Nekrolog: Et stort menneske er afmønstret

Genrefoto

Nekrolog: Et stort menneske er afmønstret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Maiken Marie Dyrvig skriver følgende nekrolog på familiens vegne:

Morten Pedersen skulle begraves i sit arbejdstøj. Det var der slet ingen tvivl om. I sine gule overalls, sin lune trøje og sorte strikhue.

Lad os begynde dér, for måske er det netop den beslutning, der fortæller allermest om manden, der mandag formiddag blev begravet på Viborg Kirkegård.

Forfængelighed og overflade sagde ham ingenting. Påklædning skulle være uhøjtidelig og praktisk. Den skulle tjene et formål, for Morten skulle have noget fra hånden. Og det fik han.

Morten Pedersen blev født på Viborg Sygehus 5. november 1973 af forældrene Grete og Ole Pedersen. Han voksede op som mellemstebarn mellem brødene Mads og Mikkel i trygge rammer i Viborgs vestlige bydel. En forstads-barndom med hjemmestrik, hjemmebag, venner på vejen og fisketure med far.

Fiskeriet hang ved. Det blev en interesse, der bandt brødrene sammen livet igennem, og som siden udviklede sig til en passion for Morten. I det hele taget havde den dreng noget med vand.

"Jeg skal ud at sejle", sagde han. Det var ikke en drøm, men en konstatering. Drengen ville være sømand, og vejen til havet åbnede sig gennem Fanø Søfartsskole. Her begyndte han 3. september 1990 sin første uddannelse som befaren skibsassistent.

Den store dreng med udlængsel blev en voksen sømand med hænderne skruet rigtigt på. Han var blevet skibsassistent, og efter at have fået ansættelse hos DFDS blev han uddannet skibsmekaniker. Hele sit voksne liv sejlede han for DFDS, hvor han i Ficaria Seaways var manden, man kom til, hvis noget skulle ordnes.

Der fandtes ikke den ting, Morten ikke kunne fikse, og han elskede at have noget at rode med.

Lige så arbejdsom og stor, Morten Pedersen var, lige så hjertelig var han. Latteren rungede dybt og inderligt, og særligt de unge mennesker blandt skibets besætning vidste godt, hvor de skulle gå hen, når verden blev for stor, og de havde brug for en kærlig armhule at putte sig i.

Som 21-årig mødte han sin lille Mette, der passede lige til ham. Sammen skabte de sig en familie og etablerede sig i trygge rammer i Viborgs vestlige bydel, så de kunne give deres tre børn en barndom med hjemmebag, venner på vejen og fisketure med far.

Børnene var Mortens et og alt. Når han ikke var ude at sejle, var han far på fuld tid. På ture med sønnen, der havde arvet sin fars passion for fiskeri, og køreture med døtrene, der havde nået en alder, hvor de havde brug for kørsel på alle tider af døgnet. Og de kunne altid regne med far. Når Morten var hjemme, var han familiefar - og ægtemand - på fuld tid.

Arbejdsomheden havde han ikke lagt fra sig på skibet. Hvis det ikke var køkkenet, der var tændt op i, så var det projekter i haven, hos vennerne eller familien. Skulle man have fældet et træ, bygget et højbed, flyttet en reol eller hængt en besværlig hylde op, var det Morten, man ringede til.

Ønskede niecerne sig en hestesko med guld på, så kom Onkel også med sådan en, hængte den op og forseglede begivenheden med en vandet vittighed, en svingtur og et kram.

Det er næsten en naturlov, at et stort menneske efterlader et tilsvarende tomrum omkring sig. Da Morten Pedersen mistede livet på landevejen mellem Viborg og Silkeborg den 8. november 2018, efterlod han sig et gabende hul blandt sine mennesker - til lands og til vands.

Måske er det anderledes i luften, for som præsten sagde i sin tale til begravelsen: Nu har Himlen fået en mand, der kan fikse alting.

Morten Pedersen blev 45 år og efterlader sig hustru og tre børn.

Nekrolog: Et stort menneske er afmønstret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce