Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Almennyttige boligselskabers adgang til beboernes økonomi og offentlige kasser!


Almennyttige boligselskabers adgang til beboernes økonomi og offentlige kasser!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Læserbrev: Det er selvfølgelig ikke i orden, at regeringen vil disponere over midler i Landsbyggefondens til deres ghettopakke. Regeringen må finde midlerne andet sted, så alle borgere på tværs af landsdele og boligformer bidrager til løsningen af ghettoproblemer.

Men er det skatteydernes opgave at støtte almennyttige boligselskabers renovering af deres dårligt vedligeholdte ejendomme og Boligselskabet Sct. Jørgens overtagelse af et kriseramt boligselskab i Bjerringbro?

Byrådet har netop ydet Boligselskabet Sct. Jørgen en garanti på kr. 19 mill. til renovering af boliger i Bjerringbro - mere end 36 % af de samlede udgifter på kr. 52 mill. kr. Det er mange penge, kommunen binder i projektet, mener Claus Clausen (V), men begrundelse for garantiens størrelse er, "man skal huske på historikken - nemlig at Boligselskabet Sct. Jørgen overtog et fallitbo fra Bjerringbro Boligselskab", sagt af Niels Dueholm (S).

I næste uge skal byrådet tage stilling til en ny garantiforpligtigelse på kr. 27 mill. kr. eller 44 % af den samlede udgift på kr. 61 mill. kr. til renovering af Boligselskabet Sct. Jørgens boliger i vestbyen.

Er det skatteydernes forpligtigelse, og er det inden for rammer af lovgivningen, at almennyttige boligselskaber får den størrelse af garantier, og gælder det også andre boligselskaber? Der er ingen tvivl om, at flere af kommunens øvrige boligselskaber har et stort behov for renovering og vedligeholdelse af deres lejemål, men de har formentligt ikke har de samme finansieringsmuligheder og tilgang til garantier, som f.eks. Boligselskabet Sct. Jørgen. Det virker som konkurrenceforvridning!

Finansiering af manglende vedligeholdelse er jo ikke et problem for boligselskaber, når man har adgang til politisk bevågenhed i byrådet, kommunens pengetank, statslige garantiordninger og lejernes opsparing.

Det er kommunen, der som led i den lokale boligpolitik vurderer behovet for nye almene boliger og giver tilsagn. Så hvor mange almene boliger er der behov for de kommen år, og hvordan skaber byrådet balance mellem de almennyttige boligselskabers og private boligselskabers boligvisioner?

Et hovedløst byggeri og offentlig støtte kan få alvorlige konsekvenser for kommunens udgifter til bl.a. til tomgangsboliger i ældreboliger og ikke mindst for boligselskabernes beboere.

Boligselskaberne burde koncentre deres virke om vedligeholdelse af eksistere boliger og ikke om udvikling af nye afdelinger/boliger og aktiviteter i kommunen.

Boligselskabet Sct. Jørgen bør have større fokus på udlejning af deres eksisterende lejemål frem for at udvikle nye. Jf. Boligselskabet Sct. Jørgens regnskabet fra 2016 har dispositionsfonden (bidrag fra boligselskabets lejere) dækket et tab på kr. 3,9 mill. som følge af lejeledighed, og der er registeret udlejningsvanskeligheder i 14 afdelinger.

Er det Boligselskabet Sct. Jørgen formål, og er det legitimt, at bruge millioner af kroner af beboernes opsparing til køb og udvikling af underskudsgivende afdelinger, sponsering af byfester, events og sporten, sponsorater til diverse andre begivenhed og selskabelige former?

Som kommunens tilsynsmyndighed må byrådet kunne svare på, om gældende love og regelsæt indenfor almennyttige boligorganer er overholdt, og om beslutning om boligselskabets sponsorpolitik har været behandlet i byrådet/tilsynsmyndigheden, og hvorledes er den politiske habilitet håndteret?

Og nu fantaserer en læser så igen!

Det er positivt, at Bach Gruppen kan bygge 1.640 m2 boligareal til kr. 26 mill. kr., når Boligselskabet Sct. Jørgen bygger et plejehjem med et boligareal på 7.700m2 til kr. 216 mill. eller en pris pr. m2 på henholdsvis kr. 16.250 og kr. 28.051?

Hvordan forklares det, at en beboer i Banebo skal betale kr. 1.039 pr m2 i husleje årligt, når samme ejerkreds tilbyder lejeboliger - for alle - i Banebyen til kr. 750 pr m2 årligt - kun 100 m fra Banebo? Plejehjems- og ældrebeboere i Banebo skal således betale en merpris på 37% pr. m2?

Efter Boligselskabet Sct. Jørgens overtagelse af 31 boliger i Banebo, går jeg ud fra, at kommunens drifts-besparelsen på Banebo fordeles til velfærd på andre plejehjem i hele kommunen.

Almennyttige boligselskabers adgang til beboernes økonomi og offentlige kasser!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.