Hun ser det som en skjult skat. De toppede brosten, den gule gavl og et smukt kig ind i det mest velbevarede gårdanlæg med et af Odenses ældste huse. Et bybillede, som før det omfattende "Fra gade til by"- projekt i centrum slet ikke var synligt.

Det er det nu.

Arkitekt Mette Tony står på den nye Oluf Bagers Plads og ser op på sin bygherres kontorvinduer oven på Restaurant Oluf Bagers Gård. Her har Realdania By & Byg haft til huse siden 2003, og det er også dem, der ejer byggefelt fire og fem - det, der nu er blevet deres egne naboer.

Praksis Arkitekter fra Troense på Tåsinge, Mette Tony og hendes mand Mads Bjørn Hansen, vandt konkurrencen om opgaven Oluf Bagers Plads flankeret af deres ambitioner om to sunde og klassiske murstenshuse udformet som skårne, moderne bygningskroppe med hobbitagtige, små kurvehanksbuer.

- I samarbejde med Realdania fandt vi hurtigt ud af, at vi ville lave en åben plads og gøre historien synlig. Historien bliver i det hele taget mere nærværende i den nye by, og det kombineret med kvalitet og langtidsholdbare bygninger er for os en stor del af bæredygtighed, fortæller Mette Tony.

Moderne islæt

Hun er akkurat som sin mand meget betaget af de to bygningers former, som de står der og hilser høfligt til hver sin side. Den ene mod de små, gamle huse på Hans Jensens Stræde. Den anden mod den nyere tids højere bebyggelse, med facaderne vendt mod den lille plads med i nær fremtid letbane og grønne grene - og begge i god samtale med den gamle, gule gavl i midten.

- Det er i virkeligheden meget generøst af Realdania By & Byg at lave denne centrale plads midt i byen. Det er en gave, siger Mette Tony smilende og tilføjer, at Realdania By & Byg havde både høje æstetiske krav og standarder til at kunne lave et så bæredygtigt projekt som dette.

Mette Tony taler om reel bæredygtighed, når hun går rundt på pladsens TBT-klinker. De er lagt i det samme sildebensmønster, der går igen i bygningernes stueetager, der skal bruges til erhverv. Hvilke erhverv vides ikke endnu, men muligheder som bogcafé, bager eller optiker bliver nævnt i en sidebemærkning. Husenes ydervægskonstruktioner er bygget uden en plastmembran, men i stedet af en homogen teglydermur bygget op af en teglblok og derpå facadesten fra Egernsund Tegl, muret med kalkhydraulisk mørtel. Det røde tag har en særlig tegltagsten med en fladere profil, der ifølge arkitekten passer godt til bygningskroppenes særlige vinkler.

- Det giver et moderne islæt på et klassisk hus, siger Mette Tony i elevatoren op til en af de to endnu tomme lejligheder.

Åndbart og holdbart

Elevatoren fører direkte ind i den omkring 160 kvadratmeter store lejlighed, og Mette Tony går hjemmevant ind i den store stue med altan og et sandt vægmaleri af gamle hustage og gule gavle, der breder sig fra kant til kant på de store panoramavinduer ved køkkenet.

Hvis huset er muret sundt, kan det holde i flere hundrede år. Mange nye byggerier i dag har en meget kortere horisont, konstaterer Mette Tony, for hvem kvalitet og langtidsholdbare byggerier er lig med bæredygtighed.

Hun er særlig stolt af lejlighedens vægge med det naturlige udtryk efter lerpuds og -maling.

En familie afgiver meget fugt. Vi sveder, tager bad, koger vand og laver mad. I stedet for at bo i et hus med en plastikmembran har vi nu lavet et hus, der ånder sammen med familien, der bor i det. Lerpudset og lermalingen har stor betydning for indeklimaet. Det optager og afgiver fugten - lige modsat beton, som er det mest dominerende materiale i byggerier i dag. Vi elsker derimod tegl og ler, siger Mette Tony og tilføjer, at der desuden er langt mindre brug for mekanisk ventilation i huse som dette.

Partnerskab

Når Mette Tony siger vi, og det gør hun tit, hentyder hun til sin mand, Mads Bjørn Hansen, og sig selv. De mødte hinanden i 2001, blev gift i 2005 og etablerede Praksis Arkitekter i 2006.

- Vi laver alting sammen. Før vi fik børn, boede vi i København og arbejdede hver sit sted, og om aftenen tegnede vi tit til konkurrencer. Da jeg ventede vores datter, begyndte vi at overveje, hvor vi gerne ville bo. At blive selvstændige var en måde at bo på landet på, fortæller Mette Tony om tegnestuen og hjemmet, der her 13 år senere fortsat er naboer i Troense på Tåsinge.

