Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Egeskovhus. Faglighed og tryghed for handicappede børn


Egeskovhus. Faglighed og tryghed for handicappede børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Læserbrev: Under efterårets kommunale valgkamp var der temaer, der gik igen og igen. Der skulle være bedre normeringer til børnene og de svageste (herunder handicappede). I Viborg kommune skulle der være fokus på dette, ingen af de opstillede og senere valgte kandidater modsagde det.

10 års massive besparelser skulle med udgangspunkt i Viborg Kommunens meget gode økonomi vendes, og flere af de nuværende byrådspolitikere udtrykte, at nu var tiden kommet til "mennesket før økonomien", noget vi naturligvis kun kan være enige i og glæde os over.

Her kort efter valget, hvor det nye byråd og udvalgene er kommet i gang, bliver jeg noget skeptisk over, hvorvidt disse politiske værdier er nået ud i forvaltningen samt på de enkelte institutioner, når vi ser de udtalelser, der er kommet efter tilsynets besøg på Egeskovhus.

Jeg anerkender og forstår til fulde, at der skal være størst mulig sikkerhed for alle børn på kommunens institutioner, og jeg er helt klar over, at der efter sidste års tragiske hændelse er brug for at kunne aflevere sit barn uden den mindste tvivl om, at det er i trygge hænder, og der derfor er en særlig opgave på Egeskovhus, som de naturligvis må påtage sig.

Men jeg vil tillade mig at undre mig over hele forløbet af denne sag, der stadig har ubesvarede spørgsmål, og som under ingen omstændigheder må føre til en række tiltag, der alle én efter én udgør begrænsninger for børnene på Egeskovhus, der rækker langt ud over, hvad der er rimeligt.

Denne hændelse på Egeskovhus må ikke føre til tiltag, der ikke bunder i faglighed og børnenes behov, men udspringer i følelser og frygt.

Tilsynets rapport påpeger flere ting, herunder sengeheste, voldsom personaleudskiftning (også før ulykken) og som det mest følsomme på dette sted, låste låger.

Børnenes lave udviklingstrin på Egeskovhus bruges som "forklaring", men jeg vil blot konstatere, at hvis en vuggestue med normalt udviklede børn havde været udsat for samme gennemstrømning af personale, uddannet eller ikke uddannet, så havde omstillingen på Viborg Rådhus været lagt ned af klager.

Det er derfor interessant, at Viborg Kommunes handleplan ikke omhandler "den personaleudskiftning samt det vikarforbrug, der vurderes alt for højt", og som tilsynet påpeger.

En leder af Egeskovhus, der på tv slår ud med armene, mens hun opgivende tilkendegiver, at alle børn så kan komme ud. Det er på ingen måde faglighed. Det virker i stedet for om et udtryk for følelsesmæssigt spil, der får en til at spørge, om der har været den fornødne omsorg og hjælp i tiden efter en tragisk hændelse?

Som tilsynet understreger, er der andre kommunale institutioner, som gør brug af pædagogiske tiltag, der ikke er så indgribende. Tiltag der naturligvis skaber den nødvendige tryghed der.

Det er ikke som med den gamle børneleg, hvad kom først, hønen eller ægget?

Derfor er det interessant, at Ole Elbæk (kommunens familie- og rådgivningschef) åbenbart er så erfaren og vidende på området, at han udtaler "at et mere fast personale ville gøre det unødvendigt at låse yderdørene på institutionen". Derefter forsætter Ole Elbek og tilføjer, at aflåsningen er et omsorgstiltag. (Så spiller vi lige på følelser igen).

Rækkefølgen burde være: Dygtig pædagogisk personale, god omsorg, struktur og trivsel, og skulle der være et enkelt barn, hvor tvang er nødvendigt, så må denne tvang godkendes, før den tages i brug, og ikke af det stedlige personale. Det er i øvrigt helt umuligt for mig at forstå Ole Elbeks selvmodsigelser i avisen.

Dilemmaet, som medlem af B&U Stine Damborg tidligere har nævnt, i tilsynets rapport mellem tilfredshed med tilbuddet og den store personaleudskiftning (der rækker længere bagud end sommeren 2017) kunne bunde i, at man som forældre til børn med handicap ikke har nogle reelle valg og i den grad med kyshånd tager mod det, der er.

En tidligere landspolitiker blev kendt for udtagelsen "der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet". Denne udtalelse ønsker vi i LEV-Viborg ikke skal hæftes på Per Møller Jensen, forvaltningen og Egeskovhus. Derfor vil vi opfordrer B&U udvalget til at tage tilsyns rapporten alvorligt, gå i dialog med tilsynet og sikre sig, der bliver tiltag på Egeskovhus, der kan sikre denne gruppe meget forskellige børn og unge samt deres familier det bedst mulige tilbud med faglighed, tryghed og anerkendelse i fokus. Det kan man i andre kommuner og bør også kunne i Viborg.

Bedst mulige løsning, når det nu skulle være