Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Rødding har en plan

Det er otte år siden, Trine Svenstrup flyttede til Rødding og faldt for byens værdier. I dag er hun som formand for lokalrådet med til at værne om dem - og tilføje nye. For eksempel svævebanen her med udsigt over Rødding Sø. Foto: Morten Dueholm
Foto: Morten Dueholm

Rødding har en plan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mens andre småbyer bliver tømt for indbyggere, lukker skoler og butikker, blomstrer Rødding ved Viborg takket være en genetableret sø og planlægning af fremtiden.

Det er godt at have en plan. Egon Olsen fra Olsen-banden ved det bedre end nogen anden.

Men det samme råd lyder fra beboerne i landsbyen Rødding.

Sommerserie: Power i Provinsen
<p>Medierne er fulde af historier om, at landet er ved at knække over, men masser af øst-, midt- og vestjyder modbeviser det dagligt.<br />Henover sommeren kan du læse, hvordan folk sikrer den gode udvikling i både landsbyer og storbyer med små og store projekter, som alle kan inspirere i kraft af deres originalitet.</p><p><strong>Dagens gode idé:</strong></p><p>I Rødding har borgerne lavet langsigtede planer for, hvor deres by skal bevæge sig hen. Blandt andet hvordan man skal udnytte den lokale sø. Det har været med til at øge indbyggertallet med næsten 50 procent i løbet af 10 år. </p>

Den lille landsby, som ligger smukt for sig selv i landskabet bare syv kilometer fra Viborgs centrum, er støt og roligt på vej mod 1000 indbyggere, 300 flere end for ti år siden.

Det er sket samtidig med, at andre landsbyer får flere og flere tomme huse og færre og færre indbyggere.

Røddings mange nye indbyggere er da heller ikke kommet at sig selv.

En af grundene ligger for foden af byen og glimter: Rødding Sø, som blev tørlagt og inddraget til landbrugsjord for over 100 år siden.

Fremsynede borgere fik for mange år siden den tanke, at den ville være mere værd som naturperle, og for godt ti år siden lykkedes det endelig at få den reetableret.

Men en anden grund til, at Rødding ikke bare har kunnet holde på sine indbyggere, men også har fået flere til, er at byen har haft en plan. En borgerplan, som handler om udvikling. Og som af samme grund bliver revideret løbende.

Det betyder, at beboerne ved, hvor de vil hen. De har nemlig sat rammerne i fællesskab, så de kan trække i samme retning.

Trine Svenstrup Kinch (36), som er formand for lokalrådet, formulerer det sådan her:

»Der er fremtid i Rødding. Og det er fordi, der er en fælles forståelse for, at det kræver en indsats at have en levende by. Ingen ønsker, at Rødding bliver et sted, hvor man bare har sit hus. Det skal være et sted med udvikling«.

Socialrådgiveren, som oprindelig kommer fra Vestjylland, er uddannet i Aarhus og arbejder i Viborg, fandt selv Rødding ved et tilfælde.

Familien faldt for landsbyhuset i en boligannonce, og da huset lå i Rødding, var det der, den slog sig ned.

»Vi kom til by, som ligger naturskønt og har nærhed til en stor by, samtidig med at den selv har alt, hvad den behøver: Butik, skole og børnehave,« siger Trine Svenstrup

Landsbymiljøet og de værdier, der fulgte med, passede dem godt. Det er otte år siden, og i de otte år er Rødding forblevet alt det, de faldt for - og lidt til.

Men det har også krævet en indsats, som andre siden har ladet sig inspirere af. Den første borgerplan kom til verden, efter at lokalrådet i Rødding søgte Demokratiudvalget i Viborg Kommune om midler til projektet. Dem fik de for syv år siden, og ved samme lejlighed kom byen med i et pilotprojekt, der endte med hjælp til udformningen af planen.

Planen, som også fungerede som et reklamefremstød for eventuelle tilflyttere, struttede af alt det, Rødding kunne tilbyde og havde tænkt sig at arbejde for i fremtiden. Cykelsti til Viborg. Kortlægning af områdets naturstier. Nye fritidstilbud. Et aktivt erhvervsliv - herunder også dagligvarebutik. Og meget, meget mere.

Den viste sig at være et godt redskab, så den blev blot den første i en længere række.

Den seneste borgerplan er fra 2011, og selv om Rødding da atter var på egne ben, var den ifølge Trine Svenstrup Kinch nem at lave.

For nu var folk bevidst om Røddings identitet som byen med søen, hvor der er godt at være, ikke mindst for børnefamilier.