Med en satellit-tegnestue i København har Mette Tony og Mads Bjørn Hansen i dag 20 ansatte hos Praksis Arkitekter. For tiden arbejder de på skitseforslag til konkurrencerne om at tegne Stevns Klint Besøgscenter, et transformationsprojekt af en gammel industribygning i Oslo og endnu et Realdania By og Byg-projekt i Aalborg - Spritten, hvor spritfabrikkerne skal omdannes til kulturformål foruden en masse boliger i København.

- Smukke bygninger bliver aldrig overflødige. For os findes det arkitektonisk smukke i for eksempel gamle slagtehaller og industribygninger. Der er nogle grundlæggende arkitektoniske kvaliteter i dem, som er evigtgyldige. Det har noget at gøre med godt dagslys, materialerne man har brugt samt proportionerne og fleksibiliteten i bygningerne. Dertil kommer, at historien i dem skal være nærværende og i live, forklarer Mette Tony.

Tidens buzzword

Projekterne Svinkløv Badehotel, den store arena på Ollerup Gymnastikhøjskole og Slotfeltlade ved Schackenborg Gods i Møgeltønder er blot nogle få eksempler på netop det, Praksis Arkitekter, Mette Tony og Mads Bjørn Hansen holder meget af: At holde liv i bygningernes oprindelige historie i samspil med nutidens for at give noget dybde og perspektiv til byen, de hører til i. For Mette Tony og Mads Bjørn Hansen er bæredygtighed i byggeriet bare et selvfølgeligt element.

- Gode bygninger kan altid genanvendes. De er renoveret og vedligeholdt, så de kan holde i de næste 100 år. De har fået et løft. Når tiden igen er inde til at kigge på bygningernes stand, kan man ud fra materialevalget genanvende det hele. Hvis man vil, siger Mette Tony og holder en lille tænkepause.

- Bæredygtighed er blevet et buzzword med tiden, men vi er forbi nyhedsværdien. Bæredygtighed skal være en grundbestanddel af alt, hvad man laver, konkluderer hun.

For Mette Tony kommer bæredygtighed i mange forklædninger. Der er økonomisk bæredygtighed, ressourcenæssig bæredygtighed og social bæredygtighed. De er ifølge arkitekten lige vigtige.

- Mads og jeg har truffet en beslutning om, at alle vores byggerier skal være bæredygtige i videst muligt omfang, understreger hun og tilføjer, at de for eksempel altid vil opfordre bygherren til at bruge regnvandet i husholdningen.

Det dominerende dogme

Et dogme, der ifølge Mette Tony er meget dominerende i branchen, er, at nyt byggeri skal fremstå vedligeholdelsesfrit. Det kolliderer dog lidt med tanken om langtidsholdbare løsninger, hvis man spørger Mette Tony. Et eksempel er vinduerne. Mange vælger at få sat plastikvinduer i deres huse, så man slipper for at male dem.

- Til gengæld har vinduernes levetid en relativt kortere horisont. Et trævindue i god kvalitet skal derimod vedligeholdes, men så er der flere eksempler på, at det kan holde i flere hundrede år. Langtidsholdbarhed er for os en stor del af bæredygtighed. Det er en dejlig form, men så slipper man heller ikke for vedligehold, pointerer Mette Tony, der sammen med sin mand, datteren Inger på 13 år og sønnen Niels på 10 år i dag bor i et gammelt hus fra 1927 og renoverer det efter samme devise.

Fire ud af ugens fem dage arbejder Mette Tony og Mads Bjørn Hansen hjemme ved skrivebordet. Et projekts varighed løber ofte over to-tre år med en startfase, der består af ture ud af huset for at se og forstå projektet - og derefter hjem og lave skitser. På Mette Tonys skrivebord er der både fedtfarver, modellervoks, farveblyanter og selvfølgelig en computer. Hun og Mads Bjørn Hansen holder mange udenlandske magasiner for at få inspiration, tager på studieture og holder øje med dygtige tegnestuer rundt om i verden. Men det meste af tiden sidder Praksis Arkitekter på Tåsinge - på en fjern egn og så alligevel midt i landet - og skaber helheder på papiret.

- Det bedste er, når et plus et giver tre. Når byggeriet bliver et samlet svar på opgaven og en vellykket helhed bestående af æstetik og funktion i sammenhæng med historien, opsummerer Mette Tony.

Hun står igen nede på Oluf Bagers Plads omgivet af matrikelgrænser, grundgrænser, ankomstforhold og naturmaterialer - der har taget form og fået perspektiv.