Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Forretninger bygget på fantasi eller fornuft og sorte tal


Forretninger bygget på fantasi eller fornuft og sorte tal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Lars Norup norup@viborgfolkeblad.dk
Morten Dueholm
Leder. 

Hvis jeg var ansat i fodboldklubben FC Midtjylland, ville jeg være alt andet end tryg. År efter år kører forretningen på heden med tocifrede driftsunderskud, som kun lader sig gøre, fordi en rigmand fra London villigt finansierer det økonomiske eventyr, som stort set altid har været rødt.

Fra et underskud på mere end 50 millioner kroner, faldt det sidste år til 12 millioner og forventes i dette regnskabsår at blive 10 millioner kroner. Flere hundrede millioner kroner i underskud over en længere årrække har rigmænd været villig til at dække.

Det er stort set samme situation i AGF, som netop har meddelt, at årsregnskabet vil give et underskud på ni millioner kroner. Det må i Aarhus-sammenhæng være et pænt regnskab, for historikken ligner historien fra Herning. Esbjerg hænger også i det økonomiske morads, og vi kunne godt fortsætte med dårlige historier fra fodbold-verdenen.

Seriøse erhvervsfolk må spørge, hvad pokker det er for forretningsfolk, som får lov at styre fodboldselskaberne. Ville de erhvervsfolk, som sidder i bestyrelserne, acceptere budgetter bygget mere på drømme end realiteter, hvis det drejede sig om deres egne virksomheder?

Herning er et lokalsamfund på størrelse med Viborg. Fodboldforretningen Herning har ifølge regnskabet mellem 100 og 200 ansatte, og vi kan se, at spillertruppen nærmer sig 40 professionelle fodboldspillere. Til sammenligning har Viborg FF færre end 50 årsværk ifølge regnskabet. Spillertruppen er på 22 spillere.

Er det Herning, som er meget dygtigere? Måske. Men katastrofen vil indfinde sig på heden den dag, den engelske velgører lukker kassen. Så kan end ikke nogle særdeles velpolstrede lokale forretningsfolk holde forretningen kørende, og katastrofen vil være en kendsgerning.

Der er tale om en mentalitetsforskel. Jeg var for et par år siden deltager i et møde mellem Viborg FF og nogle fans, og der var bred enighed om, at Viborg FF aldrig nogen sinde mere måtte sætte sig i en situation, hvor forretningen blev truet af konkurs.

Det tjener bestyrelse og ledelse til ære, at dén strategi ikke siden er blevet fraveget. At man på et solidt og realistisk økonomisk grundlag tager kampen op mod fantasterne. Heldigvis er der andre fodboldforretninger, som tør fravælge kampen om mesterskabet. Bortset fra FC København er det svært at finde nogen klub, som med de nuværende politikker vil være i stand til at blive dansk mester med sorte tal på bundlinjen.

Vi fodboldelskere med fødderne solidt plantet på jorden har også drømme. Vi kan drømme om selvjustits i fodboldverdenen, som man har set det i Tyskland, så man ikke skal konkurrere på at turde bruge flest penge - med en forventning om efterbetaling fra rige venner.

I Viborg betaler vi i år prisen for det hele med en nedrykning, som ikke burde være sket. Men vi, fans, sponsorer, bestyrelse og spillere, må vise, hvad vi består af, nemlig et ægte sammenhold med benhårdt arbejde, som er mere værd end resultater købt for lånte penge.

Mølby fortæller om nedrykning, værdier og McDonald's