»Det skete på den måde, at folk med samme interesseområder gik sammen i grupper, som hver især blev enige om at lave en beskrivelse af, hvad de gerne ville udvikle og hvordan.«

Fordi hun selv er småbarnsmor med mange idéer til, hvordan børn kan bruge tiden godt, valgte hun at gå med i fritidsgruppen og skrive den del af planen.

Fritid uden bold

»Foreningslivet her i byen, og i nabobyen med, bygger meget på fodbold og svømning. Vi var nogle stykker, som havde et ønske om at skabe noget for børn og unge, som måske ikke var så boldinteresserede. Vores tanke var at lave en fritidsgård, altså etablere et klubtilbud med nogle husdyr og kæledyr. Vi har jo omgivelserne til at kunne sådan noget, det kan man for eksempel ikke i Viborg.«

Men selv om idéen lød god, viste den sig at være svær at føre ud i livet.

Udfordringerne handlede blandt andet om ikke at komme for meget i konkurrence med det kommunale SFO-tilbud, for det kan Rødding ikke undvære.

Gruppen blev også meget hurtigt klar over, at det kunne blive svært at skaffe frivillige nok til at drive sådan et sted, også selv om man arbejdede med en tanke om, at hvert barn skulle tilmeldes aktiviteterne sammen med en voksen.

Så fritidsgruppen parkerede planen på ubestemt tid og fandt med Trine Svenstrup som hovedkraft på noget helt andet, og det endda med stor succes: Søen, som er blevet byens vartegn, udflugtsmål og noget, mange gerne vil nyde udsigt til fra deres bolig, lå jo og kaldte på at blive udnyttet endnu mere.

Søen skal udnyttes

»Grundtanken er stadig, at der skal være flere forskellige fritidstilbud til børn og unge, fordi børn og unge ikke er ens. Og de må meget gerne handle om at udnytte de muligheder og omgivelser, som Rødding nu en gang har,« uddyber Trine Svenstrup.

Første skridt var at etablere en årligt tilbagevendende Søens Dag, som hele byen er inviteret med til.

På Søens Dag bliver der arrangeret alle mulige slags aktiviteter og hygge med søens vand og natur som omdrejningspunkt. Fra fiskeri til sejlads eller en i alt 2,5 km lang vandretur rundt om søen

»Vi trækker på de lokale kræfter, for eksempel er der jo mange, der har fiskeri som deres hobby, og de påtog sig at lære børnene at fiske. Det er blevet en stor succes, som vi nu har gentaget tre gange, så man kan godt sige, det er blevet en tradition.«

Et sug i maven

Børnene behøver dog ikke vente til den ene dag om året for at nyde livet ved søen.

De kan når som helst smutte ned og tage en tur med byens nye svævebane, som er placeret, så søen kommer nærmere og nærmere, når man suser end ad den.

Undervejs kan man hilse på fårelaugets får eller holde øje med køerne, som græsser på Kajs eng ved siden af kirken. I det fjerne kan man måske vinke til Eigil Jensen på Batum Østergård, som var ham, der i sin tid fik den gode idé at genetablere søen.

Trine Svenstrup har stået i spidsen for arbejdet med at skaffe penge og tilladelse til Røddings svævebane.

Men byens borgere har været medfinansierende - ved at bevæge sig mest muligt. Pengepræmien, som fulgte med, da Rødding for to år siden først var med til at udvikle og siden vandt Lokaldysten i Hærvejsløbet, 20.000 kroner i alt, er nemlig også skudt i projektet.

Svævebanen, som har stået i godt 86.000, blev indviet før jul, og den er allerede meget populær.

»Også hos de voksne,« smiler Trine Svenstrup og demonstrerer hvorfor.

Plads til uenighed

Er der da slet ikke noget, man kan blive sure på hinanden over, når man sidder hjemme hos sig selv i et af de mange velholdte huse, som putter sig lidt bag høje hække og en græsstrimler helt ud til vejen? Får man lyst til at spørge.

Og selvfølgelig er der det, indrømmer lokalrådets formand.

»Der er da udfordringer. Det er ikke alle kerneværdier, vi er enige om. Og hvem er det så lige, der har retten til at afgøre, hvad der er det rigtige? Os der er flyttet hertil netop på grund af dem, eller? Det kan vi godt blive uenige om. Mange har jo valgt at flytte til Rødding af nogle bestemte årsager, og dem vil de selvfølgelig gerne værne om, mens de betyder mindre for nogle andre,« siger Trine Svenstrup.

En af værdierne kan være nærheden til den lille skole, som udover afdelingen i Rødding også har en afdeling i Løvel fem kilometer derfra. I Løvel kniber det med at få den fyldt op. Men er det Røddings problem? Eller kan det blive det, hvis man ignorerer problemet?

»I den slags spørgsmål kan byen godt blive delt.«