Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Er bemandingen den rette på Grundtvigsvej?


Er bemandingen den rette på Grundtvigsvej?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Læserbrev: Svar på læserindlæg ved lørdag 18. november. Jeg mødes gerne med Forvaltningen, men har ved to tidligere lejligheder for nogle år siden haft sådanne møder uden at have kunnet mærke forbedringer i Botilbuddet Grundtvigsvejs omgang med den beboer, som jeg har et nært kendskab til.

Netop derfor reagerede jeg med genkendelse på Dorthe Bech og Lisbeth Poulsens kritik her i bladet. På et tidspunkt bad jeg selv Socialtilsyn Midt om en inspektion af Grundtvigsvej. Om den blev gennemført, og hvad resultatet i givet fald lød på, er jeg aldrig blevet underrettet om.

Her skal socialtilsynets positive redegørelse ikke drages i tvivl. Alligevel er der en uoverensstemmelse mellem, hvad et tilsyn er i stand til at konstatere, og hvad pårørendes og venners erfaringer lægger for dagen. Ét, meget vigtigt, problem er lovgivningen og den selvbestemmelse, som psykisk syge over en bred kam har.

Lovens intentioner er givetvis de bedste. Desværre synes der at være en række psykisk lidende med fulde borgerlige rettigheder, som rettelig snarest burde høre under psykiatrien. Sagen er, at mennesker uden sygdomserkendelse eksempelvis kan nægte at modtage medicinering uden selv at opleve en forværring i deres tilstand - før de efter en tid bliver psykotiske og må indlægges, undertiden tvangsindlægges.

Botilbuddet Grundtvigsvej kan selvsagt ikke ændre gældende lov. Når det er sagt, må man kunne drøfte, om bemandingen er den rette, når den bevisligt er blevet væsentligt beskåret i de senere år med alvorlige følger for i hvert fald visse beboere, fysisk såvel som psykisk. Dertil kommer, som tidligere nævnt, at en bisætning i psykiatriloven tilsyneladende ikke inddrages.

Beboerne har eget køkken, måske også viljen til selv at lave mad, men nogle notorisk ikke evnen. Mad kan købes udefra. Også det er imidlertid ikke problemfrit, og jeg har kendskab, fra nært hold, til yderst uhensigtsmæssig diæt efter skiftende luner.

Det siger næsten sig selv, at hvis noget så basalt som ernæringen ikke er sikret og ordentlig, er der tale om institutionelt svigt.