Boganmeldelse: Lars Kjædegaard: "Rige svin"

Lars Kjædegaard. Foto: Asger Simonsen/Rosinante

Boganmeldelse: Lars Kjædegaard: "Rige svin"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bøger: "Rige svin" er bind nummer 13 om opdagerparret Thor Belling og Anita Hvid, men glem overtroen, 13 er ikke i denne sammenhæng noget uheldigt tal. Krimien, der blandt andet handler om de første møder mellem Belling og Hvid, hører til i rækken af Lars Kjædegaards vellykkede romaner. Jeg har før hævdet, at forfatteren mestrer det med plots og who done it-genren, hvilket bekræftes her; brikkerne falder langsomt, men sikkert på plads, mens spændingen stiger.

Det hele starter fikst. Som det eneste står der på første side: "Vi skulle hente et flygel (Finn Obel)". Hvem i alverden er Finn Obel - og et flygel? Først efter nogen læsning giver det mening. Finn Obel er en af krimiens agerende, professionel tyv, der stjæler fra rige svin, der har hjem med flygel; han er en falsk Robin Hood, som tager imod sin hælers afregning til eget brug. Den mystiske sætning er altså en slags devise for bogen.

Efter den indledende "juleleg" med læseren demonstreres så en humoristisk, sproglig veloplagthed, som straks får undertegnede på krogen. På drabschef Brøssners kontor står en aldrende tehætte ("den rådne muldvarp"), og chefen er i det vittige hjørne, da han banker på Bellings dør, og denne spørger, hvem det er: "Den irske elev" - "Hvad for en irsk elev?" - "Eleven O'Clock" - en brander, ja, men vi har at gøre med en genre, der er meget rummelig.

"Rige svin" er nemlig også en alvorlig, diskussionsæggende sag.

Vanen tro kan Kjædegaard ikke lade være med at lufte sine samfundskritiske holdninger, eksempelvis langer han ud efter "embedsværkets jubelkalkulationer", der med bedøvende formuleringer som "implementeringsudfordringer" og "procesdynamikoptimering" kan forvandle minus til plus. Social arv og ulighed får også en del ord med på vejen. Jødehad og rå, primitiv racisme i al almindelighed fordømmer sig selv gennem skildringen af en af bogens hele to mordere. Krimigenrens kanoniserede råstof blandes med relevant problematik fra menneskers hverdag.

Som nævnt er "Rige svin" en vellykket krimi, hvis største svaghed er karakteristikken af kvinden med den jødiske baggrund, Ida Geldzahler; navnets konnotationer virker forvirrende set i relation til bogens racismekritik, mens hendes "forvandlinger" forekommer postulerede. Imidlertid kompenserer det sproglige overskud for eventuelle små lyder, det er det, der for alvor løfter romanen, synes jeg.

Henimod dens slutning omtales opklaringsarbejdet på en måde, der godt kunne opfattes som en slags ironiseren over krimigenrens hang til letkøbte motivvalg: "Det er jo en klassisk misere. Man bruger alt krudtet på at gennemgå økonomi, fortid, kærlighedsaffærer, intriger og konflikter tæt på ofret, og så viser det sig, at det er en amokløben vagabond eller et skizofrent postbud, som intet har med noget som helst at gøre".

Bogens målgruppe er så langtfra kun rige svin.Lars Kjædegaard:

"Rige svin"

301 sider, Rosinante

Lars Kjædegaard: ?Rige svin?. Foto: Rosinante
Lars Kjædegaard: ?Rige svin?. Foto: Rosinante

Boganmeldelse: Lars Kjædegaard: "Rige svin"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce