Hele Viborgs chefredaktør runder 60 i knivskarp stil

Chefredaktør Lars Norup på en af sine mange løbeture. Foto: Morten Dueholm

Hele Viborgs chefredaktør runder 60 i knivskarp stil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lars Norups indre ild brænder for Viborg Stifts Folkeblad. Det betvivler ingen, der kender ham. Det er dog ikke kun avissider og journalistik, der fylder hos den ærekære chefredaktør, som på søndag fylder 60 år.

60 år: På redaktionen er han kendt som en lidt distræt herre:

- Hvem har taget den hvide redaktionsbil?

- Øh, den tog du vel selv hjem efter aftenmødet i går, Lars.

- Shit, så står den hjemme i min indkørsel. Jeg er gået lige forbi den her til morgen. Det sker bare ikke!

Men han er også kendt for mere og andet end det, Viborg Stifts Folkeblads chefredaktør gennem knap 17 år, Lars Norup, som på søndag kan fejre sin 60 års fødselsdag.

Han er chefen, som kerer sig om sine medarbejdere. Som oprigtigt interesserer sig for, hvordan de har det. Og så er han chefen, som altid stiller sig i frontlinjen og tager tæskene. Både de berettigede og de knap så berettigede.

Se lige en gang på de mange kommentarer som Lars Norup her på siderne får med på vejen af politikere, venner og bekendte. Fælles for dem er, at de nærer den dybeste respekt for chefen, journalisten, mennesket Lars Norup.

Lars Norup
Født 15. januar 1957 på Nørdam mellem Skals og MøldrupOpvækst og skolegang i Skals

1966 blev som ni-årig avisbud og omdelte Viborg Stifts Folkeblad

Matematisk/samfundsfaglig student fra Viborg Katedralskole i 1976

Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1981

1981-1985 Skive Folkeblad som sports- og lokaljournalist

Kom til 1985 til Viborg Stifts Folkeblad som redaktionssekretær

1993 udnævnt til redaktionschef på Viborg Stifts Folkeblad

1998 udnævnt til udgaveredaktør på Viborg Stifts Folkeblad

2000 udnævnt til chefredaktør på Viborg Stifts Folkeblad

15. januar 2017: 60 års fødselsdag

Bor sammen med Annette Hansen. Sammen har de sønnerne Mads, 22 år, og Rasmus, 19 år
Den 15. januar runder Lars Norup et skarpt hjørne, når han fylder 60 år. Der er reception i Tinghallen på tirsdag.
Den 15. januar runder Lars Norup et skarpt hjørne, når han fylder 60 år. Der er reception i Tinghallen på tirsdag.

Ordentlighed

Han føler sig ikke godt tilpas med at tale om sig selv, men inderst inde ved han godt, at han har været med til at gøre en forskel for og på Viborg Stifts Folkeblad og i det lokalsamfund, som betyder så utroligt meget for ham.

- Jeg er født og opvokset her på egnen, så det er dejligt at vide og se, at jeg har været med til at sætte mit præg på vores lokalsamfund. I al min tid på avisen har jeg set det som min fornemste opgave at kæmpe en journalistisk kamp i demokratiets tjeneste. At kæmpe for, at ingen får lov at misbruge den magt, de er blevet givet. Det chokerer mig, at begavede mennesker bøjer regler hist og her, bare det gavner en i deres øjne god sag. Det er ikke i orden, siger Lars Norup.

Og netop ordentlighed er et af de ord, chefredaktøren dvæler ved, når han skal pege på sine egne styrker.

- Ja, flid og ordentlighed er noget, jeg altid har stræbt efter. Det er et resultat af min egen opvækst, hvor jeg lærte, at man med netop disse ting og respekt for samfundets værdier kan nå langt".

Og hvad så med svagheder? For sådan nogle er der vel også?

- Ja, bestemt. Jeg tror, at jeg har en tendens til at virke indelukket på andre mennesker, men det har aldrig været min mening. Jeg bliver opfattet som et meget privat menneske, og jeg har aldrig haft noget behov for at dele mine inderste tanker og følelser med andre. Jeg er i virkeligheden ret ukompliceret. Du får, hvad du ser, siger Lars Norup.

- Derudover er jeg ikke god nok til hverken at give ros eller ris. Man skal huske at give folk et klap på skulderen, når de fortjener det, men man skal også turde sig til folk, når noget ikke er godt nok. I forhold til begge dele må jeg vist konstatere, at der er plads til forbedring, smiler han.

Stop i tide

Allerede i 1966 stiftede den dengang ni-årige Skals-knægt bekendtskab med det dagblad, han i dag selv står i spidsen for, da han på dispensation fik lov at begynde som avisbud.

- Jeg tror næsten, at abonnenterne dengang kunne stille uret efter, hvornår avisen dumpede ind ad brevsprækken. Og det var faktisk dér, det hele begyndte for mig. Jeg begyndte at læse i avisen, og på et tidspunkt blev jeg klar over, at jeg ville satse på journalistikken, siger Lars Norup, som glæder sig over at have fået lov at være med på Viborg Stifts Folkeblad i nu 32 år.

- Jeg føler mig virkelig privilegeret. Jeg har aldrig haft en dag, hvor jeg har tænkt, at jeg ikke gider på arbejde. Aldrig. Jeg elsker mit job, og så længe jeg stadig har gejsten og et bål, der blusser indeni, så er det en sand fornøjelse at møde på job hver morgen, siger han.

Han slår dog samtidig fast, at et blik i krystalkuglen ikke nødvendigvis afslører en 67-årig chefredaktør, der om syv år takker af for at gå på pension.

