Min far sidder lige der - jeg savner ham


Min far sidder lige der - jeg savner ham

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Kristian Wesenberg Andersen kriw@viborgfolkeblad.dk
Billede
Leder. 

"Jeg savner min far, selvom han sidder lige der. For når han er hjemme, sidder han alligevel bare med sin computer eller telefon og laver ting til arbejdet eller er på Facebook".

Slam! Så fik man lige sådan en at tænke over her i juledagene. Den gør lidt ondt på sådan en som mig, fordi den i en vis udstrækning rammer mig, men det er nok meget sundt. Det får mig i hvert fald til at tænke over, hvordan mit forbrug af diverse sociale medier er i forhold til, hvor meget fokus og opmærksomhed jeg har på min familie, når jeg er hjemme. Er jeg mentalt til stede, eller er jeg der bare fysisk?

Sætningerne øverst i denne leder stammer fra en artikel på hjemmesiden Center for Digital Pædagogik, som oplever, at flere og flere børn og unge fortæller, at selvom de i stigende grad bliver opmærksomme på deres eget forbrug af sociale medier, så savner de, at der bliver hanket op i de voksne omkring dem.

De voksne - det er dig og mig. Og her er altså tale om børn, der forsøger at råbe vi voksne op.

Det bør få alle alarmklokker til at ringe og bør som minimum udløse nogle tanker om, hvorvidt det virkelig er den form for digital dannelse, vi ønsker at give videre til vores børn og børnebørn? Hvis ikke det er tilfældet, så må vi tage os sammen - du og jeg.

Historierne om fraværende forældre er mange. For mit eget vedkommende er det nok oftest, når jeg tænder computeren for at arbejde hjemmefra. Jeg forsøger at holde mig selv lidt i snor og kun logge på computeren efter børnenes puttetid. Her straffer min samvittighed mig knap så hårdt som på andre tider af døgnet. Ikke mindst fordi min bedre halvdel er studerende og derfor også tit sidder med lektierne om aftenen.

Men selvfølgelig falder jeg også i Facebook-fælden på mobiltelefonen, mens børnene står ved min side og skriger efter min opmærksomhed - og jeg hader mig selv for det.

Jeg møder ofte forældre, som knap ænser deres eget barn, som sidder på gyngen og smiler eller ligger i barnevognen og pludrer - men altså uden at mor eller far lægger mærke til det, fordi afhængigheden af mobiltelefonen og Facebook har taget magten over os. Det er en skræmmende udvikling, som med lynets hast æder sig ind på os og vores hverdag.

Vi skal omfavne det digitale og alt det gode, det fører med sig - selvfølgelig skal vi det. Men vi skal først og fremmest omfavne hinanden og vores kære. Se dog hinanden i øjnene og før en civiliseret samtale, når I sidder ved spisebordet. Tal sammen og spil et spil i stedet for at glo på Facebook eller Snapchat. Det er faktisk slet ikke farligt. Jeg har engang prøvet det...

Det er ikke mindst her i juletiden, at netop familien og nærværet bør have gode kår og frit spillerum. Så læg nu mobiltelefonen fra dig og kig i stedet din kone og dine børn i øjnene og brug energien på at høre efter, hvad de gerne vil fortælle dig.

Giv det en chance. Hvem ved - måske bliver du så glad for det, at du får lyst til at prøve det igen.

Min far sidder lige der - jeg savner ham

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce