Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Festen er slut for arbejderklassen!


Festen er slut for arbejderklassen!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Lars Norup
Billede
Leder. 

Den danske "arbejderklasse" med en fælles, stolt identitet er død. Ingen ønsker at identificere sig med arbejderklassen, som er ved at blive udslettet. Den stod bag vores industrielle revolution, skabte velfærden og står nu med en vis legemsdel i vandskorpen.

For nylig var det Siemens, som pludselig og som lyn fra en klar himmel meddelte, at 430 fra virksomhedens produktion i Ikast-Brande Kommune bliver afskediget. Produktionen bliver flyttet et andet sted hen. Nøjagtig som da Vestas nedlagde sin afdeling i Viborg med masseafskedigelser til følge.

Det bliver i pressen og i debatten mest betragtet som en "business-historie" og ikke som den sociale tragedie, det er for de ansatte. Nogle hjem er i dyb krise, fordi både kone og mand fra den ene dag til den anden står og ikke kan betale terminen, børnenes idræt og så videre. Hvad værre er, det bliver ikke nemt at finde et andet ufaglært job.

Der var ingen demonstration, ingen røde faner og ingen protester mod "kapitalens kyniske spil med menneskers tilværelse".

"Arbejderklassen" fører ikke længere en faglig kamp, for den har man tabt. Faglige organisationer er blevet bovlamme og uden bid. Det drejer sig om udbud og efterspørgsel på uuddannede hænder. Der er ikke nogen kamp om arbejdskraften, for den får man så rigeligt i kraft af Europas åbne grænser. Og det giver et lønpres nedad. Den stolte arbejderklasse er blevet til en ny klasse - den som ingen regner med.

Hvad gør man så, når man står på perronen og ikke kom med på toget. Når man er vidne til det vellevned, som dem på den grønne gren, som er de fleste, kan føre. Det er ikke til at vide, men det må være frustrerende at være vidne til, hvordan samfundets ressourcer af og til bliver brugt til det, som set fra bunden kan opleves som vild luksus.

En halv milliard kroner i bonus til en direktør, der har været ansat i halvandet år!

Den populære politiske bølge taler meget om vækst og har intet problem med, at væksten bliver fordelt skævt. Forskellene på levevilkår i Danmark vokser år for år. Det vil styrke værdiskabelsen i samfundet, påstås det, men er det er ikke altid oplevelsen? Hvilken familie kan leve fornuftigt med to på mindsteløn? Set fra bunden ser det ikke vækst-agtigt ud.

Socialdemokratiet har under Helle Thorning Schmidts og Bjarne Corydons ledelse tabt sine kernevælgere, og de mennesker er blevet samlet op af Dansk Folkeparti.

Men der er røre i den politiske andedam. Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis åbenlyse tilnærmelser kan gå hen og blive spændende for dem på bunden, for er Socialdemokratiet, som har taget sit gamle navn, ved at blive mere "classic", og er Dansk Folkeparti ved at blive "stueren" nok til at ligge i arm med, så kan de komme til at udgøre en enhed, der ser mennesker i den glemte "klasse" og tage ansvar for det glemte Danmark?