- Jeg skal arbejde, til jeg bliver 67 år, men jeg skal ikke være chefredaktør så længe. Her og nu føler jeg, at jeg kan klare opgaven med oprejst pande, men jeg skal stoppe i tide. Det sidste, jeg ønsker, er at blive en belastning. Der er ikke noget mere patetisk end folk, der klæber til taburetten, siger Lars Norup, som sagtens kan se sig selv afslutte arbejdslivet med nogle år som "almindelig" journalist.

- Jeg elsker at skrive, og jeg får heldigvis lov at gøre det hver dag, når jeg skriver mine ledere. Og jeg kan mærke, at de betyder noget for folk. Jeg bliver stoppet flere gange hver uge af læsere, der har en kommentar til mine ledere. Det betyder faktisk rigtig meget for mig.

Politisk ståsted

Og netop lederartiklerne skal helst skrives af netop lederen på et dagblad, mener chefredaktøren. Det er vigtigt med en rød tråd, og den får man ikke, hvis alt for mange skiftes til at skrive avisens leder.

- Der er kun ét sted i avisen, der udtrykkes holdninger, og det er på lederpladsen. Og det bør som udgangspunkt være mig, der skriver dem. Her kan jeg fylde noget personligt indhold i spalterne, siger Lars Norup, som tilstræber, at det er lokale forhold, der behandles i dagens leder.

- På et tidspunkt var der en, der skrev til mig, at han håbede, at jeg i min sidste leder vil skrive, hvilket parti jeg stemmer på, for det var umuligt at gennemskue. Det tager jeg som et stort kompliment. Vi er en uafhængig avis, og ingen skal kunne påstå, at jeg plejer særinteresser for hverken min egen eller andres skyld.

Motionen

Udover livet på Viborg Stifts Folkeblad - jo, der er faktisk et liv ved siden af - så nyder chefredaktøren at tage sin bedre halvdel Annette samt sønnerne Mads, 22 år, og Rasmus, 19 år, med på ferieture til blandt andet familiens lejlighed i det sydlige Frankrig.

Og så sætter han enorm pris på at være del af forskellige fællesskaber. Ikke mindst tiden og turene med "gutterne", legekammeraterne, betyder meget for ham. Her får han mulighed for at være den drengerøv, som han inderst inde stadig er og elsker at være. I det selskab er gode grin, anekdoter og motion nogle af de vigtigste omdrejningspunkter.

Således bruger motionisten Lars Norup rigtig mange timer på landevejen og i skovene her på egnen. Gennem mange år har han været aktiv løber og har blandt andet gennemført flere maratonløb. Han var også en af drivkræfterne bag projektet "Avismaraton", som stadig lever i bedste velgående.

Derudover er han blevet lidt af en cykelnørd. Ofte hopper han og gutterne på mountainbiken og kører de lokale skove og mountainbike-ruter tynde. Og han elsker det, ja er vel nærmest blevet afhængig af motionen.

- Jeg voksede op med motion. Det bør alle børn gøre, hvis du spørger mig. Jeg kan selv mærke, hvad motionen giver mig. Kroppen er jo en fantastisk fabrik af endorfiner, der belønner dig for fysisk aktivitet. Jeg går til og fra arbejde hver dag, og når jeg så kommer hjem, så er der ikke noget skønnere end en løbe- eller cykeltur. Jeg får ikke kun motion, jeg får også ryddet op i hovedet. Når jeg kommer hjem efter en tur i løbeskoene eller på cyklen, føler jeg mig som et nyt menneske, siger han.

Livet og døden

Og det med at få ryddet hovedet har han brug for. Sådan har det faktisk altid været.

- Allerede som barn tænkte jeg såkaldt store tanker. Jeg har altid spekuleret meget over livet og døden. Da jeg var fem-seks år, tænkte jeg: "bare jeg når at blive 10 år". Og det "mål" ændrede sig løbende, så omkring konfirmationsalderen kan jeg huske, at jeg tænkte, at jeg i hvert fald skulle opleve at blive 30 år. Herefter blev målet at få børn og se dem vokse op og skabe et godt liv for dem, siger Lars Norup.

En af hans gode venner er overlæge på sygehuset i Viborg. Han sagde for nylig til ham: "Lars, du har da mindst 20 gode år endnu". Det gjorde indtryk og satte tankerne i gang.

- Jeg ønsker ikke nødvendigvis at blive 100 år. Jeg ønsker mig bare nogle gode, aktive år med indhold for mig selv og andre i den sidste tredjedel af mit liv. Jeg glæder mig over at være sund og rask og over at have en dejlig familie og gode kammerater. Hvad mere kan man egentlig ønske sig? spørger Lars Norup retorisk.

- Jeg har altid tænkt eksistentielle tanker, og jeg kan med ro i stemmen sige, at jeg ikke er bange for døden. Det eneste, jeg er bange for, er at slutte livet som en grøntsag. Jeg har sagt til mine sønner, at de skal binde noget tungt om mit ene ben og "tabe" mig i vandet, hvis det sker.

Hvad har dine drenge sagt til det?

- Den ene har svaret: "Rolig far, det skal vi nok ordne", griner han.

Lars Norups 60 års fødselsdag markeres ved en reception i Tinghallen på tirsdag den 17. januar fra klokken 15 til 17. Her vil man kunne møde en chefredaktør, som glæder sig til de kommende år i folkebladets og lokalsamfundets tjeneste.

- Jeg er glad og godt tilpas og fortryder ikke noget. Hvis jeg skulle gøre det hele om igen, havde jeg nok gjort det samme.

Hele Viborgs chefredaktør runder 60 i knivskarp stil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce