Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Gør-det-selv-Kjeld: En større omgang

Ikke godt - det ligner en frostsprængt væg med akrylmaling (eller silikat med alt for meget akryl-dispersion). Men ?

Gør-det-selv-Kjeld: En større omgang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hej Kjeld Bjerre! Først tak for en masse spændende og sjove artikler i Nordjyske! Jeg har et problem med gavlen på stuehuset (1880). For attende gang skal jeg snart til at udbedre frostskader (tror jeg). Jeg har altid brugt en erfaren og professionel murer til udbedring - men lige meget hjælper det. Muren står tørt på store granitsyldsten og med betonflade som afløb. Måske er løsningen, at sandblæse hele gavlen og få den rappet ud igen; men det er lidt drastisk, synes jeg - og dyrt!

På forhånd tak.

Venlig hilsen

Jan Slot-Carlsen, Hals

! Hej Jan - det er jo ikke så godt, og jeg forstår til fulde din frustration: Man hyrer i dyre domme en professionel til arbejdet, men resultatet bliver lige så jammerligt, som hvis man havde fusket det selv. Nu er det nok ikke lige 18 gange, at du har oplevet det - jeg forestiler mig, at det er sådan en slags nordjysk overdrivelse, som blot tjener til at fremme forståelsen - en alternativ måde at sige på, at du er skide hamrende træt af det her - fanme!

Når jeg ser nærbilledet af din gavl, tænker jeg først: Akrylmaling - i tykke lag, som ikke tillader fugt fra muren at komme ud, og så sker de sædvanlige afskalninger i frostvejr. Men så zoomer jeg ud og ser på det andet billede - af hele gavlen - og tænker: Men hvor kommer fugten fra? Det nederste af muren ser jo godt ud, og foroven er der ikke det mindste problem - og det er ellers her, man ofte ser skader fra fugt, som enten stiger op fra foden af murværket eller skyldes dårlig afdækning foroven. Men i dit tilfælde finder vi alle skaderne midt på gavlen - hvad foregår der?

Det har jeg spurgt avisens yndlingsmurer om - Hr. Peter Rishøj, som foruden et godt fagligt omdømme også har ry for at være særdeles flink og hjælpsom:

- Jaaaaaah, siger han og prøver at trække tiden ud, medens han studerer billedet af din gavl og lader sin lille hjerne snurre for fulde omdrejninger.

- Det er jo ikke nemt, dette her - vi ved jo ikke, om det er en hel- eller halvstensmur, og vi ved heller ikke, hvad de har malet med - eller hvilken slags puds, som de har brugt til at spække og reparere med siden 1880. Men lad os begynde fra en ende af og se, hvad vi kan finde ud af - først malingen: Baseret på, hvordan skallerne ser ud, vil jeg mene, at det er en akrylmaling - fyldt med plastic, som får dem til at hænge sammen i større flager. Det er ikke godt - det er faktisk noget skidt. Om væggen er hel- eller halvstens betyder en del for, hvor meget vand den kan indeholde. Hvis den består af en hel sten (24 cm - red.), kan den være meget svær at tørre ud, så man skal helt sikkert ønske sig, at den kun består af en halv sten - så er der en større chance for, at vi kan få en pæn og holdbar gavl ud af det, siger Peter - mest til sig selv.

- Men hvor kommer fugten fra, og hvad skal vi gøre ved det, Rishøj - kom nu til sagen ...

- Ja-ja, rolig nu - du må ikke tro, at det er en nem opgave. Og jeg tror ikke, at der er ret mange murere, som tør at garantere for resultatet. Men jeg vil godt forklare, hvad problemerne er, så Jan bliver klædt på til at træffe de bedste valg. For det første tror jeg - nej, jeg er faktisk ret sikker på, at fugten kommer udefra. Det er simpelthen vinden, som presser regn ind igennem maling og puds, så muren opfugtes - og fugten kan så ikke komme ud igen, fordi puds og maling tilsammen danner en for tæt overflade. Muren skal altså renses helt i bund - alt puds og maling skal væk, og det kan gøres ved sandblæsning eller med en facadefræser. Det skal gøres i april-maj, så væggen kan få lov til at tørre i et par måneder eller tre - sammen med fugten vil der uden tvivl trække en del salte ud, og de skal børstes væk, inden man i juli/august pudser eller vandskurer væggen igen, siger Rishøj og fortsætter:

-Og her skal man bruge en helt traditionel kalkmørtel - eventuelt en hydraulisk kalkmørtel, hvis man er til den slags. Og hvis der er nogen dybe afskalninger eller sten, der er helt sprængt i stykker, skal de skiftes - husk lige det. For at opnå en pæn og "blød" overflade, filtser man jo løs - med vand og et skumbræt. Og det er godt nok - man skal så bare huske, at ved filtsningen dannes en del slam, som lukker overfladen mere, end godt er. Så snart pudsen er nogenlunde hærdet, skal man derfor børste den med en rustfri stålbørste - for at åbne overfladen, så den kan tørre ordentligt. Herefter ville jeg jo gerne anbefale, at man kalker huset - det er både smukkest og bedst, men lidt arbejdskrævende. Næstbedst er det at male med en ren silikatmaling - altså silikat med enten ingen tilsætning eller et absolut minimum af akryl.

Og her siger vi farvel og tak til Rishøj: Tak for hjælpen!

Filosofien i hans anbefaling er den, at når nu han ikke kan få lov til at sætte en ny halvstensvæg op, så er den næstbedste løsning at forsyne den gamle med den bedst tænkelige overflade - det vil sige en puds og maling, som har en optimal evne til at afvise slagregn, OG en lige så optimal evne til at slippe den fugt ud, som immervæk kommer ind i muren. Med al sandsynlighed kommer der jo også noget fugt indefra, som skal ud igennem væggen.

Altså: Din væg skal gives de bedst mulige betingelser for at blokere for fugt udefra, men tilllade fugt indefra i at slippe ud i det fri.

Venlig hilsen

Kjeld Bjerre