Politik. Saglig udredning af Irakkrigens baggrund


Politik. Saglig udredning af Irakkrigens baggrund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Læserbrev: Så kom udredningen af Danmarks deltagelse i Irakkrigen. Jeg synes, at forskerne bag den redeligt udreder trådene bag Danmarks opslutning bag USA's invasion af Irak i 2003.

Af udredningen fremgår, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (AFR) i marts 2002 under et møde med USA's viceforsvarsminister Paul Wolfowitz erklærede sig enig i, at en invasion ville føre til et regimeskifte, dvs. fjernelse af Saddam Hussein, og ikke kun til afvæbning af Iraks masseødelæggelsesvåben.

AFR fortalte også Wolfowitz, at Danmark ville støtte en amerikansk invasion af Irak, men det fortalte han ikke Folketingets Udenrigspolitiske Nævn. Nævnet fik kun at vide, at USA's mål var at fjerne masseødelæggelsesvåben i Saddam Husseins besiddelse. AFR og udenrigsminister Per Stig Møller (PSM) afviser i dag, at de ikke orienterede nævnet fuldt ud, og de mener, at det var almindeligt kendt, at USA ønskede et regimeskifte, og at Saddam besad masseødelæggelsesvåben.

Masseødelæggelsesvåben var dog ikke begrundelsen for Danmarks krigsdeltagelse. Det var Saddams manglende vilje til at samarbejde med FN's våbeninspektører.

VK-regeringen fortalte heller ikke, at FE, Forsvarets Efterretningstjeneste, advarede om, at en krig i Irak kunne destabilisere regionen, opløse den irakiske stat, udløse terror og føre til en langvarig militær tilstedeværelse i Irak.

AFR mødte i marts 2002 også præsident George Bush og spurgte, hvad der skulle ske, når Saddam var væltet. Bush svarede optimistisk, at "der altid ville komme nogen". Bushs ord karakteriserer den uigennemtænkte, måske endda uansvarlige måde, amerikanerne under Bush greb invasionen af Irak an i 2003.

Debatten om en invasion af og et regimeskifte i Irak var intens op til invasionen 20. marts 2003. Jeg bidrog med kronikken "Med og uden FN" (Berlingske Tidende 14. marts), der kan læses her: https://www.berlingske.dk/med-og-uden-fn.

Jeg udtrykte synspunkter og noterede mig forskelligt: 1) FN's våbeninspektører konkluderede i 1998, at Irak ikke besad a-våben, men 2) rådede over andre typer masseødelæggelsesvåben, 3) der var ikke beviser på samarbejde mellem Saddam og bin Ladens al-Qaeda, men 4) Irak havde samarbejdet med andre terrororganisationer, 5) jeg var overvejende for, at USA invaderede Irak og fjernede Saddam, evt. uden om FN, 6) hvilket jeg så flere fordele ved: Jeg forudså (ret naivt, synes jeg i dag), at vestvendte, demokratiske kræfter ville tage magten i Irak ved Saddams fald, men 7) jeg frygtede, at Iraks etniske og religiøse grupper ville bekrige hinanden, at det kunne komme til langvarig og blodig krig i landet, og at islamisk terrorisme ville blomstre op efter en invasion.

Selv om vestligt orienterede liberale ikke fik magten i Irak efter invasionen og fjernelsen af Saddam, har Vesten ikke "lært lektien". Flere gange siden 2011 (det arabiske forår) har vi støttet fjernelsen af militærstøttede arabiske eneherskere, som er blevet afløst af islamister eller borgerkrige, hvilket kan være værre end diktatorer. Man burde have draget den lære af Irak, at man skal være meget, meget forsigtig med aktivt at fjerne eller opmuntre til at fjerne eneherskere.

Politik. Saglig udredning af Irakkrigens baggrund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce