Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Gør-det-selv-Kjeld: En protestantisk gyngestol ...

Den sidste finish med slibning, olie etc. skal laves, før du fletter - ellers bliver linen let misfarvet, og ...

Gør-det-selv-Kjeld: En protestantisk gyngestol ...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

... som ikke ligefrem kræver, at du folder hænderne, men i hvert tilfælde holder dem over dynen.

Jeg har ikke så meget forstand på alt det der med Facebook, Instagram og Snappjat, men jeg tror, at jeg roligt kan sige, at The Rocker er gået viralt! Det begyndte lige før jul og udviklede sig snart til et mareridt - trukket ud i det uendelige: Jeg skulle finde på en julegave til Fruen og så tilfældigt en gyngestol på YouTube - sært smuk som det japanske skrifttegn for "lilje", men i en bastant og kvækeragtig stil - simpel på en underligt kompliceret måde.

Jeg mente ikke, at den kunne være synderligt svær at lave, og som enhver træmand vil vide, ta'r det ikke længere tid at lave to af en slags - og samtidigt øger man chancen for, at i hvert tilfælde den ene er nogenlunde fejlfri. Og i bedste fald ville der også være en Rocker (som stolen hedder: Broun Rocker) til vores smukke svigerdatter.

Og der var trods alt en lille uge til jul, så hvis jeg også tog mellemdagene til hjælp, kunne det vel ikke være et problem? Altså - bortset fra, at jeg var syg og dårlig hen over hele julen, og da jeg endelig fik skred i projektet, viste det sig ikke at være helt så enkelt alligevel.

En gendigtning

Jeg opgav hurtigt at lave en egentlig kopi af stolen. Jeg havde jo ingen tegninger, mål eller ordentlige "tekniske" fotos, så i stedet tegnede jeg stolen op 1:1, som jeg huskede den - jeg gendigtede så at sige Brouns stol, som jeg ville have formet den, hvis jeg selv havde fået ideen.

Men det viser sig sjovt nok, at der ligesom kun er én måde at gøre det på - i takt med at man forfiner sine linjer og kombinerer dem med de universelle "gyldne mål for en stol", så nærmer man sig (bevidst eller ubevidst) noget, der ligner Brouns streger til forveksling - det er lidt som et formfuldendt digt: Det kan sgu ikke være anderledes - ta' det eller lad være!

Nå, men over de seneste uger har du så kunnet følge, hvordan jeg har gjort - hvordan jeg rent teknisk har bikset stolen sammen, og i sidste uge stod stellet færdigt. Og med færdigt menes færdigt - det vil sige, at der er boret omkring 150 små (5 mm) huller til snorene - OG jeg havde fræset en rille, som forbinder hullerne, så snoren er en smule forsænket ind til træet.

Og så pudsede jeg - jeg sleb og pudsede i én uendelighed, inden jeg behandlede det hele med linolie. Nogle vil sikkert mene, at dette valg er lidt af en skandale, fordi de synes, at asketræ skal være helt hvidt, og linolien gør træet mørkere - først gyldent, og siden vil det udvikle sig til en decideret brun farve.

Hvis man ønsker at bevare asketræet lyst, skal det først have en omgang lud (løvtræslud - husk endelig det: Ikke den sædvanlige lud til nåletræ, men en speciel lud til løvtræ) - og herefter kan man enten behandle med sæbe tilsat lidt hvid pigment, eller du kan bruge linolie med en smule hvidt.

Og bare et godt råd: Slibning og oliering skal udføres, FØR du fletter sædet - ellers vil den hvide line blive misfarvet.

Lidt om line

Og så skulle der flettes - sæde og ryg. Og efter dansk standard er det et primitivt og lidt kedeligt fletværk, men igen: Jeg har prøvet at forestille mig alle mulige andre typer flet - der er jo nok at lade sig inspirere af iblandt danske møbelklassikere.

Men det over-simple fletværk af hvid flagline er bare det rigtige valg - det kvadratiske mønster understreger fint stolens lige linjer og danner smuk kontrast til stolens svungne linjer. Det kan, som så meget andet ved denne stol, bare ikke være anderledes.

Snoren er faktisk IKKE en flagsnor, og slet ikke en tøjsnor, men en helt klassisk flettet line af polyester - fra Biltema, såmænd: 35 meter i 4 mm tykkelse for 70 kroner.

Det er ikke helt billigt, og der findes absolut billigere kvaliteter, men dem skal du holde dig fra - en lille forklaring: En flettet line er "bygget" omkring en kerne (kalven) af helt lige tråde eller fibre - de løber ubrudt fra ende til anden og giver styrken i linen. Omkring kernen er så flettet en "sok" - det er den, som vi ser og får os til at tænke på linen som flettet, men faktisk er den mest til pynt - og så er det selvfølgelig sokken, som holder sammen på linen, og den modvirker slidtage af kernen.

