Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Flere uddannelser må ud i landet


Flere uddannelser må ud i landet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Lars Norup norup@viborgfolkeblad.dk
Billede
Leder. 

Der er en misforstået opfattelse af, at uddannelse på højt niveau kun kan foregå i København, Odense, Aarhus eller Aalborg. Centraliseringsbølgen har også ramt vores højere læreanstalter, som det ene øjeblik hylder teknologi, som gør os uafhængig af fysisk nærvær, og i det næste øjeblik argumenterer med fordele ved netop fysisk nærvær, når man selv centraliserer.

Universitetsbyernes monopol på uddannelser er med til at forstærke den negative holdning hos f.eks. unge læger, at de kun kan se sig selv bo, leve og arbejde i netop disse byer, hvor de har opbygget et personligt netværk og en forståelse af, at Holstebro eller andre lignende byer ikke er steder, man kan leve et interessant liv.

Det er også med til at forstærke en udvikling, hvor tre fjerdedele af Danmark er mere eller mindre renset for højtuddannet arbejdskraft og dermed højteknologiske virksomheder. Så sent som i går havde jeg en desperat kollega i telefonen, fordi der ingen ansøgere var til en ledig journaliststilling i det midterste Jylland. For pokker, kun 60 kilometer derfra bor en hærskare af sikkert et par hundrede ledige, unge journalister.

De skulle skamme sig og se at komme i gang med det job, som kan bringe dem videre og måske senere kvalificere dem til et job i deres ønskeby.

Men tilbage til universitetsbyerne. De har ikke gjort sig fortjent til de mange arbejdspladser, danske skatteydere betaler for. Det er nu, tusinder af unge søger ind i netop de byer, og det er nu, man bliver nervøs,  for hvordan kan den studerende finde en bolig?

Forældre, som har råd, må bruge to-tre millioner kroner på at købe bolig, mens resten er overladt til det grå boligmarked, hvor en studerende nemt kommer til at betale 4000 kroner eller mere for et otte kvadratmeter stort værelse. Det kan man vist godt kalde bolighaj-markedet!

Vi taler om de rigeste byer i landet, som sagtens kunne have skaffet de studerende en af de vigtigste livsfornødenheder efter mad og drikke, nemlig tag over hovedet. Hvad skulle forhindre, at Aarhus byggede ungdomsboliger og gav boliggaranti til studerende?

Nu får Viborg snart en ingeniøruddannelse, angiveligt til stor fortrydelse for Aarhus Universitet. Men Viborg har vist, at det kan lade sig gøre at trække unge til uddannelser i byen. Og vi har i hvert fald taget det ansvar på os, at der er gode boliger til alle, som kommer til byen for at uddanne sig.

Regering og folketing har besluttet at lægge statslige arbejdspladser ud i landet. Universiteterne er selvstyrende, men sponsorer har som regel et ord at skulle have sagt, og sponsoren (staten) kunne godt beslutte, at universiteterne skal lægge flere uddannelser uden for universitetsbyerne.