Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Klostermarken - om kulturhistorie, landskab og fredning


Klostermarken - om kulturhistorie, landskab og fredning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Læserbrev: Klostermarken har gennem århundreder henligget som et overdrevsareal, der er blevet afgræsset af kreaturer. Gennem de seneste år har det ganske vist dels været militært øvelsesterræn og dels henligget som et af Skov- og Naturstyrelsens arealer, som ikke ret mange har kæret sig om.

Men arealet har altid på en eller anden måde hørt sammen med Asmild Kirke, som med klosterperiode og meget andet har sin helt egen spændende historie. Fra starten hed kirken ikke Asmild Kirke men Sct. Margrethe Kirke, og kirken var da Viborgs domkirke fra sin indvielse i år 1090 til år 1133, hvor den første katedral blev bygget inde i byen.

År 1220 blev en bispegård opført på Klostermarken cirka 200 m sydøst for Asmild Kirke. Og i år 1222 flyttede bisp Gunner som 70-årig ind på bispegården. Bisp Gunner havde studeret i Paris og var en alsidig og aktiv person. Hans betydelige indsigt i både romerretten og kirkeretten bevirkede, at han i mange situationer helt naturligt blev valgt som Kong Valdemar Sejrs juridiske rådgiver.

Han var også en af de mest indflydelsesrige personer ved udformningen af teksterne i Jyske Lov - og var den der forfattede lovens indledende tekst: "Med lov skal land bygges". Bisp Gunner var desuden et seriøst selskabsmenneske, som dels i dagligdagen var god mod sine nærmeste, og som dels holdt af at indbyde til gæstebud og fejre kirkelige højtidsdage. Bisp Gunner døde år 1251.

Jyske Lov er også kaldt "danernes lov" og har visse steder i landet været gældende lovgrundlag helt frem til år 1900. Loven, som blev givet af kong Valdemar Sejr år 1241, drejede sig om ejendomsret.

For en helt almindelig viborgenser, der holder af sin by, vil det vel forekomme ganske naturligt, om "byen" gik i gang med at afpudse og fremhæve (gøre tilgængeligt for unge og gamle, viborgensere og turister) historien omkring Jyske Lov. Og i forbindelse dermed også at pege på stedet, hvor bisp Gunner virkede her i Viborg. Viborg er jo en by med megen gammel historie, hvoraf i flæng kan nævnes vikingebopladser, nonnekloster, Jyske Lov, kongehyldningssted, reformationen, Vestre Landsret, landsarkiv, Prinsens Livregiment m.v.

Bispegården blev som nævnt opført år 1220. Der er ikke længere synlige rester af denne bebyggelse, der blev nedrevet og fjernet omkring år 1580. På det sted, hvor Bispegården stod, ses nu kun arrene efter sidste udgravning efter bygningsrester. De fremstår som et cirka 1,5 m dybt hul i jorden - cirka 10 m i diameter. Omkring hullet står nogle træer og buske. Cirka 200 m syd herfra ligger Teglgraven, som er fremkommet ved, at man dér har opgravet den ler, som blev behandlet og brændt til de sten, som Bispegården blev bygget af.

Af ny historie om Klostermarken kan nævnes fejringen den 25. maj 1991 af 750-året for Jyske Lov. Her deltog vores dronning Margrethe og prins Henrik både i Asmild Kirke og på Klostermarken, hvor Dannebrog var hejst på Dronningehøjen, som ligger cirka 200 m øst for Overlund Krigshavn.

I forbindelse med nedlæggelsen af Prinsens Livregiment i 2001 blev Klostermarken overtaget af Skov- og Naturstyrelsen. Klostermarken er ubebygget. Landskabeligt opfattes Klostermarken som værende delt i to dele ved overkanten af skrænten umiddelbart syd for Broddingbjerg. I nærværende indlæg beskæftiger jeg mig med den nordlige del af Klostermarken.

Denne del omfatter både overdrev, småsøer og skrænter med kildevæld, og i det sydvestlige hjørne ligger på et meget kuperet terræn en lille skov med stilkeg, gamle krogede fyrretræer og rødgraner m.v. Men i hovedtræk er området karakteriseret ved at være et relativt højt beliggende åbent, bølgende landskab, der skråner ned mod vest. Der har herfra været en fornem udsigt over søerne og Viborg by. Denne udsigt er imidlertid på vej til at drukne i et hurtigt voksende egekrat, som for tiden breder sig fuldkommen uhæmmet, idet dog et areal i den centrale del ved slåning af vegetationen er holdt som lysåbent græsareal.

I Regionplan 2005 for Viborg Amt og i Viborg Kommunes kommuneplan 2009 og i forslag til kommuneplan 2013 har man udlagt et areal, hvorover indblikket mod Asmild Kirke ikke må sløres af nogen bebyggelse eller beplantning. Dette areal (kirkeomgivelse) er endvidere udlagt som område, hvor skovrejsning er uønsket. Arealudlægget ses stadig i kortmaterialet til den nugældende kommuneplan, men de tilhørende bestemmelser er sløjfet.

Det omhandlede areal er den del af Klostermarken, der ligger nord for den rette linje mellem P-pladsen ved Overlund Krigshavn og det nordøstlige hjørne af Nordisk Park. I takt med at egekrattet breder sig, forsvinder værdifulde overdrevsarealer som er en af de allermest artsrige naturtyper vi har, men som desværre er under voldsomt pres i vort land.

Hvad vil de næste tyve år betyde for de områder, som vi her i Viborg skal leve i? Tre-fire byrådsvalg - og alt kan for vore politikere være glemt om Klostermarken. Vi er nu ganske få "gamlinger", der husker og respekterer de arealer, der i århundreder stille og roligt henlå som et rent og smukt overdrev - et spisekammer for vores natur med myriader af blomster og insekter.

Når jeg ser, hvad der er sket med det plangrundlag, som blev vedtaget efter at have været i høring hos kommuner og styrelser for blot 10-15 år siden, frygter jeg for, hvad der vil ske med vores kulturarv og ikke mindst med vores natur. Helt sikkert er det i hvert fald, at de planer, der bliver til på baggrund af Planloven - de sikrer intet!!

Planer ændres fra det ene til det næste byråd. Og skov med tilhørende fredskovsbestemmelser vil ikke være nogen hindring for vores politikere, når de om tyve år eller tidligere fristes af den guldgrube, som Klostermarken repræsenterer som eksklusive boligområder.

Jeg vil ønske, at Viborg Kommune sammen med fredningsmyndighederne vil træffe beslutning om at frede Klostermarken. En fredning der sikrer området som et overdrev med de små søer og med skrænter med kildevæld m.v. og med gode orienteringstavler, som oplyser om områdets natur og om kulturarven. Et sådant rekreativt område fortjener den menige viborgenser.

Klostermarken - om kulturhistorie, landskab og fredning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.