Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Er svaret altid mere kontrol?


Er svaret altid mere kontrol?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Lars Norup norup@viborgfolkeblad.dk
Billede
Leder. 

Vores justitsminister, Søren Pape Poulsen, (K), var i går ude og kommentere, at ministeriet ikke har overholdt reglerne om udbud. Det vil sige, at ansatte i ministeriet brugte penge på konsulenter og andre ydelser, uden at opgaverne har været sat i udbud, så ministeriet fik den billigste pris.

Afsløringen kom i dagbladet BT, som gennem aktindsigt og research blandt andet dokumenterede, at en ansat chef fordelte opgaver til en veninde for flere hundrede tusinde kroner.

For ikke så længe siden var det Aarhus Stiftstidende, som afslørede et lignende misbrug af kommunale midler. At skattekronerne mildt sagt ikke blev brugt efter reglerne. En skøn sammenblanding af kommunal og privat økonomi.

Ingen af de to chefer er naturligvis ansat længere, og de kommer forhåbentlig ikke fremover til at disponere over andre menneskers surt betalte skattekroner. Ingen af dem kunne naturligvis være i tvivl om, at de havde været ude på et skråplan. Alligevel skulle der journalister udefra til, før der blev skredet til handling. Man kan godt spørge sig selv hvorfor?

Men samfundet fungerer, som det skal. Svindlere vil altid være der, og de fleste bliver forhåbentlig afsløret af de mennesker, som er sat til at kontrollere folk, der har magt over fællesskabets gods.

Svaret fra Justitsministeriet er, at man vil opbygge et kontrolsystem, så det ikke kan ske igen. Skal vi vædde på, at der nu bliver hyret et konsulentfirma til at gennemgå samtlige politikker og arbejdsgange i ministeriet, og at det ender med et bureaukratisk bøvl, som kommer til at gøre hverdagslivet surt for ministeriets tusindvis af ansatte?

Der er naturligvis ikke noget galt i, at ministeriet overvejer, hvordan det overhovedet kunne lade sig gøre. For der må være andre end de to pågældende personer, som har undret sig over fremgangsmåden. I Aarhus Kommune er der nogen, som har modtaget bilag på disse mærkelige indkøb. Så måske er det snarere i de menneskelige ressourcer end i "systemet", der skal sættes ind.

Svaret på sådanne berettigede journalistiske skandalehistorier bør ikke være mere kontrol i form af personaleforbrug og mærkelige godkendelsesprocedurer. Skandalehistorier må ikke betyde mindre tillid, for det dræber arbejdslysten for de mange, som passer deres job og måske modstræbende har været vidner til misbruget.

Svaret må være at bevidstgøre alle - ikke mindst i bogholderiet - om, at de har pligt til at sige fra. At den som gør opmærksom på, at noget er ude på et skråplan, bliver hædret og ikke fyret. De offentlige arbejdspladser er sådan set selv ude om, at der ind imellem kommer nogle skandalesager.

Der sker nemlig det, at hæderspersoner ikke vil acceptere misbruget, og så benytter de den løsning, som de ved virker ved at gå til pressen. Det var naturligvis sådan overlægers misbrug af forskningskonti blev afsløret, og det var sådan, de to nævnte sager blev afsløret.

Det pinagtige for vores offentlige institutioner er, at afsløringerne først kommer efter, at der er lagt alle mulige forhindringer ud for journalisterne ved at nægte aktindsigt og i øvrigt modarbejde den research, som er nødvendig. Det er derfor, vi ikke skal acceptere Nordens dårligste offentlighedslov, og nu kan Søren Pape Poulsen heldigvis med sin egen sag i frisk erindring sørge for, at der ved revision af loven ikke gives svindlerne redskaber til at lægge slør over bedraget.