Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


En stærk kirke tør lade sig teste


En stærk kirke tør lade sig teste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Lars Norup norup@viborgfolkeblad.dk
Morten Dueholm
Leder. 

Den danske folkekirke står stille og er slet ikke i harmoni med det moderne samfund! Det er noget af en påstand, men den kan man altså møde igen og igen. Hvis påstanden er sand, er Viborg Stift undtagelsen, som bekræfter regelen.

Vi kan bare tage de tre seneste biskopper, som har virket i Viborg. Hver især har de levet i pagt med deres tid, og det skal de selvfølgelig bedømmes ud fra, men tillad mig alligevel at sætte nogle ord på de seneste tre, oplevet fra mediehuset.

Georg S. Gejl (1985-1996): Havde efter sigende en udviklet humor i private sammenhænge, men udadtil bevarede han en reserveret, gejstlig facade. Udgangspunktet var stærkt funderet i Indre Mission. Kirkens "rum" - det gejstlige - fik al opmærksomheden.

Karsten Nissen (1996-1914: Bekender sig til en folkelig udgave af Indre Mission. Bevægede sig ud af kirkens rum i sauna med byens mænd og som cykelmotionist. Havde en humor, som slog igennem - også i hans prædikener. Internationalt engageret.

Og nu Henrik Stubkjær, der insisterer på, at man som kristen må påtage sig et samfundsansvar. Også for de sultne og undertrykte ude i verden. Det stærke engagement bliver oplevet som stærkt politisk. Går til fodbold og håndbold og får brygget reformationsøl.

Stubkjær holdt i går tale ved den meget omtalte udstilling om blasfemi på Skovgaard Museet. Det skal nok betyde voldsomme angreb fra blandt andre Indre Mission. Stubkjærs tale vil blive omtalt andet sted i avisen.

Kom ikke og påstå, at kirken ikke lever! Viborg Stift har historisk set i høj grad haft personligheder placeret i bispeembedet. Og folkeliggørelsen af embedet er da en herlig udvikling, der er sket parallelt med den øvrige udvikling af Viborg.

Man kunne tidligere opleve bispe- og garnisonsbyen som snobbet, det er næppe tilfældet mere.

Den udstilling, som nu finder sted på Skovgaard Museet, ville aldrig være blevet accepteret for 30 år siden. Og da slet ikke med biskopdeltagelse. Det siger en hel del om, at ikke mindst folkekirken har bevæget sig, og at ytringsfriheden også for flertallet i folkekirken gælder kristendommen og dens symboler.

Det er værd at tænke over, at det er den helt afgørende forskel på kristendommen og andre religioner, og det er forudsætningen for vores demokratiske udvikling. Det er et vidnesbyrd om indre styrke, at man tør lade sig teste - også ude i grænselandet.