Fredrik Lundin: - Det er noget sludder, når folk påstår, at der er noget kultur, de ikke har tid til

Fredrik Lundin. Foto: Pr-foto

Fredrik Lundin: - Det er noget sludder, når folk påstår, at der er noget kultur, de ikke har tid til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mig og kulturen: Fredrik Lundin

Fredrik Lundin (født 1963) er tenorsaxofonist og trådte ind på den danske jazzscene i 1981. Siden har han spillet med talrige musikere og grupper - blandt andre Frans Bak Kvartet, Jan Kaspersen Kvintet, Instant Breakfast, Dos Mundos, Bo Stief, Jonas Johansen og Marilyn Mazur Group. Han har også sin egen gruppe, det 11 mand store Fredrik Lundin Overdrive, og derudover har han hyppigt samarbejdet med sin kone, sangerinden Trinelise Væring. Fredrik Lundin komponerer også og har udgivet otte albums og spillet med på endnu flere. Han har modtaget adskillige priser for sit arbejde, senest blev han i november kåret til årets jazzkomponist for albummet "5 Go Adventuring Again" til Danish Music Awards, og så er han netop blevet tildelt komponistforeningen DJBFA's Staminapris.

- Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- På et helt personligt plan løfter den gode kunstoplevelse mig ud af mig selv. En anden væsentlig kvalitet ved for eksempel museums- og biografbesøg er, at jeg ofte foretager dem sammen med min familie. At kunne dele tanker og følelser med dem er noget af det bedste, jeg ved.

- Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

- Jeg læser vældigt meget, så det er virkelig svært at vælge. Ofte kommer der musik ud af det, som eksempelvis med "Southern Reach" af weird fiction-forfatteren Jeff VanderMeer, som er forlæg for nummeret "Borderland" på mit seneste album. Lige nu arbejder jeg mig lige så langsomt igennem James Joyces "Ulysses". Sidst, jeg læste den, var, da min kone Trinelise og jeg, tilbage i 90-91, tilbragte et år sammen i New York, hvor vi gik på The New Schools jazz-afdeling. Her valgte jeg et kursus, der gik ud på at læse og diskutere "Ulysses". Jeg tænkte, at det var en måde at få læst det uoverstigelige bjerg af en bog på. Nu er jeg for nylig blevet inviteret med i en Ulysses-klub og er så begyndt at gnave mig igennem monstrummet igen. Frem for at læse lærde afhandlinger om værket har jeg valgt blot at nyde det vilde flow i de lange såkaldte "stream of consciousness"-passager. De kan minde mig om strømmen og energien i særligt vellykkede fritflydende improvisationer, hvor man springer uhindret fra idé til idé.

- Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Der er koncertoplevelser, der af vidt forskellige årsager har lagret sig forskellige steder i mig og har haft betydning for min videre færd i musikken. Fra jeg var ganske ung (10 år), tog min far mig ofte med til koncerter inde i København (vi boede i Helsingør). Så jeg har i 70'erne siddet flere gange i det oprindelige Jazzhus Montmartre. Dengang var det med røgsværtet mørkt træ alle vegne og lys i stearindækkede vinflasker på bordene. Fra den første af de koncerter husker jeg med lige stor tydelighed min daværende helt den svenske guitarist Rune Gustafssons spil og det flute med leverpostej og syltet rød peber, jeg fik serveret.

- Hvilken film, tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Jeg får desværre gået meget lidt i teatret, mens vi forholdsvis ofte er i biografen, Trinelise og jeg, sommetider med børnene, der er store nok til, at vi ikke behøver at tænke i børnefilm. Den film, der har gjort mest indtryk på mig (og resten af vores lille familie), var den japanske "Shoplifters", der er helt usædvanlig i sin fortællestruktur. Man tror, at man har forstået, hvad det handler om, personernes indbyrdes forhold, og hvordan det må ende, og må gang på gang konstatere, at det forholder sig og går helt anderledes, end man troede. Virkeligt rørende og humoristisk og på mange måder anderledes. Varmt anbefalelsesværdig.

- Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Odilon Redon-udstillingen i Glyptoteket gjorde stort indtryk på mig. Han forener på den mest usædvanlige måde mange modsætninger: Det utroligt præcise med noget rørende ubehjælpsomt; mørk melankoli med humor; ensomhed med imødekommende varme. Navnlig hans sort-hvide "noirs" rører noget i mig, og jeg tror, at jeg er nødt til at skrive noget musik med udgangspunkt i nogle af dem.

- Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Lidt svært at svare på, da vores økonomi ikke tillader fråsen i design og kunsthåndværk, men jeg holder meget af det smukke birketræsbord, vi fik en gammel veninde til Trinelise til at tegne og fremstille til os. Det er i helt lyst træ, som vi holder næsten hvidt med hvidolie, og bordpladen er skåret, så konturerne af stammens yderside er bevaret på langsiderne. Meget enkelt og både fint og råt på samme tid.

- Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Det er egentlig ikke et spørgsmål om at få tid, men at tage sig tid. Det er noget sludder, når folk påstår, at der er noget kultur, de ikke har tid til. Det er et spørgsmål om at prioritere. Jeg er overbevist om, at jeg går glip af mange intense oplevelser i teatret, hvor jeg kommer alt for sjældent. Jeg advokerer jo netop selv for livekoncert-oplevelsen i forhold til blot at sidde derhjemme og afvikle Spotify-playlister.

- Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- At DF har haft held til at vende hele vores samtalekultur bort fra tolerance og eftertanke.

Fredrik Lundin: - Det er noget sludder, når folk påstår, at der er noget kultur, de ikke har tid til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce