsrefusion på et tocifret millionbeløb. Denne praksis har betydet, at svindlere har kostet statskassen milliarder.

TungLøn og SværID

På et tidspunkt indførte det offentlige "LetLøn", som skulle gøre det nemmere for erhvervslivet at indberette løn til Skat. Men det system var så tungt at arbejde med, at min daværende bogholder, der stod for lønkørslen i min virksomhed, smed håndklædet i ringen og opgav den del af opgaven. Jeg fandt i stedet et lønsystem på det private marked, der kunne løse problemet.

Så blev vi begavet med NemID, der udmærkede sig ved ikke at kunne fungere i den mest almindelige internetbrowser og ved at være umuligt at komme ind i - det meste af tiden.

Persondataforvirringen

I øjeblikket knokler alle danske og EU-virksomheder med at blive klar til den 25. maj, når den nye persondataforordning træder i kraft. Ordningens korrekte danske navn er: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).

Alene navnet har gjort, at jeg ikke har orket at sætte mig ind i, hvad det for alvor handler om. Det lønbureau, som min virksomhed benytter til virksomhedens eneste ansatte, nemlig mig, har skrevet til mig, at det lever op til den nye forordning. Og det stoler jeg på. Og så satser jeg i øvrigt på, at "arbejdsgiveren Poul Guldborg" opbevarer alle personlige oplysninger om den "fysiske person Poul Guldborg" i overensstemmelse med forordningen, og at personfølsomme data ikke videregives til tredje part.

Parktikplads-forskudsopgørelse

I Danmark mangler vi faguddannet arbejdskraft. Og som en del af trepartsforhandlingerne har man aftalt, at alle virksomheder skal presses til at tage elever og praktikanter ind. Derfor har man opfundet Praktikplads AUB, der mest af alt ligner noget, der har til formål at få ansat nogle langtidsledige matematikere i statsadministrationen, indkræve en skjult skat og samtidig genere erhvervslivet mest muligt.

Jeg har netop modtaget et brev og en 16-sider lang pjece om den nye ordning fra Undervisningsministeriet. Og til april modtager jeg en forskudsopgørelse, der fortæller mig, hvor mange praktikanter, jeg skal ansætte inden 1. januar 2019. Hvis jeg ikke gør det, skal jeg betale 27.000 kroner i AUB-bidrag per elev, jeg mangler at ansætte.

Retfærdigvis skal det siges, at jeg også kan få en bonus, hvis jeg har ansat flere elever end AUB-beregningerne viser, jeg er forpligtet til. Men det kræver til gengæld, at man som virksomhed har opfyldt sine mål for optjening af elevpoint for indeværende år, samt at man skal have haft flere helårselever i indeværende år end det gennemsnitlige antal i virksomheden for de seneste tre år...

En elev er ikke en elev

På virk.dk er der en tre sider lang vedledning, så man selv kan regne ud, hvor mange elever man skal ansætte. Regnestykket er så kompliceret, at selv en nobelprismodtager i økonomi ville bryde grædende sammen over at skulle løse det. Nu giver eleverne heller ikke det samme pointtal at ansætte. En tømrerelev giver for eksempel 1,09 elevpoint, mens en gastronom kun giver 0,97. Disse pointtal kan i øvrigt ændre sig fra år til år alt efter efterspørgslen på elever. Og den beregning man laver, hvis man ellers kan finde ud af det, er kun vejledende. Så jeg gav op.

Lige nu er et menneskehav af matematikere i Undervisningsministeriet ved at regne tallene ud for samtlige danske virksomheder - og dommen kommer til april.

Selvfølgelig skal der uddannes elever og praktikanter, men min lille virksomhed har bare ikke tid, opgaver eller ressourcer til at gøre ordentligt. For hvad skal praktikanten lave i min virksomhed? Kan han eller hun rådgive mine kunder, når de står midt i en shitstorm - eller medietræne dem, når de skal deltage i et kritisk interview på TV - eller holde mine foredrag om kundeservice, kommunikation og networking?

Jeg kan desværre ikke tilbyde en elev en tilfredsstillende uddannelse. Og tvinges jeg til at ansætte en praktikant - eller skal jeg betale 27.000 kroner om året for ikke at have en ansat - så lukker jeg min virksomhed i protest...

Frugtskål og excel-ark

Men på den anden side... Måske kunne jeg få eleven til at oprette et excel-ark, der kunne skabe et overblik over forbruget i firmaets frugtskål. Så vi ved nøjagtig, hvor mange pærer, æbler og bananer, der er blevet fortæret af henholdsvis kunderne og virksomhedens ansatte.

Der er nemlig forskel på fradraget, alt efter hvem, der har spist frugten... Og så er der styr på det, næste gang Skat endevender hele virksomheden.