Læserbrev: KL tager og tager og forventer, at jeg bliver ved med at give


Læserbrev: KL tager og tager og forventer, at jeg bliver ved med at give

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Af Marianne Gaardsdal, Skolepædagog, Gl. Århusvej 101, Viborg.
Billede
Læserbrev. 

Læserbrev: I forbindelse med OK18 hører vi, de offentlige ansatte, igen og igen, at vores arbejde har stor værdi, og at det er meget vigtigt. Politikerne råber det næsten i munden på hinanden, når de får chancen. Men når vi beder om lønstigning for vores værdifulde arbejde, så forsvinder smilet, for der er angiveligt ikke råd til at betale mere.

Jeg er skolepædagog på en skole, hvor jeg hver dag møder mange børn i længere eller kortere perioder. Forleden var jeg vikar i en klasse. Laurits kommer ind i ad døren, jeg kan se, han er vred, dampen står næsten ud af ørerne på ham. Det går pludselig stærkt, og Laurits kommer op at slås med en klassekammerat.

Jeg adskiller de stridende parter, og Laurits stormer ud. Jeg finder ham efterfølgende grædende ude på gangen. Det eneste, han kan sige, er en stor mængde skældsord. Laurits hører ikke, hvad jeg siger, det kan han ikke pga. den vrede, han er opfyldt af. Jeg siger dog alligevel til ham, at om lidt kommer jeg igen.

Jeg vender efter kort tid tilbage til Laurits, som får hikstet sig igennem en forklaring om, hvad der skete, og hvad der udløste vreden. Jeg spørger Laurits, hvad kan vi gøre nu for, at han kan komme videre herfra.

Hvis han får lov at sidde uden for klassen, mon han så vil kunne få lavet noget. Det tror han, og jeg spørg, om jeg må hente hans danskbog, og det må jeg gerne. Laurits er ikke vred mere, og han ender med at sidde fuldt koncentreret resten af timen.

Oplevelser, som denne gør, at jeg går glad hjem fra arbejde. Jeg lyttede og hørte, hvad der udløste Laurits' vrede. Jeg anerkendte hans vrede, og jeg kontrollerede samtidig mine egne følelser, da jeg fik en masse skældsord retur, og jeg gav ham tid til at komme sig. Vi fik sammen fundet en løsning, så han kunne slippe sin vrede og komme videre.

Jeg gør det gerne, jeg har det mest fantastisk arbejde, som giver mig både glæder og udfordringer. Men arbejdet bærer ikke lønnen i sig selv. KL kan ikke forvente, at jeg bliver ved med at give, når KL bliver ved med at tage. Det arbejde, jeg gør hver dag under sommetider ekstreme vilkår, kræver en større anerkendelse igennem min løn.

Michael Ziegler og CO må indse, at nok er nok. Pædagogerne og alle andre offentlige ansatte kan ikke acceptere endnu en kriseoverenskomst. Det arbejde, som vi udfører, har en stor værdi, ja faktisk en enorm værdi for vores samfund, og det burde afspejles i vores løn.

Vi er mere værd!

Læserbrev: KL tager og tager og forventer, at jeg bliver ved med at give

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce