Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Stråmanden i andedammen


Stråmanden i andedammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Læserbrev: Jakob Harritz (byrådskandidat, V) skriver på sin Facebook-side 7. oktober, at han mener, han "er i Viborg Stifts Folkeblad blevet angrebet for mit forsvar af retten til at fodrer" (hans stavefejl), hvor han har lagt et link ind til sit læserbrev i denne avis 7. oktober.

Han svarer på mit læserbrev fra 5. oktober, hvor jeg brugte fakta fra Naturstyrelsen, og hvor jeg argumenterede for, at det ikke giver mening at fodre ænder, da det skader både ænder og natur. Dette har fået Harritz til at føle sig angrebet. Jeg vil opfordre Harritz til at droppe sin offerrolle, lytte til fakta og tage ansvar for sine handlinger.

I mit læserbrev argumenterede jeg mod nogle af de ting, Harritz skrev i sit første læserbrev om andefodring og på sin Facebook-side, hvilket jeg vil mene er ordentlig debatteknik. I Harritz' nye læserbrev derimod fortæller han om mine holdninger, og jeg kan pludselig læse, at jeg åbenbart mener ting, jeg aldrig har sagt, jeg mener. Samtidig har jeg åbenbart gjort mig til talsmand for forbud mod andefodring, mens jeg egentlig selv bare troede, jeg forsøgte at bringe fakta ind i en politisk debat.

Samtidig "fornemmer" Harritz, at jeg har en arrogance over for de mennesker, der fodrer ænder, da jeg skulle mene, at de folk er mindre begavede, end jeg er. En påstand fra Harritz, hvis formål tilsyneladende bare er at få mig som person til at virke usympatisk. Selvfølgelig ved jeg, at man ikke kan nå at orientere sig om alt, man foretager sig. Det betyder ikke, at man er dum. Derfor synes jeg også, lovgivningen er god, da den fungerer som et tydeligt budskab.

Harritz taler om problemet med "iltsvind i den politiske andedam", og han mener ikke, man skal have mere "kvælstof" i den politiske andedam. Han har dog tilsyneladende ikke nogen stor interesse i at undgå iltsvind og tilførsel af fosfor i Viborgs søer. Harritz mener at "overflødig" lovgivning er kvælstof. At denne lovgivning ikke er overflødig, har jeg argumenteret for i mit tidligere læserbrev, men kort sagt kan man i hvert fald sige, at Harritz ikke har nogen bæredygtige alternativer til lovgivningen.

For mig at se er den værste form for kvælstof i "den politiske andedam" dog debatteknik som Harritz'. Jeg finder det absurd, at jeg skal kobles sammen med "den politiske andedam", når jeg som gymnasieelev faktuelt undersøger det debatterede emne. Harritz argumenterer usagligt og umodent, og han vælger ad hominem- og stråmandsargumentation frem for politisk indhold.

Jo mere Harritz argumenterer for andefodring, desto mere får jeg en følelse af, at hans argumenter fungerer på samme måde som det brød, ænderne fodres med. Der er ikke nogen reel substans i det, det fører til metaforisk iltsvind i og fosfortilførsel til den politiske kultur, og man kan kun betragte det som noget godt, hvis man ignorerer fakta.