Fidusen er, at medens fletværk gerne strækker sig ved belastning, så er de strakte tråde i kernen meget lidt tilbøjelige til at strække sig - og det er just, hvad man ønsker med en flettet line af denne type: Den må ikke strække sig - men skal på den anden side tåle slitage.

Nå, men alle de billige flettede liner, som du kan finde, er i princippet bygget op på samme måde - bortset fra, at kalven/kernen er lavet af noget billigt juks, som ikke tjener andet formål end at "fylde" - i princippet har den altså ingen rigtig kerne, men består bare af en sok, som strækker sig ad Pommern til, og hvis sokken bliver en smule slidt, kan du rykke linen over i et snuptag - i modsætning til en ægte flettet line, som bevarer styrken, selvom sokken ser slidt ud. Hold dig fra det billige bras - det vil give et slapt sæde!

Om at stramme

Det tog mig ganske lang tid at flette især det første sæde, selv om proceduren er såre enkel. Problemet er, at hvis du først trækker snore på den ene led - og strammer dem blot nogenlunde op - så bliver de eventyrligt stramme, når du trækker snore på den anden led. Og med "stram" mener jeg virkeligt stram - som en tennisketcher: Hele stolen synger, når du slår en hånd i sædet.

Det skyldes naturligvis, at linerne så at sige snor sig i zig-zag imellem hinanden. I takt med at man trækker flere og flere liner på kryds, bliver sædet strammere og strammere - og det skal være stramt, men ikke SÅ stramt.

Løsningen er, at man på den ene (og første) led trækker linen meget løst - men det er faktisk svært at lave det "jævnt løst", så jeg monterede en pind på tværs af sædet, og under den yderligere en pind, som skubbede snorene nedad i en vinkel. Når man fjerner pinden, hænger snorene og slasker, men pengene kommer til at passe i takt med, at man trækker alle snorene på tværs - når du trækker den sidste snor, er hele sædet spændt jævnt og passende op. Jeg fandt det lettest at starte i midten og arbejde mig udad - kunsten består i ikke at spænde for hårdt til i begyndelsen.

Sidste fidus

På den engelske original virker fletværket en smule mere rustikt end på min udgave - dels fordi jeg har lavet den lille rille, som snoren lægger sig i. Det, synes jeg, er ret nydeligt og elegant. Dertil har jeg valgt at "låse" snoren på anden måde: I stedet for en knude i hver ende af hver snor har jeg valgt at smelte den yderste halve centimeter, hvorved der opstår en lille klump, som jeg har presset ind i det koniske hul.

Og en sidste fidus: Skulle det ske, at din snor viser sig at stumpe en smule, så er det jo en træls affære, fordi man strengt taget skal starte forfra - men jeg "svejsede" i stedet en lille stump på og skjulte samlingen inde i det nærmeste hul. Det kræver lidt fingerfærdighed, og samlingen bliver aldrig lige så stærk som selve linen - men med lidt øvelse kommer man tæt på.

Så var det tid til at sætte sig i stolen - og jeg var faktisk lidt nervøs, for det var jo efterhånden ganske mange timer, jeg havde begravet i projektet uden at vide, om den ville blive god at sidde i: Ville den balancere på sine vanger? Ville den vippe bagover, være for høj eller for lav - ville ryggens vinkel være helt forkert?

Viralt - her på vejen ...

Jeg tog mig sammen - satte mig i stolen - ahhh - jeg sad faktisk skide godt! Ikke mageligt, som når man putter sig i et hjørne af Bamsestolen - slet ikke, for Rockeren er jo en puritansk stol, som lægger op til, at man tror på en streng Gud OG elsker arbejde og kolde afvaskninger - og altid sover med hænderne over dynen.

Men alle mål, vinkler og proportioner er lige i øjet - som en skulptur, der tvinger dig til at sidde rank, men afslappet og naturligt. Og Fruen var glad - så glad, at hun straks besluttede at købe en stjernedyr og håndlavet pels-pude til stolen - noget med en kunsthåndværker i Aarhus, og hendes puder vil bare klæ' stolen SÅ godt ...

Og da hun er en moderne kvinde, som tilmed lige har fået ny mobil, lagde Fruen straks et billede af vidunderet ud på Instagram - og det er det, jeg mener med, at stolen er gået viralt: For et øjeblik siden dyttede Ipaden, fordi naboen synes, at det er SÅDAN en fin stol - hun hedder Janne, og inden der er gået et par timer, er der garanteret en million hits, for hun er nemlig enormt skrap til det der med sociale medier og sådan.

Og så kan det jo godt være, Janne også kan få lov til at prøve at sidde i den - sådan, rigtigt ...

Gør-det-selv-Kjeld: En protestantisk gyngestol ...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.